Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Morten Lange

Oprindelige forfattere Dam og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Morten Lange, Knud Morten Lange, 24.11.1919-10.11.2003, botaniker, politiker. Morten Lange voksede op i et miljø der på mange måder kom til at bestemme hans løbebane. Det efter tidens forhold venstreorienterede højskolemiljø med de dybe rødder i dansk folkelighed og viljen til radikal nytænkning blev baggrunden for hans politiske indsats, mens faderens banebrydende arbejde med svampefloraen som Morten Lange som dreng og ganske ung deltog i, startede hans videnskabelige speciale.

Morten Lange blev student fra Odense katedralskole 1938 og cand.mag. fra Københavns universitet 1945. Han var tilknyttet universitetet fra 1946, 1958-89 som professor i botanik med sporeplanter og specielt mykologi som fagområde. 1946 deltog han i en botanisk ekspedition til Grønland hvis svampeflora også senere blev genstand for hans interesse. Hans fremragende videnskabelige produktion omfatter såvel systematiske arbejder som større specialafhandlinger (disputats 1952). Morten Lange havde en række videnskabelige tillidshverv, også på internationalt plan, og var en fortrinlig popularisator. Han skrev bl.a. populære bøger om svampe: Spisesvampe, 1978 (s.m. Bodil Lange) og Nordens svampe, 1990.

I sin studentertid var Morten Lange medlem af studenterrådet ved Københavns universitet og af præsidiet for Danske studerendes fællesråd. Han var medstifter af Danmarks internationale studenterkomité og medlem af dennes præsidium indtil 1960 samt som rektor formand herfor 1976–79. Han gjorde her en betydelig indsats der har sat sig varige spor i DIS' virksomhed. Morten Lange, der som professor blev leder af institut for sporeplanter, var 1971–76 dekan for det naturvidenskabelige fakultetsråd og dermed medlem af konsistorium således at han havde betydelig erfaring i universitetsadministration da han 1976 blev rektor for Københavns universitet og formand for rektorkollegiet. I sin rektortid forberedte han med stor energi festligholdelsen af universitetets femhundredeårsjubilæum i 1979, men blev ikke genvalgt ved det umiddelbart forudgående rektorvalg.

Annonce

Morten Lange, der havde været medlem af DKP, men blandt andet var kommet i modsætning til partiideologien i forbindelse med striden om Lysenkos teorier, sluttede sig til Aksel Larsens linie og var 1959 blandt stifterne af socialistisk folkeparti. Han opstilledes ved valget 1960 i Gladsaksekredsen og genvalgtes her 1964–75 med store personlige stemmetal. Efter at være blevet valgt til universitetsrektor udtrådte Morten Lange 1976 af folketinget. Han var i hele perioden den centrale skikkelse i SFs folketingsarbejde som en loyal og meget effektiv støtte for Aksel Larsen. 1968–76 var han formand for folketingsgruppen og 1964–73 samt 1975–76 medlem af tingets præsidium.

Som folketingspolitiker karakteriseredes Morten Lange af en saglig og pragmatisk holdning og af en meget betydelig arbejdsevne der satte ham i stand til med kort varsel at slå ned på de centrale punkter i en sag. Han hørte til de veltalende, der ikke var afhængige af manuskripter, men heller ikke fortabte sig i omsvøb. Hans emnefelt var omfattende og dækkede blandt andet undervisningsspørgsmål, tjenestemandsspørgsmål og energipolitik, uden at nogen del af politikken var ham fremmed. Morten Lange spillede en væsentlig rolle i de samtaler om et eventuelt regeringssamarbejde der blev ført mellem socialdemokratiet og SF i 1966, og havde en stor andel i at disse samtaler blev afsluttet med et resultat der hverken medførte et brud med SFs principper eller umuliggjorde et samarbejde med regeringen fra sag til sag. Både i perioden 1966–68 og 1971–73 var Morten Lange en af SFs ledende forhandlere over for regeringen og som sådan talsmand for en principfast, men samarbejdsvenlig holdning. Morten Lange var 1961–73 SFs medlem af radiorådet, 1963–73 desuden medlem af rådets forretningsudvalg. Bortset fra kortere perioder var han medlem af SFs hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1959–76.

Morten Langes alsidighed, hans evne til at skære igennem i en debat, hans praktiske og administrative sans og hans effektive udnyttelse af en overvældende arbejdsevne gav ham et meget stort antal opgaver, men også vanskeligheder. Selv om Morten Lange havde stor menneskelig forståelse, havde han ikke megen tålmodighed med inkompetence, sendrægtighed og frasemageri, og det gav ham nogle uvenner der forvekslede demokrati med retten til uduelighed. Han var derfor ofte genstand for hidsige angreb fra visse sider inden for SF, både i forbindelse med partistridighederne i 1967 og 1976 (efter hans udtræden af aktiv politisk virksomhed) og i andre perioder, og fra visse sider inden for den akademiske verden hvor man havde svært ved at forlige sig med hans effektivitet og frasefjendske saglighed. Han blev ofte beskyldt for at være "højreorienteret" skønt hans socialistiske grundholdning var urokket, og anklagerne havde i forskellige situationer gjort det let for modstandere at samle en "uhellig alliance" af "reaktionære" og "venstreorienterede" imod ham.

Morten Langes engagement i energipolitiske spørgsmål hvor han gik ind for en alsidig, fordomsfri energipolitik med anvendelse af alle kendte energikilder gjorde det naturligt at han 1976 blev formand for energirådet og 1979 for energiforskningsrådet, men også at disse udnævnelser blev kritiseret voldsomt fra kredse hvis kendskab til energipolitik som regel var begrænset til en følelsesmæssig uvilje mod atomkraft. Han fortsatte som formand for energirådet energiforskningsrådet til 1987. 1988-95 var han formand for Teknologisk instituts udvalg for bioteknik.

Familie

Morten Lange blev født i Odense og er begravet på Søllerød kgd., fællesgrav.

Forældre: forstander Jakob E. Lange (1864–1941) og Leila Bredsdorff Larsen (1884–1943). Gift 1. gang 27.1.1940 i Kbh. med mag. scient. Lise Høst Saunte, født 11.5.1921 i Odense, d. af øjenlæge Ove Peter Høst S. (1874–1963) og Marion Hood Kalmer (1879–1958). Ægteskabet opløst 1942. Gift 2. gang 24.11.1943 i Gentofte (b.v.) med universitetslektor Bodil Simonsen, født 16.6.1918 i Lynge ved Sorø, død 9.5.1998, d. af lektor Kristen S. (1874–1934) og Rigmor Hansen (1880–1944).

Ikonografi

Afbildet på karikatur af Bjarne Laursen, 1974 (Amalienborg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1952 171f. Morten Langes erindringer: Et liv i rødt og grønt, 1996. Interviews i Berl. tid. 16.9.1973 og 25.1.1976. – Lise Lund: Biskop Rasmus Mollers slægt, 1969 82.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Dam, Merete Harding: Morten Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293231