Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erling Foss

Oprindelig forfatter JHaest
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erling Foss, Erling Christian Foss, 25.2.1897-15.6.1982, civilingeniør. Født i Kbh. (Frue), død i Skovshoved, begravet Mariebjerg kgd. F. blev student fra Vestre Borgerdydskole 1914 og cand.polyt. 1921. Allerede som student var han, der var opvokset i et aktivt konservativt hjem, politisk bevidst og var bl.a. stærkt forsvarspolitisk indstillet, hvorfor han gik ind i Akademisk skyttekorps. Efter eksamen som bygningsingeniør blev han ansat i F. L. Smidth & Co. indtil han 1931 startede sin egen eksportforretning i Kbh. Samtidig indtrådte han i bestyrelsen for en række industriselskaber, bl.a. en lang årrække som formand for bestyrelsen af Sadolin & Holmblad. Herigennem fik han en betydelig indsigt i dansk erhvervsliv samt skaffede sig et udstrakt kendskab til ledende personer i erhverv og politik i ind- og udland. En overgang var han på tale som konservativ folketingskandidat, men lod tanken falde. Besættelsen 1940 og ikke mindst den omstændighed at der ikke var ydet væsentlig modstand mod den fyldte ham med harme, og hans harme øgedes i takt med danske indrømmelser over for besættelsesmagten. Over for politikere og erhvervsfolk gav han i besættelsens første år skarpe og uskrømtede udtryk for sin fordømmelse og søgte ivrigt at finde veje til at påvirke og derpå at rejse en modstand mod regeringen og dens politik samt mod besættelsesmagten. F.s chance for en egentlig illegal aktivitet meldte sig i oktober 1941 hvor han i forbindelse med en forretningsrejse til Sverige fra officererne i generalstabens efterretningssektion modtog en anmodning om at medtage en mikrofilm til aflevering via Ebbe Munck til det britiske gesandtskab og samtidig af J. Christmas Møller blev bedt om at skaffe sikkerhed for at en britisk invitation til denne om at komme til London var af officiel karakter. Hermed åbnedes også på længere sigt en konkret opgave for F. idet han fra nu af kendte denne illegale kanal og benyttede den til en systematisk oversendelse til London af censureret stof, erhvervsoplysninger samt stemningsrapporter m.m. til brug for BBC. Ad talrige veje skaffede han sig dyb indsigt i danske forhold og sendte til februar 1944 udførlige redegørelser under titlen Ugen af sted med vekslende kurerer. Fra maj 1942 gik Ugen tillige til Christmas Møller der her fik sine væsentligste informationer om danske forhold.

Hermed var F. engageret i illegal aktivitet, og i foråret 1943 fik han kontakt med Frode Jakobsen og Mogens Fog og deltog med dem i de forhandlinger der i september 1943 førte frem til dannelsen af Danmarks frihedsråd hvor F. blev et virksomt og med sit sikre instinkt for det praktisk gennemførlige højt værdsat medlem, fortrinsvis optaget af at sikre en effektivt styret sabotage, men oprindelig med nogen skepsis over for rådets politiske målsætning og opgaver. December 1943 blev han arresteret, men løsladt af mangel på bevis, og herefter skønnedes det mod hans vilje at et direkte medlemskab af frihedsrådet var en umulighed, hvorfor han februar 1944 måtte rejse til Stockholm hvor han sammen med Ebbe Munck kom til at forvalte rådets og dermed modstandsbevægelsens interesser i en lang række forhandlinger med svenske og allierede myndigheder. F.s formelle medlemskab af rådet blev udtrykkelig fastslået. For F. blev det af særlig betydning at få fremskaffet svenske maskinpistoler til illegal forsendelse til Danmark samt at få knyttet en dansk kontakt til Sovjetunionen. Begge dele førte i foråret 1944 til positive resultater. Efter yderst komplicerede forhandlinger fik F. indkøbt 3000 Husqvarna-maskinpistoler og opnået svensk indforståelse for indkøb og udsmugling til Danmark, og via den sovjettiske ambassade opnåedes et tilsagn om at Sovjetunionen ville modtage en repræsentant for "det kæmpende Danmark", udpeget af frihedsrådet. Det blev herefter en hovedopgave for F. at modtage den udpegede repræsentant, Thomas Døssing, føre de afsluttende forhandlinger mellem ham og Sovjet-ambassaden og efter Døssings afrejse til Moskva at formidle kontakten mellem ham og frihedsrådet. Hertil kom vigtige forhandlinger med vestmagterne om den danske undergrundshærs placering i forhold til de allierede. For F. stod det som et vigtigt mål at Danmark genvandt respekt i den allierede verden.

I december 1944 foretog F. en længere rejse til London og Washington med det hovedsigte at opnå vestmagternes støtte til en samlet stormagtsanerkendelse af Danmark som allieret nation, og efter hjemkomsten til Stockholm tog han sammen med Munck ivrigt del i en række forhandlinger i de tre stormagtsambassader for at opnå dette mål så Danmark i maj 1945 kunne være med da De forenede nationer blev dannet. Med sit illegale arbejde og sit arbejde for og i frihedsrådet fik F. stor betydning for dansk historie i besættelsesårene, men det var hans faste opfattelse, at frihedsrådet havde løst sin opgave i og med befrielsen og anerkendelsen af Danmark som allieret nation, og efter krigen blev hans politiske aktivitet begrænset. Han blev medstifter af Atlantsammenslutningen fra 1950 og medstifter af Dansk-tysk oplysningsudvalg 1960 samt næstformand i Dansk-tysk selskab 1968. Hans sigte hermed var udsoning med den tidligere modstander og arbejdet for europæisk samhørighed. Om sin aktivitet under besættelsen skrev F. en række bøger, Fra passiv til aktiv Modstand, 1946, Knæfaldet efter 9. April, 1947, På eget ansvar, 1958 og Når jeg skal være ærlig, 1964.

Annonce

Familie

Forældre: ingeniør Alex. F. (1858-1925) og Margrethe Schultz (1861-1922). Gift 1. gang 15.11.1922 i Essex, England med Bodil Inger Utke-Philip, født 12.6.1894 på Frbg., død 12.2.1976 på Lucasstift., Hellerup, (gift 1. gang 1918 i Californien med fabrikant, cand.jur. Carl Alfred Scheller, født 1892, ægteskabet opløst 1922), d. af direktør Carl Ferdinand P. og Inger Marie (Maja) Schiøler; ægteskabet opløst 1958. Gift 2. gang 29.8.1958 med Kirsten Kiehne Broe, født 6.5.1919 i Kbh., d. af fabrikant Knud Kiehne B. (1879-1965) og Anna Pedersen (1886-1964). – Bror til Einar F. Far til Nils F.

Ikonografi

Mal. af Georg Jacobsen (Fr.borg), forarbejde til sammes mal. 1951-53 af Danmarks frihedsråd (sst.). Mal. af Aug. Tørsleff, 1958. Livsmaske. Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance I–II, 1959. Samme i Historie X, 1972-74 243-61. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Hæstrup: Erling Foss i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289601