H.M. Hansen

H.M. Hansen, Hans Marius Hansen, 7.9.1886-13.6.1956, fysiker. Født i Fåborg, død på Kommunehospitalet i Kbh., urne sst. (Vestre). H. blev student 1903 fra Lang & Hjorts kursus og blev 1909 cand.mag. med fysik som hovedfag. Allerede fra studentertiden virkede han ved Polyteknisk læreanstalts fysiske laboratorium i hvis udvidelse han tog ivrigt del ligesom i tilrettelægningen af fysikstudiet. I sommersemesteret 1911 studerede han hos W. Voigt i Göttingen og virkede i de følgende to semestre som dennes assistent. Under dette studieophold udførte han den eksperimentelle del af det dygtige arbejde Bidrag til Studiet af den inverse Zeeman-Effekt, med hvilket han 1913 erhvervede doktorgraden ved Kbh.s universitet. 1914 overtog han mediciner-undervisningen i fysik, 1923 udnævntes han til professor i fysik, og fra 1928 virkede han desuden som bestyrer for det under hans ledelse oprettede Kbh.s universitets biofysiske laboratorium (nu fysisk laboratorium II, H. C. Ørsted instituttet). H. gjorde på flere områder en betydelig og samfundsgavnlig indsats: indenfor spektroskopien hvor han blandt andet i samarbejde med S. Werner undersøgte det nyopdagede Hafniums spektrum; som medarbejder ved det af Niels Bohr oprettede Kbh.s universitets institut for teoretisk fysik (nu Niels Bohr institutet); som lærer ved medicinerundervisningen i fysik og i optik ved det videregående fysikstudium; i studiet og anvendelsen af fysikken, særligt strålingsfysikken, i medicinens tjeneste hvor hans vidtspændende virke blev af grundlæggende betydning herhjemme; og som en højt værdsat rektor for Kbh.s universitet 1948-1956. Han var sammen med E. S. Johansen i mange år redaktør af Fysisk Tidsskrift hvortil han udfra sin alsidige viden bidrog med flere artikler om den moderne fysiks udvikling. I kraft af sin venlige og medmenneskelige holdning og store administrative dygtighed blev efterhånden mange hverv pålagt ham, blandt andet med hensyn til de døves velfærd og som præsident for Røde kors. Medlem af Videnskabernes selskab 1950.