B.W. Westermann

B.W. Westermann, Bernt Wilhelm Westermann, 11.11.1781-10.3.1868, entomolog. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Frels.), begravet sst. (Ass.). W. kom først i Peter van Hemens handelshus, men rejste ca. 1800-01 til Calcutta i Bengalen (Indien) hvor han senere gik i kompagniskab med J. Timmerman Thyssen der krakkede og siden blev guvernør på Malacca (Penang). Sandsynligvis har lysten og trangen til at iagttage og samle insekter været drivkraften, for allerede her grundlagde han sin senere berømte insektsamling. 1811 forlod han Calcutta hvor han også i det på den anden side af Hooghly-floden beliggende Frederiksnagore efterlod sig mange venner. Han drog som agent til Batavia (Djakarta) hvor han oparbejdede en betydelig formue og navnlig fortsatte sine indsamlinger af insekter, også med andres hjælp. Han medbragte den fornødne litteratur til at kunne bestemme dyrene på stedet, og allerede da han i dec. 1816 forlod Batavia var hans samling verdenskendt, ikke mindst for sin skønhed; han var en fremragende præparator og ville kun eje helt fejlfri eksemplarer. Hjemrejsen gik over Kap det gode håb hvor han tilbragte et år og stadig øgede sin samling. 1818 var han tilbage i Kbh. og belavede sig på at leve af sin formue og for sin insektsamling. Men det var ham ikke nok, og 1822 fik han grossererborgerskab, vel i forbindelse med overtagelsen af det bag Børsen liggende sukkerraffinaderi Phoenix som han i hvert fald ejede 1823. Ved forudseenhed og indførelse af moderne teknik lykkedes det ham at styre det igennem 30ernes sukkerkrise, således at det ved oprettelsen af De danske Sukkerfabrikker var det ene af de tre overlevende raffinaderier. Samtidig arbejdede han ulønnet, fra Det kongelige museums flytning til Stormgade 1821 og indtil 1838 med museets insektsamling, og den Sehested-Tønder Lundske insektsamling med de mange originaleksemplarer (typer) til J. C. Fabricius' beskrivelser blev af W. reddet fra forfald. Selv samlede han også lidt i Kbh.s omegn, men de væsentligste forøgelser af sin samling skaffede han sig ved bytte og som gave fra så godt som alle datidens europæiske entomologer, med hvem han førte en udstrakt korrespondance; den befinder sig nu på Zoologisk museum og rummer også breve fra tiden i Batavia. Også sønnen Wilhelm (William) W. og stedsønnen H. van Teylingen, der var læge i troperne, bidrog meget til samlingens forøgelse. W. skrev i sit liv kun én afhandling Uber die Lebensari ostindischer und Capscher Inseclen, 1821, hvor han med sine biologiske iagttagelser var langt forud for sin tid.

Samlingens store betydning lå ikke mindst i den brug andre entomologer gjorde af den til deres beskrivelser af nye arter, først og fremmest dipterologen C. R. W. Wiedemann der var tysker men professor i Kiel, og til hvem W. fik et meget personligt forhold allerede fra 1821. Store dele af dennes berømte bøger om dipterer (fluer og myg) er baseret på W.s samling. Ved W.s død omfattede samlingen 45 000 arter, deraf alene 31 000 bille-arter, i bl.a. ti enkelte og syv dobbeltskabe. Formelt tilfaldt den sønnen Wilhelm, der overlod den til Zoologisk museum med den klausul, at den aldrig måtte forøges eller formindskes og skulle have et dertil indrettet værelse og en egen konservator (det blev E. A. Løvendal). Disse klausuler blev dog ophævet 1900. Som entomolog var W. højt estimeret, men en døvhed der allerede havde generet ham i Batavia nødte ham til at leve tilbagetrukket. Han var et elskeligt menneske, meget hjælpsom over for unge entomologer som P. W. Lund og Jens Baggesens tidligt afdøde søn Paul B. Han var indvalgt medlem af Société entomologique de France omtrent fra dettes begyndelse, æresmedlem af Entomologischer Verein i Stettin, var i bestyrelsen for Dansk naturhistorisk forening som kasserer, direktør eller vicedirektør 1833-41 og var præsident for Det skandinaviske entomologiske selskab i dettes korte levetid 1842-46.