P.O. Pedersen (elektrotekniker)

P.O. Pedersen, Peder Oluf Pedersen, 19.6.1874-30.8.1941, elektrotekniker, fysiker. Født i Sig ved Varde, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). P.s uddannelse indledtes med at han 1889 sendte et brev, med et projekt til et vandingsanlæg, til kong Christian IX. Brevet blev sendt videre til Polyteknisk læreanstalt, hvorved dennes direktør Julius Thomsen og professor S. C. Borch fik kendskab til P. og interesse for at hjælpe ham i gang med at studere. Efter at P. i vinterhalvåret 1889-90 havde gået til undervisning hos forstander W. Marke på Varde tekniske skole skaffede Julius Thomsen mulighed for, at han i efteråret 1890 kunne begynde at studere i Kbh. P. fik understøttelse fra kongen og kom til at bo hos S. C. Borch. 1891 tog han præliminæreksamen, 1892 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og 1897 blev han cand.polyt. (bygningsing.). P. var derefter i korte perioder ansat ved Vandbygningsvæsenet (1897-98), hos stadsingeniøren i Kbh. (1898-99) og 1899 som assistent ved undervisningen i vejbygning hos Alfred Lütken, Polyteknisk læreanstalt. 1898 blev han sammen med M. S. M. Møller prisvinder i et konkurrenceprojekt til et nyt havneanlæg i Kristiania. 1898 indledtes P.s samarbejde med Valdemar Poulsen der s.å. havde opfundet telegrafonen. P. blev teknikeren bag det i de følgende år meget omfattende udviklingsarbejde med telegrafonen. Da læreanstalten 1908-09 fik mulighed for at indføre undervisning i svagstrømselektroteknik, tilbød P. at holde en række forelæsninger i telegrafi og telefoni; han var autodidakt på fagområdet. 1909 blev han docent og fra 1912 professor ved Polyteknisk læreanstalt i svagstrømselektroteknik. 1921-41 var han direktør (fra 1933 rektor) for Danmarks tekniske højskole. P. fik i sin rektorperiode på enestående vis gennemført en udvidelse og modernisering af læreanstalten, også i organisatorisk og administrativ henseende. 29.8.1929 blev, med nedlæggelsen af grundstenen til Østervoldkomplekset, en af de virkelig store mærkedage i læreanstaltens historie. 1937 stiftedes på initiativ af P. Akademiet for de tekniske videnskaber; højskolen fik derved et nyt grundlag for sit forskningsmæssige arbejde. Af P.s omfattende litterære produktion skal først nævnes hans to betydningsfulde bøger, Telefonledningernes Teori, 1914 og The propagation of radio waves along the surface of the earth and in the atmosphere, 1927; sidstnævnte blev et klassisk værk, kendt af radioingeniører verden over. P. skrev endvidere en lang række artikler om fysiske og elektrotekniske emner i såvel inden-som udenlandske tidsskrifter, bl.a. en bemærkelsesværdig artikelserie, On the Lichtenberg figures, I-III, 1919-29 (Vidensk. Selsk. Mat.-fys. Medd.), Wireless echoes of long delay (Vidensk. Selsk. Mat.-fys. Medd. IX, 5). Artikler i Ing.-vidensk. Skr., bl.a. Småtidsmålinger, 1928, Subharmonics in forced oscillations in dissipative systems, 1933, Miscellaneous papers, 1934, Lydtekniske (bygningsakustiske) Undersøgelser i Aarene 1935-40 i Den polytekniske Læreanstalts Laboratoriumfor Telegrafi og Telefoni, 1940. Af artikler i Ingeniøren kan nævnes Om Fase- og Gruppehastighed i lineære dæmpningsfri Systemer, 1931, Om Undertoner i inducerede Svingninger, 1933, Forvrængningsfri Forstærker, 1939. – Ved samarbejdet med Valdemar Poulsen, der 1903-04 viste hvorledes man kunne udnytte den elektriske lysbue som generator for kontinuerlige, højfrekvente elektriske svingninger, kom P. ind på et omfattende teoretisk og eksperimentelt undersøgelsesarbejde med udvikling af et system til trådløs telegrafi. Af hans publikationer inden for dette felt kan nævnes Om Poulsen-Buen og dens Teori, 1917 (Vidensk. Selsk.s Skr.), Den elektriske Lysbues Elektronteori (Elektrotekn., 1917), Om Townsends Teori for Stødionisation, 1918 (Vidensk. Selsk. Mat.-fys. Medd. I, 7), On the theory of ionization by collision (Phil. Mag., 1920), Poulsen-Buens Virkemaade (Fysisk T. 1918-19). En af P.s sidste artikler var A Distortion-free amplifier (Proc. of the I.R.E., 1940). P. var medlem af en lang række forenings- og fondsbestyrelser, også med tilknytning til erhvervslivet samt 1915-41 Fellow of the Institute of Radio Engineers, New York (1939 vicepræsident), 1917-41 medlem af Videnskabernes selskab, 1922-41 af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund, 1924-41 af Ingenjörsvetenskapsakademien, Stockholm, 1927-41 af Det kgl. norske videnskabernes selskab, Trondheim. 1937 var han medstifter af og 1937-41 præsident for Akademiet for de tekniske videnskaber. P. modtog gennem årene flere hædersbevisninger: Videnskabernes selskabs guldmedalje for den fysiske prisopgave 1907 (Et eksperimentelt Arbejde over Vædskestraalers Svingninger), 1928 H. C. Ørsted-medaljen, 1929 dr.phil. h.c. ved Kbh.s univ., Institute of Radio Engineers guldmedalje 1930.