Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.S. Ørsted

Oprindelig forfatter FoxM
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.S. Ørsted, Anders Sandøe Ørsted, 21.6.1816-3.9.1872, botaniker. Født i Rudkøbing, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Fire år gammel optoges Ø. i sin farbror, juristen A. S. Ørsteds hjem og 1835 blev han student fra Borgerdydskolen i Kbh. Han begyndte derefter at studere naturhistorie samtidig med at han underviste på gymnasieskoler. Botanik var hans hovedinteresse, og 1839 udgav han en lærebog for realskoler Planterigets Naturhistorie som, ikke uberettiget, blev stærkt kritiseret af Salomon Drejer som et umodent og mangelfuldt arbejde. Kritikken fik Ø. til at vende sig mod zoologien, og han offentliggjorde flere udmærkede arbejder om orme. Da der på den tid ikke fandtes nogen embedseksamen i naturhistorie stilede han mod magistergraden som da svarede til tidligere og senere tiders doktorgrad. Til den krævedes foruden den egentlige disputats en omfangsrig prøve i filologi og filosofi, men der var mulighed for dispensation såfremt man kunne dokumentere grundig indsigt i sin videnskab. Ø.s zoologiske arbejder og disputatsens lødighed berettigede fuldt ud til den dispensation som blev givet; imidlertid rejste der sig en voldsom kritik i dagblade og fra universitetsside hvorunder konsistorium beskyldtes for at forringe værdien af de akademiske grader. Formelt var striden akademisk, reelt var den politisk og rettet mod Ø.s farbror og plejefar der stod som eksponent for det bestående system. Kritikken fik da heller ingen virkning, 1844 blev Ø. magister og 1845-48 rejste han med stipendiestøtte til De dansk-vestindiske øer, Jamaica, Nicaragua og Costa Rica. Han vendte hjem med righoldige samlinger og virkede nogle år som privatdocent ved univ. og som vikar for F. Liebmann under dennes sygdomsperioder. 1856 døde Liebmann og Ø. var et oplagt, men ikke det eneste emne til professoratet, og resultatet blev efter mange overvejelser at professoratet ikke blev besat men delt i to docenturer mens stillingen som direktør for Botanisk have løstes fra professoratet og besattes med Johan Lange. F. Didrichsen blev docent for farmaceuterne og bestyrer af museet, mens Ø. fik overdraget den egentlige universitetsundervisning. 1862 blev han professor ordinarius men direktørposten forblev hos Lange. Ø. kan betegnes som vor sidste almene naturhistoriker med vægtige publikationer i zoologisk og botanisk systematik under inddragelse af geologiske, fysiske og økologiske betingelser for dyre- og planteliv. På havforskningens område er han vor første økolog. De zoologiske skrifter stammer næsten alle fra tiden før Amerikarejsen og er bl.a. bearbejdelser af Grønlands ledorme (1843) og af Danmarks marine børsteorme, ledorme og fimreorme (1842-43). Mødet med Amerikas rige tropiske plantevækst fik ham til at vende tilbage til botanikken, og da han kom hjem gik han i samarbejde med Liebmann som 1840-43 havde samlet planter i Mexico. I fællesskab samlede de deres planter familievis og bearbejdede nogle af dem med beskrivelse af mange nye arter. Selv bearbejdede Ø. Acanthaceae 1855, Gesneriaceae 1858, Palmae 1859, Myrsinaceae 1862 og Egeslægten 1866 og senere; desuden beskrev han enkelte arter af andre familier. Sideløbende studerede han planternes bygning, især blomsterbygningen, under påvirkning af den tyske naturfilosofi og metamorfoselære. Særlig interessant er hans sidste store afhandling på dette område Den tilbageskridende Metamorfose som normal Udviklingsgang, nærmest med Hensyn til Gymnospermernes Blomster, 1869. Her fremsætter han den teori at udvikling lige så vel kan føre til reduktion af organer som til en højere fuldkommenhed, en anskuelse som indtager en fremtrædende plads i nutidens systematik. Disputatsen De regionibus marinis viser Ø. som en selvstændig efterkommer af J. F. Schouw hvis principper han tager op i en undersøgelse af livet i Øresund og udvider bl.a. ved at medtage dyrelivet. Han fordeler planter og dyr efter deres voksesteder i forhold til vanddybden og hævder at deres forekomst er afhængig af lysets indtrængen og brydning, således af fx algernes farve er den samme som farven på det lys som formår at trænge ned til dem. Vi ved nu at forholdet er modsat, idet det drejer sig om komplementærfarver, men det forringer ikke fortjenesten af at have peget på lysets betydning. Disputatsen der indeholder mange nybeskrivelser af alger og dyr var helt på latin og blev derfor i nogen grad kendt i udlandet. Det gælder derimod ikke for en mindre afhandling af Ø.: Iagttagelser over en hidtil ukjendt almindelig Udbredning af microscopiske Planter i Verdenshavet (Vidensk. Medd. fra den naturhist. Foren, i Kbh., 1851), hvori han gør rede for erfaringer under rejsen til Amerika, viser at der lever planktonalger overalt i havet og påpeger deres rolle som føde for mikroskopiske dyr som igen bliver spist af større dyr, det vi nu kalder havets fødekæde. I sine senere år udforskede Ø. livscyklen hos kulturplanternes skadesvampe, brand og rust. Samtidig med H. A. De Bary i Tyskland viste han 1865 ved dyrkningsforsøg at disse organismer har to helt forskellige stadier der lever på hver sin bestemte planteart. Ø. var en fremragende illustrator og mange af hans akvareller ligger spredt i herbariet på Botanisk museum. Af karakter var han stridbar hvilket muligvis kan sættes i forbindelse med ungdommens mange forsvar mod kritik som i virkeligheden var møntet på hans farbror. – En orkidéslægt, Oerstedella, er opkaldt efter Ø., ligeledes en algeslægt, Oerstedtia. – Botaniske samlinger, tegninger og papirer i Botanisk museum og centralbibl. -Medlem af Videnskabernes selskab 1865.

Familie

Forældre: købmand Jacob Aibert Ø. (1780-1828) og Petronelle Catherine Bang (1781-1845). Gift 3.8.1858 med Frederikke (Fride) Christiane Gebhard, født 19.4.1838 i Rudkøbing, død 6.1.1914 i Værum, d. af distriktskirurg Friedrich Christian G. (1788-1838, gift 1. gang med Claudine Dorothea Mule, 1785-1823, gift 2. gang 1825 med Cathrine Gertrud Margrethe Mackeprang, 1799-1832) og Hanne Sophie Krøyer (1801-82). – Brorsøn af A. S. Ø. (1778-1860) og H. C. Ø. (1777-1851)

Udnævnelser

Tit. professor 1860.

Annonce

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1844 47f. – C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. II,2, 1875 440-44; III, 1878 439-43 (bibliografi). Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924-26 377-420; II, s.å. 232-44 (bibliografi). R. Spärck i Prominent Danish scientists through the ages, udg. Vald. Meisen, 1932 128-30. G. Thorson i Dyr og museum, 1943-44 41-44. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979. – Papirer i Botanisk museum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule: A.S. Ørsted i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299672