J. Lind, Jens Lind, 1.3.1874-4.10.1939, botaniker. Født i Nykøbing M, død i Viborg, begravet sst. L. blev cand.pharm. 1896 og var ansat på forskellige jyske og 1907-12 på kbh.ske apoteker. Han havde tidligt fået interesse for botanik, og den samlede sig efterhånden om snyltesvampene hvis naturhistorie og forekomst her i landet bød ham et rigt arbejdsområde. Hans første lille afhandling derom er fra 1902, og den fulgtes snart af flere, hvoraf et par hvori han beskriver nye danske og udenlandske arter optoges i det fornemme tidsskrift Annales Mycologici (1905-08). Derved tiltrak han sig udenlandske forskeres opmærksomhed, og den ansete svenske mykolog G. Lagerheim indbød ham til et rent privat kursus ved Stockholms högskola i sommeren 1905 der resulterede i en afhandling om slægten Gloeosporium (Arkiv för Bot. VII, 1908). Efter at være flyttet til Kbh. påtog L. sig at bearbejde de småsvampe (Micromycetes) der var samlet under Roald Amundsens Gjøaekspedition og under Danmark-ekspeditionen (publiceret henholdsvis i Vid. Selsk. Skr., Kria. 1909 (1910) og i Medd. om Grønl. XLII, 1910). Hans vigtigste arbejde fra denne periode er dog det store værk Danish Fungi, as represented in the herbarium of E. Rostrup, 1913 der er en kritisk fortegnelse over E. Rostrups efterladte svampesamling som indeholdt omkring 30 000 eksemplarer repræsenterende ikke mindre end 3324 arter, af hvilke en del beskrives som nye. Efter Rostrups død blev L. en meget benyttet konsulent i plantesygdomme for havebrugere. Hans botaniske kendskab til skadesvampene og hans farmaceutiske til kemikalier satte ham i stand til at belære havebrugere om den mest praktiske måde at bekæmpe plantesygdomme med kemikalier, hvad der dengang var noget nyt, og han var den første der anbefalede at behandle frugttræer ved sprøjtning om vinteren. Da statens plantepatologiske forsøg blev organiseret under Kølpin Ravns ledelse blev L. hans assistent, en stilling han beklædte til 1917. Hans artikler og afhandlinger fra disse år er talrige. Han var Ravns medarbejder i flere vigtige forsøg og hans medforfatter af afhandlinger om den såkaldte Stikkelsbærdræber (1908), om forsøg med midler mod byggens stribesyge (1918), selv skrev han bl.a. om Berberisbusken og Berberisloven (i Tidsskr. for Planteavl, 1915), Hundegræs-Bakteriosen og Forsøg med Midler mod Hvedens Stinkbrand, (sst. 1917). Den førstnævnte afhandling er en interessant historisk fremstilling af striden om berberissens skadelighed og vidner om L.s store interesse for historiske emner, specielt sådanne der vedrører farmacien og lægeplanter. En hel række af hans artikler handler derom, således af de større Vore gamle Urtebøger (i Farmacevtisk Tid., 1916), Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger, 1918, hvori han bl.a. søger at identificere de af Henrik Harpestreng omtalte planter, om meldrøjer og kriblesyge (i Farm. Tid. 1913), misteltenen (i jubilæumsskr. til den pharm. Læreanstalt 1892-1917, 1917) m.fl. I andre slog han i krigsårene kraftigt til lyd for dyrkning af lægeplanter og indsamling af indenlandske.

1919 overtog L. apoteket i Østbirk og 1926 Skt. Mathias apotek i Viborg. Han ophørte dog ikke derfor med videnskabeligt arbejde. Han besvarede således en af Vid. selsk. udsat prisopgave om det danske markukrudt, og hans og Knud Jessens besvarelse af den samme opgave blev senere sammenarbejdet til det store værk Det danske Markukrudts Historie (Vid. Selsk. Skr. VIII, 1922-23). Desuden har han skrevet flere store afhandlinger om arktiske micromyceter, indsamlede af danske ekspeditioner til Grønland og af norske til Svalbard og Novaja Semlja samt under hans egen rejse i det nordlige Sverige 1930. Han har undersøgt Botanisk museums store arktiske herbarium af blomsterplanter for snyltesvampe og på dem gjort en rig høst der er basis for hans sidste afhandling Studies on the geographical distribution af arctic circumpolar Micromycetes (Vid. Selsk. Biol. Medd. XI, 1934). Denne og en tidligere afhandling med omtrent samme titel (sst. VI, 1927) viser, at han har søgt at nå til en dybere forståelse af de arktiske svampes naturhistorie og udbredelse, såvel geografisk som med hensyn til deres forekomst på forskellige værtplanter, deres spredningsveje og deres forhold til de på samme værtplanter i tempererede egne snyltende arter. - L. var meget flittig og overordentlig hjælpsom over for gartnere og havedyrkere; af natur en munter mand.

Familie

Forældre: landinspektør og branddirektør, sidst i Skive, Janus Balthasar Krarup L. (1841-1917) og Christine Marie Begtrup (1846-1922). Gift 1. gang 24.10.1908 i Kbh. (Marcusk.) med Hedevig Harder, født 22.7.1880 i Skive, død 15.9.1960, d. af købmand Ferdinand Adolph H. (1843-1908) og Mathilde Larsenia Bjørn (1851-1932). Ægteskabet opløst 1923. Gift 2. gang 16.1.1927 i Østbirk med Gunild Helga Agnete Koed, født 18.3.1895 i Skørping, d. af sognepræst Frederik Hansen K. (1858-98) og Hansine Jacobine Caroline Pødenphandt (1863-1938).

Bibliografi

Bibliografi i Carl Christensen: Den danske bot. lit. 1880-1911, 1913 224f og samme: Den danske bot. lit. 1912-39, 1940 101-05. - Johs. Caroc: Peder Nielsen Skrivers efterkommere. Slægten Begtrup, 1932 119f. Ernst Gram i Botanisk t. XLV, 1940 225f. E. Dam og Aage Schæffer: De danske apotekers hist. IV, 1941-47 569-71.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig