Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Absalon Larsen

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Absalon Larsen, Søren Absalon Larsen, 5.4.1871-2.1.1957, fysiker, elektrotekniker. Født i Åbylund, Nørre Åby sg, død i Gentofte, begravet Mariebjerg kgd. L., der som barn gik i en friskole af den grundtvigske retning, blev student 1890 fra Odense og cand.phil. n.å. Han begyndte at studere teologi, tog hebraikum 1891 og var derefter til 1893 huslærer på Biskopstorp, men fulgte så sin lyst til at studere naturvidenskab. 1896 tog han skoleembedseksamen med fysik som hovedfag. 1896–97 var han assistent hos professor K. Prytz og assisterede denne ved tilrettelæggelsen af et nyt elektrisk øvelseskursus for maskiningeniører. 1898 fik han universitetets guldmedalje for en fysisk afhandling om amalgamers elektriske ledningsevne; s.å. blev han assistent ved Polyteknisk læreanstalts fysiske laboratorium, og i denne stilling begyndte han at uddanne sig i elektroteknik ved selvstudium og ved studieophold i Tyskland, England og Schweiz, samtidig med at han fra 1898 arbejdede som fysiker ved Finsens medicinske institut, en stilling han beklædte til 1906. 1903 ansattes han i den ene af de to nyoprettede docentstillinger i elektroteknik ved Polyteknisk læreanstalt (fra 1906 professorater), nemlig som leder af det af ham indrettede elektrotekniske laboratorium. L. var en inciterende og omhyggelig vejleder for de studerende og fortsatte samtidig sin forskning; særlig kendt er undersøgelserne over vagabonderende strømmes elektrolytiske virkning på gas- og vandrør, Messungen von vagabondierenden Strömen in Gas- und Wasserrohren og Ueber periodische Stromwendung als Mittel zur Verringerung elektrolvtischer Zerstörungen durch vagabondierende Strome (Elektrotechnische Zeitschrift, 1901 og 1902), og som spillede en ikke ringe rolle da man efter mange betænkeligheder besluttede sig til indførelsen af luftledninger i den elektriske sporvejsdrift i Kbh. I forbindelse med arbejder vedrørende telefonkabler udført for telegrafdirektoratet offentliggjorde L. 1908, ligeledes i nævnte tidsskrift, Beitrag zur Berechnung von Fernsprechkabeln mit Eisendrahlumspinnung. I forbindelse hermed beskrev han 1910 i Elektroteknikeren og Elektrotechnische Zeitschrift et af ham konstrueret nyt måleapparat, den komplekse kompensator, et emne som 1926 behandledes videre i L'Industrie électrique. 1913 skrev han i Ingeniøren om vandrebølgefænomenerne i elektriske ledninger, 1916 offentliggjorde han sst. en af ham angiven teori for vekselstrømsmålere af induktionsmotortypen samt målinger af felter og hvirvelstrømme bestemt i størrelse og fase med en kompleks målemetode som nærmere er beskrevet i Ingeniøren 1918 under titlen Et komplekst Millivolt og Amperemeter. 1923 udgav han sine forelæsninger Vekselstrøm II; Vekselstrøm I kom n.å. 1924 skrev han, ligeledes i Ingeniøren, om et af ham angivet elektrisk omformermaskineri til produktion af elektricitet i form af vekselstrøm med konstant periodetal ved hjælp af vindmotorer, som dog ikke fik nogen betydning fordi det stærke fald i brændselspriserne der indtraf få år efter første verdenskrigs afslutning atter gjorde vindmotorernes energifremstilling urentabel. 1927–28 udførte L. et meget betydeligt og fortjenstfuldt arbejde ved at gennemføre en række forsøg vedrørende radioforstyrrelser og afhjælpningen af disse. Han skrev herom i Radiopressen og udgav 1928 Om Radioforstyrrelser og Midler derimod. I sit otium fra 1943 skrev han værket om Valdemar Poulsen og P. O. Pedersen:Telegrafonen og den trådløse, 1950. L., der har udtaget en del patenter på de af ham angivne anordninger, blev 1908 sekretær i Dansk elektroteknisk komité og 1926 vicepræsident i denne. 1913–14 var han formand for Dansk ingeniørforenings elektrotekniske sektion. Fra 1937 var han formand for den elektrotekniske gruppe inden for Akademiet for de tekniske videnskaber. For hans "betydelige indsats som forsker og grundlægger af højskolens elektrotekniske laboratorium" tildeltes han 1951 æresdoktorgraden.

Familie

Forældre: bolsmand og tømrer, senere maltgører Hans Christian L. (1834–1920) og Ingeborg Absalonsen (1833–92). Gift 1900 med Agnes Hedevig Elisabeth Munch, født 11.6.1874 i Hasle, død 20.9.1953 i Gentofte, d. af købmand Peter Jacob M. (1834–1914) og Charlotte Margrethe Adler (1842–1926).

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1928. K.2 1937.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Jørgen Aabye, 1942 (Polyteknisk læreanstalt). Foto.

Bibliografi

Univ. årbog 1897–98 832. – Studenterne fra 1890, 1915 166. S. A. Faber i Ingeniøren, 1920 143; sst. 1928 457–61. M. O. Jørgensen m.fl. sst. 1951 285–94; M. O. Jørgensen sst. 1957 B 130. Polyteknikeren 11, 1921 122f. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1829–1929, 1929. G. Weber i Elektroteknikeren, 1957 27f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: Absalon Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293338