Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.H. Ostenfeld

Oprindelig forfatter FoxM

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.H. Ostenfeld, Carl Emil Hansen-Ostenfeld, 3.8.1873-16.1.1931, botaniker. Født i Randers, død i Kbh., urne på Vestre kgd. O. blev student fra Nykøbing F. 1891 og mag.scient. i botanik 1897. 1900-18 var han museumsinspektør ved Botanisk museum. Som student havde han virket som planktonbotaniker på Ingolf-ekspeditionerne 1895-96 og da rådet for de internationale havundersøgelser blev oprettet 1902 med hovedsæde i Danmark blev han leder af dets planktonafdeling, en post han bevarede til sin død. 1918 blev han professor i systematisk botanik ved landbohøjskolen, og da C. Raunkiær 1923 opgav sit professorat til fordel for videnskabeligt arbejde kaldedes O. til Kbh.s univ. som professor i systematisk botanik og direktør for Botanisk have. O.s videnskabelige produktion tager sit udgangspunkt i fremragende evne til at kende og adskille plantearter, velvoksne såvel som mikroskopiske. For vor nuværende viden om danske planter lagde han et solidt grundlag som ophavsmand til Danmarks topografisk-botaniske undersøgelse som han planlagde 1903 og som afsluttedes 1980, således at stort set alle arter af højere planter nu er kortlagt. Selv har han bidraget med afhandlinger om enkelte slægters udbredelse, og i Randersdalens Plantevækst, i A. C. Johansen: Randers Fjords Naturhistorie, 1918, har han skildret plantevæksten i sin barndoms egn. Blandt hans arbejder med de hjemlige planter er tillige to udgaver af Raunkiærs flora (1914 og 1922). Arbejder (1904-10) med slægten høgeurt af hvis arter mange sætter frø uden befrugtning viser at han tidligt inddrog genetiske forsøg i sit arbejde. Havundersøgelserne gav anledning til landgang og botanisering og førte til doktordisputatsen 1906, Plantevæxten paa Færøerne med særlig Hensyntagen til Blomsterplanterne, og til flere skildringer af Islands flora og 1926 til The flora of Greenland and its origin hvor han peger på, at mange grønlandske arter er af amerikansk oprindelse. Heraf fremgår at O. havde udbredt kendskab til arktisk flora uden for de danske områder; han havde siden sine første besøg på Færøerne arbejdet på en samlet arktisk flora og 1902 udgav han sammen med den tidligt afdøde O. Gelert første og eneste bind af Flora Arctica.

I sin tid som museumsinspektør var han medvirkende til at Københavns arktiske herbarium nu er blandt de største i verden. Havundersøgelserne førte til mange publikationer om plankton såvel i vore egne have som i fremmede farvande og søer. De mange ekspeditioner medførte tillige en interesse for de, ganske vist få, blomsterplanter som vokser i havet og førte til en undersøgelse af ålegræssets udbredelse i danske farvande og til beskrivelser af nye arter fra fjernere have. Desuden har han beskrevet nye arter af landplanter, hjembragt af andre og af ham selv, blandt andet fra Australien. Sammen med C. Syrach Larsen udgav han 1930 en monografi over slægten lærk. Til Botanisk haves 50 års jubilæum på den nuværende beliggenhed skrev han 1924 om havens og de tilknyttede institutioners historie i de 50 år og om deres daværende tilstand. Blandt hans populære værker er Planteverdenen i Menneskets Tjeneste og teksten til Billeder af Nordens Flora, begge i samarbejde med A. Mentz. Som medlem af Vidensk. selskab og Carlsbergfondets direktion formåede han at skaffe midler til offentliggørelse og ekspeditioner og som den første formand for naturfredningsrådet medvirkede han til adskillige fredninger. Desuden gjorde han et stort arbejde for Dansk samvirke. – O. var en myndig mand når han optrådte officielt; i privat samvær var han ligefrem og naturlig. C. Ferdinandsen og Ø. Winge har givet en slægt af svampe navnet Ostenfeldiella.

Familie

Forældre: læge i Randers, senere stiftsfysicus for Lolland-Falster Carl Emil Hansen (1828-1912) og Karen Marie Ostenfeld (1834-1910). Navneforandring til Hansen-Ostenfeld 21.6.1897. Gift 1. gang 10.12.1900 i Kristiania med Inga Nyquist, født 9.5.1871 i Kristiania, død 25.10.1948 i Kbh., d. af amtsdyrlæge Georg N. (1842-1909) og Barbara Obel (1849-1909). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3.12.1927 i Kbh. (Cit.) med Ellen Karoline David, født 15.11.1877 i Torslev, Dronninglund hrd., død 6.6.1946 i Gentofte, d. af proprietær, senere stationsbestyrer under De danske sukkerfabrikker Anton Aron D. (1853-1933) og Anna Cathrine Sophie Lund (1857-1929).

Annonce

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1929.

Ikonografi

Afbildet på mal. af Carlsbergfondets direktion, 1925, af H. Vedel (Carlsbergfondet). Mal. af samme, s.å. (inst. f. systematisk botanik). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880-1911, 1913 186-93. Samme: Den danske botaniske lit. 1912-39, 1940 54-62. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1907 84f. – Sofus Elvius: Prof. Hans Jørgen Hansen og hans slægt, 1909 52f. Studenterne fra 1891, 1916 125f. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924-26. Øjvind Winge i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1930-31 91-99. A. Mentz i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. XC, 1931 V-XIII. Kn. Jessen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 116-22. Ove Paulsen i Botanisk t. XLI, s.å. 269-82. A. Fox Maule i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 220-23.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule: C.H. Ostenfeld i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295377