J.P. Kryger

J.P. Kryger, Jens Peter Ole Kryger Jensen, 24.11.1874-23.11.1951, entomolog. Født i Skt. Jørgensbjerg, død i Toreby, Lolland, begravet sst. Efter skolegang i Roskilde borgerskole og nogle års kontorarbejde kom K. 1895 ind på Blågårds seminarium, hvorfra han tog lærereksamen 1897; fra 1899 til 1939 var han lærer ved Frederikssundsvejens skole og senere ved Bispebjerg skole. I en alder af 45 år læste han til studentereksamen og tog 1920 filosofikum, men brugte aldrig disse eksaminer. Lærergerningen var hans beskedne erhverv, men hans interesse var fra barndommen naturen, og den helligede han sit liv. I Entomologisk forening, hvoraf han blev medlem 1901, fandt han i W. Schlick en fortræffelig vejleder og igennem ham og F. Meinert fik han sin gang på Zoologisk museum. K. var en naturbegavelse med en usædvanlig iagttagelsesevne; talrige er de dyr han så før nogen anden; bl.a. var han den første der fandt fugleedderkoppen i Danmark, og den der først så strepsipterernes (viftevingernes) hanner der kun lever 1–2 timer. Hans systematiske speciale blev de årevingede og derimellem især de 1–1½ mm lange snyltehvepse chalcidier og mymarider. De var også Schlicks speciale, men allerede efter to år kunne han berette om de trimere chalcidier der snylter i insektæg og som Schlick aldrig fandt. 1919 udgav K. en monografi over dem, The European Trichogramminae der med sine 100 sider blev et standardværk for forskere af småhvepsene. Et tilsvarende, omend ikke så dybtgående værk skrev han 1950–51 om sit andet speciale The European Mymaridae. Med disse og en del mindre afhandlinger slog K. sit navn fast i videnskaben, også igennem udarbejdelsen af en særlig teknik til at præparere og opbevare disse små insekter. Et andet speciale havde K. i billelarverne hvor han var påvirket af traditionen på museet. Det lykkedes ham at finde mange hidtil ukendte larver, men det var biologien der optog ham. Med H. P. S. Sønderup udgav han fra 1941 tre serier under navnet Biologiske Iagttagelser over 200 Arter af danske Billelarver (Entomologiske Medd. XXII ff), den sidste udkom posthumt. Sin største betydning i Danmark fik K. imidlertid gennem de fund og iagttagelser, han gjorde under sine 6360 ekskursioner, og som han altid delagtiggjorde andre i. Han var fri for samlerens forfængelighed og følte sig altid som en villig og veloplagt tjener for videnskaben og videnskabsmændene. Sine fund lod han den udnytte, der evnede det, og det indsamlede materiale, ikke mindst af billelarver, gav han efterhånden til Zoologisk museum i Kbh., British Museum (Nat. Hist.) i London og U. S. National Museum i Washington. 1925–26 berejste K. Færøerne for komiteen til udforskning af Færøernes fauna, og selv om han kun selv skrev Hymenoptera, 1938, blev hans indsamlinger en af grundpillerne i Zoology of the Faroes. I Flora og Fauna skrev han 1940–41 livfuldt om denne rejse, sst. 1924–26 om sine indsamlingsrejser i England. K. var den sidste amatørentomolog med altomfattende viden inden for alle grupper og en af vore mest begavede feltzoologer. – Æresmedlem af Entomologisk forening 1939.