Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Vahl

Oprindelig forfatter FoxM
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Martin Vahl, ved dåben Martin Vahl Henrichsen, 7. el. 10.10.1749-24.12.1804, botaniker. Født i Bergen, død i Kbh. (Nic), begravet sst. (Ass.). V. blev student fra Bergen 1766 og drog s.å. til Kbh. for at studere medicin hvoraf botanik dengang udgjorde en væsentlig del. Han blev noget skuffet over universitetets undervisning, men fulgte med interesse Johan Zoëgas forelæsninger og omvisninger i den kongelige botaniske have ved Amalienborg. Efter et enkelt år i Kbh. og to år hjemme i Norge kom V. 1769 til Uppsala for at studere hos tidens største botaniker Carl v. Linné hos hvem han opholdt sig i næsten fem år til han 1774 atter kom til Kbh. Amalienborghaven var nu skænket til universitetet og i samarbejde med den botaniske gartner J. W. Käsemacher bragte han orden i den og deltog i flytningen af planterne da haven sammen med den gamle botaniske have i Krystalgade 1778 flyttedes til Nyhavn ved Charlottenborg. 1779 udnævntes V. til lektor ved haven men n.å. døde Käsemacher og med hans efterfølger Niels Bache kunne V. ikke samarbejde hvilket gav anledning til en heftig offentlig polemik der førtes helt op på regeringsplan. For at forhale en afgørelse gav man V. stipendium til to års udenlandsrejse. 1783-85 besøgte han Holland, Frankrig, Spanien, Tunis, Italien, Schweiz og England. Specielt i de botanisk ukendte egne i Spanien og Tunis samlede han hidtil ukendte plantearter, og så godt som overalt blev han vel modtaget af tidens botanikere, fik adgang til deres samlinger og litteratur og fik mange dubletter af nylig beskrevne og endnu ikke beskrevne planter. Ikke mindst vigtigt var at han lagde grunden til en senere omfattende brevveksling og byttevirksomhed. Under rejsen var han blevet udgiver af den store Flora Danica og i årene 1786-88 foretog han indsamlingsrejser til Norge for at skaffe materiale til dette værk. Ved universitetet stod det stadig sløjt til med botanikken, og den kongeligt finansierede botaniske virksomhed var stoppet ved J. F. Struensees fald. Derfor slog en kreds af interesserede sig 1789 sammen om at stifte et naturhistorieselskab som bl.a. skulle omfatte undervisning, og V. ansattes som dets lærer i zoologi og botanik.

1799 oprettedes et professorat i botanik, og V. syntes selvskreven til embedet. Alligevel ansattes den langt ringere men intrigante Erik Viborg efter at have udspredt det rygte at V. ikke var interesseret. Først da Viborg 1801 var blevet udnævnt til forstander for Veterinærskolen blev V. professor i botanik ved Kbh.s univ. og fik således kun godt tre års virke på denne post. V.s zoologiske og botaniske skrifter er alle systematisk beskrivende hvilket var naturligt i en tid da så mange nye arter hjembragtes fra fjerne egne. Allerede inden den store rejse havde han haft lejlighed til at studere Peter Forsskåls planter fra den arabiske rejse. Carsten Niebuhr som ikke var botaniker havde i Flora Aegyptiaco-Arabica udgivet Forsskåls efterladte manuskripter, men han var selv klar over at værket var ufuldstændigt. I forordet til folioværket Symbolae Botanicae I–III, 1790-94 giver V. en redegørelse for sit arbejde med Forsskåls planter; han har fundet arter som ikke er medtaget i floraen, af andre har han givet nye beskrivelser, og til mange rettelser og tilføjelser. I værket er også medtaget mange af ham selv fundne nye arter og mange nye som er sendt til ham fra de danske kolonier og indsamlingsrejser. Symbolae Botanicae bekostedes af ham selv ved hjælp af et lån fra fonden Ad usus publicos, til det tilsvarende værk Eclogae Americanae I–III, 1797-1807 fik han økonomisk støtte af Joh. Bülow og det tilsluttede Icones plantarum Americanarum 1798-99 bekostedes af J. Ryan. Andre af V.s beskrivelser udkom i Flora Danica og i naturhistorieselskabets skrifter. V.s hovedværk skulle have været en systematisk gennemgang af alle højere planter efter Linnés principper og han havde samlet et meget stort materiale hertil, men nåede kun at få udgivet de to første bind af Enumeratio Plantarum 1804-05, at dømme efter manuskriptets omfang ca. 1/15 af det planlagte værk. V.s skrifter og planter spiller stadig en stor rolle i den botaniske forskning, og Botanisk museum modtager forespørgsler og låneanmodninger fra hele verden i en jævn strøm. – V.s forelæsninger skal have været tørre og formalistiske, men hans samtaler med studenterne før og efter og endnu mere hans ekskursioner i naturen omtales af samtiden som særdeles inspirerende. En planteslægt har fået navnet Vahlia. – Tit. professor 1786. – Sønnen Johan Vahl, født 18.3.1799, død 7.6.1875, blev artillerikadet 1812 og afgik 1865 som generalmajor. Han deltog som major i Fredericias forsvar 1849, blev 1856 chef for 2. artilleriregiment i Rendsborg og 1863 artillerikommandør i Dannevirkestillingen. Han udarbejdede 1834 et eksercerreglement for artilleriet.

Familie

Forældre: skipper, senere købmand Henrich Rasmussen (1720-94, gift 2. gang 1773 med Petriche Marie Bossing, 1732-76, gift 1. gang 1753 med materialist og laborant Jacob Henrich Smith, ca. 1716-72) og Christine Elisabeth Friis (1726-65). Gift 1788 (bevilling 17.9.) med Annichen Dorothea Elisabeth Dedekam, født 8.1.1769 i Arendal, død 4.12.1830 i Kbh. (Frue), d. af koffardikaptajn Anders Jonasen D. (1730-70) og Johanna Maria Heusner (1735-1802).-Far til Jens V. (1796-1854).

Annonce

Udnævnelser

R. 1845. DM. 1849. K. 1862. –

Ikonografi

Stik af G.-L. Chrétien efter tegn. af Fournier, efter dette flere stik, bl.a. af Ambroise Tardieu, litografi af bl.a. N.-E. Maurin og af R. Hartnack, 1877, malet på kop ca. 1800 (Fr.borg). Medalje af P. L. Gianelli og af M. Frumerie, 1804. -Gravmæle af C. F. Stanley, fra Bærum værk.

Bibliografi

C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. III, 1878 232f (bibliografi). – Aagaat Daae i Pers. hist. t. 6.r.III, 1912 261-67 (om slægten). J. W. Hornemann i Vidensk. selsk.s naturvidensk. og mat. afhandl. I, 1824 1-22. Carl Christensen i Naturens verden VII, 1923 316-29 337-51. Samme: Den danske botaniks hist. I, 1924-26 156-75; II, s.å. 85-89 (bibliografi). Samme i Prominent Danish scientists, udg. Vald. Meisen, 1932 85-88. A. Fox Maule i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 184-90. – Papirer i Botanisk central-bibl. og Botanisk museum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule: Martin Vahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298894