Paul H. Bendtsen, Paul Henry Bendtsen, 13.8.1907-23.2.1982, bygningsingeniør. Født på Frbg. (Solbjerg), død i Hellerup (Helleruplund), begravet Hellerup kgd. B. blev student fra Skt. Jørgens gymnasium, Frbg., 1926 og cand. polyt. (bygning) 1931. Han blev ansat ved DSB 1931–49. 1939 blev han dr. techn. og 1949–77 var han professor ved Danmarks tekniske højskole. Allerede i sit afgangsprojekt på Polyteknisk læreanstalt (DtH) slog B. ind på den vej der skulle blive hans livsgerning: trafikken. Han modtog den tekniske doktorgrad for den første trafiktekniske afhandling i Danmark Urban and Suburban Railways. Den var baseret på omfattende rejser og studier over forholdene i 26 byer. Her viste en af B.s centrale evner sig for alvor, som en kollega, prof. Wolfe, Seattle, har udtrykt det: "... evne til at kombinere statistiske oplysninger på en ny måde så man får en ellers ikke observeret sammenhæng frem". Parallelt med sin gerning i DSB blev B. 1937 assistent på DtH, lab. for vej- og jernbanebygning. Da begge professorater ved laboratoriet blev ledige 1949, blev det B. og den anden assistent, H. H. Ravn, der overtog dem. Det blev de nye professorers store -opgave at føre laboratoriet frem til en nutidig placering. B. overtog fagene jernbanebygning og byplanlægning. Det blev blandt andet til otte lærebøger fra 1950 til 1968. Faget byplanlægning var svagt placeret. Disciplinerne trafikplanlægning og trafikteknik eksisterede næppe. Men 1974 var man kommet så langt at B.s professorat måtte deles. Han beholdt faget trafik mens Erik Kaufmann overtog byplanlægning. Som professor og 1952–73 som formand for bygningsingeniørstudiets fagråd har B. haft afgørende indflydelse på studiets udvikling, specielt i forbindelse med DtHs udflytning til Lundtofte. Når studenteroprøret i slutningen af 60'erne forløb forholdsvis roligt på DtH tilfalder en del af æren B. som sammen med andre havde indfanget og foruddiskonteret udviklingen så man allerede var i gang med strukturplansændringer i retning af det nuværende "modulsystem. B. har haft et klart syn for sit fags betydning i samfundets planlægning og udvikling. Fra 1930'erne til nu har han deltaget livligt i den offentlige debat og konsekvent anvendt medierne til fremme af sine synspunkter. I starten var det naturligt nok bybanespørgsmål og banernes overgang til eldrift, der optog ham. Under 2. verdenskrig kom dertil et stærkt samfundsmæssigt engagement omkring råstoffernes udnyttelse og arbejdsløsheden. Senere blev det banebrydende medarbejde i sager som hovedstadsområdets planudvikling, egnsudviklingens etablering, oprettelse af et trafikforskningsinstitut. Sine erfaringer fra planarbejdet samlede B. 1961 i bogen: Town and Traffic in the Motorage, en bog der internationalt nævnes på linie med C. Buchanans Traffic in Towns. Internationalt har B. hævdet sig med gæsteforelæsninger ved 10 universiteter, som sagkyndig ved professorudnævnelser ved 5 nordiske universiteter og ved medlemskab af en række internationale kommissioner. Nationalt har hans gerning igangsat en ny generation af trafikforskere og -ingeniører. Samfundet har trukket store veksler på ham i form af kaldelser til et stort antal bestyrelser, kommissioner og udvalg.

Familie

Forældre: bogholder, senere fabrikant Kristian B. (1871–1951) og Louise Sørensen (1866–1926). Gift 12.6.1951 i Hellerup (Messiask.) med Nelly Grethe Aletha Beldring, født 12.1.1915 i Kbh., d. af skibsfører Hans Ferdinand Jonas B. (1878–1928) og Hendrika Jacoba Taselaar (1885–1972).

Udnævnelser

R 1959. R.1 1965, K. 1973.

Bibliografi

Kollektiv trafik i byer, forstæder og land, 1977 (m. selvbiografi og bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig