Allan Bock

Allan Bock, Allan Asp Bock, 9.2.1890-5.1.1982, civilingeniør, forfatter. Født i Kbh. (Skt. Jacobs), død i Kbh. (Bethlehem), begravet sst. (Ass.). B. der blev cand.polyt. 1915, gennemløb en rask og broget karriere inden for forretningsverdenen som ingeniør ved og medindehaver af Asps lys- og sæbefabrikker 1917–19, direktør i Medicinalco 1919–24, ved The Polish Oversea Trading Co. i Warszawa 1924–28 og ved Harild vandmølles damkulturer 1928–34 før han efter en tid som selvstændig ingeniør 1943 knyttede sig til lampeskærmefirmaet A/S Le Klint hvor han fik et mangeårigt virke som direktør. B. var medlem af Industrirådet 1918–25, konsulent ved dets studiekommission 1917–19, ved Alex. Foss' fond og C. F. Jarls fond 1924–34, ved Laurits Andersens fond 1934–38 og i 1976 medlem af bestyrelsen for Klintfonden. Personlige erfaringer fra store europæiske industrivirksomheder har præget B.s forfatterskab der indledtes 1928 med Byen ved Floden, en samling ganske stærke prosadigte med polsk atmosfære og skarpe personrids. Efter forsøg med radiospil og traditionel roman vendte B. 1955 med versromanen Bogen om Ruth tilbage til sin frie versstil fra tyverne. Bogen interesserer ved sine portrætter af Nis Petersen og Ellen Biilmann, men måler sig i kvalitet ikke med den aldrende B.s psykologisk dybtloddende og vidende versromantrilogi Skrevet i mandtal. (Skrevet i mandtal, 1968, Lavinen, 1972, Springet 1974). Med selvbiografisk islæt skildres mål og midler, korruption og magtspil, ritualer og hakkeorden inden for pengenes verden, spejlet i enkeltindividets kamp for at bevare sin sjæl. Det originale og fængslende værk der også belyser forholdet mellem kunst og penge, belønnedes 1972 med Adam Oehlenschläger-legatet og 1974 med Kritikernes ærespris.