Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Meinert

Oprindelige forfattere KaiLH og SLT
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

F. Meinert, Frederik Vilhelm August Meinert, 3.3.1833-19.1.1912, entomolog. Født i Kbh. (Frels.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). M. blev student 1850 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, studerede teologi og blev cand. theol. 1857. Men det var entomologien der optog ham, og allerede forinden var han kommet i forbindelse med Chr. Drewsen og J. C. Schiødte og begyndt at hjælpe sidstnævnte rent manuelt på Det kgl. naturhistoriske museum. Efter eksamen begyndte han også at arbejde videnskabeligt som elev af Schiødte og udgav 1861 Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie der skildrer de 30 danske myrearter og deres indre anatomi. Det er også den indre anatomi, de hanlige kønsorganer, der danner stammen i Anatomia Forficularum som han efter mange vanskeligheder fik dispensation (som teolog) til at disputere på 1863. Hans forståelse af de indre organer præger også de vigtige afhandlinger Campodeæ, en Familie af Thysanuremes Orden, 1865 der for første gang giver mulighed for forståelsen af disse vingeløse insekters systematiske placering, og Miastor metraloas, 1864-72 om nogle galmyg der formerer sig som larver (pædogenese). Om tusindben skrev han alene eller sammen med Vilh. Bergsøe en række afhandlinger 1866-85 med mange nybeskrivelser. 1868-69 rejste M. i Tyskland, Schweiz, Italien og Algier helt til Sahara og samlede et meget stort materiale af leddyr. Efter hjemkomsten blev han 1870 ansat som medhjælper hos Schiødte, men i længden kunne den ofte noget bryske Schiødte og den iltre og ambitiøse M. ikke arbejde sammen, af beregning eller tilbøjelighed nærmede M. sig mere og mere Japetus Steenstrup og blev derved en brik i den standende strid mellem Schiødte og Steenstrup. Det fik aktuel betydning i spørgsmålet om "arvefølgen" på leddyrafdelingen idet Schiødte hellere havde set H. J. Hansen, der var en sikrere morfolog og systematiker, som sin efterfølger. Men M. blev udnævnt 1885, og allerede efter bruddet med Schiødte 1880 sporedes en tilbøjelighed til frie spekulationer og mindre omhyggelighed i M.s arbejder således allerede i Fluernes Munddele, 1881 der afstedkom H. J. Hansens langt omhyggeligere disputats Fabrica oris Dipterorum, 1883.

M.s forfatterskab er meget alsidigt, for alsidigt, men meget har dog bevaret sin værdi. Også krebsdyr arbejdede han med og skrev sammen med Schiødte Monographia Cymothoarum, 1879-84 og alene om "Ingolf-ekspeditionens Pycnogonida, 1899. Også De eucephale Myggelarver, 1886 og Vandkalvelarverne, 1901 er solide arbejder, vigtige forløbere for C. Wesenberg-Lunds studier; men den lange række arbejder, begyndende med den store Caput Scolopendræ, 1883, der alle skulle bidrage til forståelsen af leddyrenes slægtskabsforhold er springende i tolkningen. Mange andre af hans over de fleste leddyrgrupper spredte artikler er bygget på fejle iagttagelser og skrevet i Steenstrups jegprægede stil, som fx Strepsipterernes Naturhistorie, 1895. Efter Schiødtes død kom M. i forbindelse med Entomologisk forening for hvilken han fik stor betydning. Dels skabte han en tilknytning, som dog siden gik tabt, mellem samlerne og museet, dels grundlagde han 1887 foreningens tidsskrift Entomologiske Meddelelser af hvilke han selv dygtigt og med store økonomiske ofre redigerede de første fem bind (til 1896). Foruden mange mindre, systematiske artikler publicerede han deri sin vigtige Fortegnelse over Zoologisk Museums Billelarver som bygger også på hans egne indsamlinger. 1891-92 foretog han en større indsamlingsrejse for museet til Vestindien og Venezuela og skrev herom i Entomologiske Meddelelser III, 1891-92. M. bidrog i det hele taget meget til forøgelsen af museets samlinger, men nogen fremragende museumsmand var han ikke. Han var i sine yngre år en begejstret og opildnende lærer, men blev på sine ældre dage negativ og afvisende. M. oprettede et legat for ulønnede medhjælpere på Zoologisk museums 3. afd. - Medlem af Videnskabernes selskab 1881.

Familie

Forældre: grosserer Nicolai Jonathan M. (1791-1877) og Mette Christine Tang (1799-1887). Gift 30.10.1874 på Frbg. med Nanna Henriette Anna Elisabeth Krarup, født 3.4.1842 i Ulfborg, død 17.9.1932 på Frbg., d. af sognepræst, sidst i Flødstrup, provst O. Th. N. K. (1799-1862) og Susanne M. Tang (1805-99).

Annonce

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1909.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal., 1897, af møde i Vidensk. selskab (Vidensk. selskab) og på forarbejde dertil (Hirschsprung). Mal. af Nicoline Tuxen ca. 1900 (Zool. mus., Kbh.). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. III, 1878 514-18. Sv. Dahl: Bibliotheca zoologica danica 1876-1906, 1910 26-31.

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1863 66f.

Lit. Anna Tang Barfod: Forsog på et overblik over slægterne Meinert - Tang - Fenger, 1922. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. 11,2, 1875 548-61. Samme: J. C. Schiodte II, 1899 111-16 218-24; III, 1905 180-99. C. Wesenberg-Lund i III. tid. 8.3.1903. Alb. Klocker i Entomologiske medd. VII, s.å. 65-71. Hector F. E. Jungersen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1912 142-44. Kai L. Henriksen: Oversigt over da. entomologis hist., 1921-37 253-62. S. L. Tuxen: Entomologisk foren. 1868-1968, 1968. Papirer. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai L. Henriksen, S. L. Tuxen: F. Meinert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294220