Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Lange

Oprindelige forfattere FoxM og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jakob Lange, Jakob Emanuel Lange, 2.4.1864-27.12.1941, botaniker, socialøkonom. Født i Flensborg, død i Odense, urne på Odense kgd. Såvel på fædrene som på mødrene side hører L. til familier der har spillet en stor rolle i den danske botaniks historie. Moderen var datter af lektor J. H. Bredsdorff i Sorø. Faderen var bror til botanikeren Johan L. og huskes i dansk botanik for sin lokalflora Den sydfynske Øgaards Vegetation, 1858, og for nogle bryologiske arbejder. L. tilbragte sin barndom i Nyborg og kom som 11-årig efter faderens død i hjemmet hos sin moster og onkel Hanna og Knud Larsen ved Kr. Kolds skole i Hjallese. Han havde som ni-ti-årig arbejdet hver anden eftermiddag hos en gartner i Nyborg og kom efter sin konfirmation i gartnerlære i Svendborg, senere i Rosenborg slots gartneri og blev 1884 havebrugskandidat. 1885–87 var han medhjælper ved de botaniske haver i London og Paris. Fra omdannelsen af Kolds skole til Dalum landbrugsskole 1888 underviste han der i botanik, indførte socialøkonomi som fag og var med til at starte den Lingske gymnastik. 1918–34 var han forstander for Fyns husmandsskole i Odense og virkede for husmandsbevægelsen og husmandsskoler på rejser i England og USA. Under sit ophold i London havde han lært Henry Georges tanker at kende og påvirkedes deraf til et livs indsats for socialøkonomisk oplysningsarbejde. Han rejste diskussion om georgeismen i en række artikler i Højskolebladet 1888, var medstifter af Henry George-foreningen 1902 og dens formand 1910–22, oversatte Georges Arbejdets Kaar 1898, Fremskridt og Fattigdom 1905 og skrev en biografi af George 1937. Han knyttedes nært til husmandsbevægelsen og fremførte her sine tanker om frihed og lighed som forudsætning for samarbejde nationalt og internationalt og især sine tanker om ulighedens fjernelse ved ophævelse af jordmonopolet gennem beskatning af samfundsskabte værdier. Han opfordredes 1909 til at være formand for et udvalg i det radikale venstre der skulle udarbejde forslag til et jordpolitisk program der med georgeistisk præg vedtoges 1911, og indmeldte sig derefter i partiet af hvis hovedbestyrelse han var medlem 1916–33, og hvis politik han fik en væsentlig indflydelse på i jordspørgsmål, især jordlovene af 4.10.1919, naturfredning, frihandel og militærpolitik, bl.a. kravet om afskaffelse af den tvungne værnepligt.

Som svampeforsker er L. internationalt kendt. Hans hovedværk er Studies in the Agarics of Denmark I-XII, publiceret i Dansk botanisk Arkiv, 1914–38, og det fornemme billedværk Flora agaricina Danica I-V, 1935–40, der gengiver hans akvareller, udført fra 1893 og gennem resten af hans liv, af ca. 1200 danske storsvampe med mikroskopiske detaljer og med engelsk tekst. Nogle af svampebillederne herfra er gengivet i Morten Lange: Illustreret svampeflora. 1961. – Som ungdomslærer virkede L. æggende og tilskyndende, som foredragsholder elegant og behersket. Hans tale var klart opbygget, med indslag af friske, slående billeder, og han iklædte den ofte, navnlig i ordskifte, en ironisk, spøgende form.

Familie

Forældre: sognepræst i Rylsskov, senere residerende kapellan i Nyborg Morten Thomsen L. (1824–75) og Bodil Marie Bredsdorff (1832–71). Gift 31.10.1917 i Dalum med Leila Larsen, født 3.7.1884 i Vormark, død 6.8.1943 i Odense, d. af friskolelærer Knud L. (1844–1929) og Hanna Bredsdorff (1840–1906). – Far til Morten L.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Axel Bredsdorff, 1932 (Fyns stifts husmandsskole, Odense). Foto.

Bibliografi

Bibliografi. Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880–1911, 1913 136f. Samme: Den danske botaniske lit. 1912–39, 1940 26f. Alfr. Hansen: Den danske botaniske lit. 1940–59,1963 191.

Udg. Artikler og taler 1888–1941, 1942. Kilder. J. E. L.: Erindringer fra halvfjerdsindstyve år, 1938.

Lit. H. V. Købke: Stamtvl. over familien Bredsdorff, 1888. Lise Lund: Biskop Rasmus Møllers slægt, 1969 49. Villads Christensen: Den første Henry George-bevægelse i Danm., 1906. Olaf Andersen: Fyns stifts husmandsskole 1908–33, 1933. Gunnar Nielsen i Politiken 28.12.1941. Kn. Følner i Fyns venstrebl. s.d. Erik Rasmussen og R. Skovmand: Det radikale venstre, 1955. A. Fox Maule i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 5.

Papirer iRigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule, Helge Larsen: Jakob Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293222