S. Drejer

S. Drejer, Salomon Thomas Nicolai Drejer, 15.2.1813-21.4.1842, botaniker. Født i Eveldrup præstegård, Simested sg, død på Frederiks hospital i Kbh., begravet sst. (Ass.). D. var allerede i drengeårene meget interesseret i naturhistorie, især botanik. Først sent kom han i skole i Viborg hvorfra han blev student 1833. Han studerede derefter naturhistorie under yderst trange kår i Kbh., hvor især professorerne Joachim Frederik Schouw og J. Reinhardt tog sig af den meget flittige og begavede student og endog skaffede ham en plads på Regensen til trods for at han kun i meget ringe grad fulgte forelæsningerne, da han måtte skaffe sig det daglige brød ved privatundervisning. Hans kår bedredes først da han 1837 blev lærer ved Efterslægtsselskabets skole, og han kunne nu med fuld kraft dyrke sine studier og selvstændigt videnskabeligt arbejde, ja endog få tid til at dyrke sin anden passion, musikken, og til at deltage i studenterlivet – han var en habil violinist, forsøgte sig som komponist og var medstifter af Studentersangforeningen 1839. Skønt D.s viden næsten helt var baseret på selvstudium, var professorernes tillid til den så stor at det 1838 blev overdraget ham at lede universitetets botaniske ekskursioner og 1840 at holde de botaniske forelæsninger for medicinerne; 1839 blev han docent ved veterinærskolen. Han foretog i disse år flere ekskursioner, bl.a. 1837 til det nordlige Jylland sammen med sin jævnaldrende ven og studiefælle Japetus 'Steenstrup.'Steenstrup. Da han ingen afgangseksamen havde, fik han ved dispensation ret til at indstille sig til magistergraden som han erhvervede 1840 ved afhandlingen Elemenla Phyllologiæ. 1841 blev han udgiver af Flora Danica hvortil han før havde leveret bidrag, men han nåede ikke selv at få udgivet et hæfte, thi kort efter blev han syg og døde. Ved hans tidlige død brast de store forhåbninger, man i vide kredse knyttede til ham som den flittigste og måske bedst begavede af de unge naturforskere. Carl Ploug ofrede næsten et helt nummer af "Fædrelandet" på en nekrolog, og St. St. Blicher skrev et mindedigt.

D.s videnskabelige virksomhed falder i en tid da botanikken stod på et meget lavt standpunkt i Danmark. Han var forbavsende produktiv; i de få år efter 1836 udgav han ikke mindre end 28, delvis meget omfangsrige værker, afhandlinger og oversættelser, hvoraf flere har varig værdi. Han levede i en overgangstid hvor på den ene side den naturfilosofiske retning efter slemme vildfarelser søgte sig mere farbare stier og på den anden den rent empiriske induktive forskning søgte at vinde frem. D. sluttede sig med begejstring til den nye naturfilosofiske retning hvis førstemand var den tyske botaniker H. G. L. Reichenbach, og udtalte sig med foragt om den empiriske forskning. Ejendommeligt nok er imidlertid hans værdifuldeste arbejder baseret på rent empiriske studier. Hertil hører først og fremmest hans arbejder over danske planter som han kendte indgående. Udmærket er hans lille Flora excursoria Hafniensis, 1838 der blev meget benyttet; af større værdi er dog flere afhandlinger om danske planter i Krøyers Naturhistorisk Tidsskrift hvori han på en hidtil i dansk litteratur ukendt måde kritisk udreder arterne af nogle slægter. Fremragende er også hans studier over slægten Carex, dels dens grønlandske og islandske arter (Revisio critica Caricum borealium, 1841) dels nogle indiske der blev udgivet efter hans død af Videnskabernes selskab (Symbolæ Caricologicce, 1844). Hans Lærebog i den botaniske Terminologie og Systemlære, 1839, viser et forbavsende kendskab til terminologiens og morfologiens finesser. – Som lærer søgte D. at reformere undervisningen i naturhistorie, dels ved artikler i Fædrelandet, dels (sammen med P. Bramsen) ved udgivelsen af lærebøger der i en årrække blev anvendt i skolerne. For udbredelse af kendskabet til den økonomiske botanik var han meget virksom. – D. var en mand der stillede store krav til den videnskabelige forskning, og alt fuskerarbejde kunne bringe ham i affekt som da han overmåde skarpt kritiserede umodne arbejder af J. H. Bredsdorff og A. S. Ørsted. -Planteslægten Drejera er opkaldt efter ham.