Tage Kemp, 28.8.1896-7.1.1964, arvebiolog. Født i Brønderslev, død i KM., begravet i Hillerød. K. blev student 1914 fra Frederiksborg, medicinsk kandidat fra Kbh.s univ. 1921. Efter to års klinisk uddannelse ved forskellige hospitalsafdelinger blev K. 1923 videnskabelig assistent ved universitetets institut for almindelig patologi. K.s første interesseområde var endokrinologi, og han afsluttede allerede 1927 sin doktorafhandling Studier over Kønskarakterer hos Fostre. 1934 udgav han sammen med Harald Okkels Lærebog i Endokrinologi for Studerende og Læger. Inden for endokrinologien beskæftigede K. sig specielt med hypofysens betydning for legemsvækst og kønskarakterer. Tidligt inspireredes han af instituttets leder, professor Oluf Thomsen, til at engagere sig i den humane arvebiologi hvor K.s væsentligste forskningsindsats kom til at ligge. Særlig betydning fik kromosomstudierne fra slutningen af 1920erne hvor K. som den første anvendte celledyrkningsteknik i forsøg på at tælle og beskrive menneskets kromosomer. Han studerede celledelingens påvirkelighed af varme, kemikalier og ioniserende stråling, endvidere kromosomforholdene i ondartede svulster, undersøgelser der underbyggede opfattelsen af cancer som resultat af ændringer i cellernes arvemasse. 1925–34 foretog K. adskillige studierejser (Belgien og Frankrig 1925, USA 1932, England, Østrig og Sovjetunionen 1934) og knyttede herunder talrige internationale kontakter. K.s interesse for arvelige faktorers indflydelse på den sociale struktur manifesteredes 1936 i undersøgelsen Prostitution. An investigation of its causes. especially with regard to hereditary factors der fik en afgørende indflydelse på dansk retspraksis over for prostituerede. På initiativ af Oluf Thomsen og K. oprettedes 1938 (med økonomisk støtte fra Rockefeller Foundation) Kbh.s univ.s institut for human arvebiologi med K. som leder, fra 1941 med titel af direktør.

1948 udnævntes K. til professor i human arvebiologi og eugenik ved universitetet. K. videreudviklede en af politilæge Søren Hansen påbegyndt registrering af psykisk lidende til et arvehygiejnisk register der i K.s tid kom til at omfatte henimod ¼ mio. referencer. Registret blev forudsætningen for en omfattende arvehygiejnisk rådgivning, herunder ikke mindst i forbindelse med forvaltningen af den ved svangerskabsloven af 1937 hjemlede adgang til svangerskabsafbrydelse ved risiko for arvelig sygdom hos det ventede barn. Det arvehygiejniske register gav under K.s besindige styring Danmark en foregangsstilling i bestræbelserne på at undgå arvelige sygdomme i befolkningen. Det må her anføres som K.s fortjeneste, at han stærkt tog afstand fra den outrerede form for arvehygiejne der under det nazistiske herredømme dominerede den tyske humangenetik. Det arvehygiejniske register har senere dannet basis for oprettelsen af registret ved institut for psykiatrisk demografi i Århus. K.s betydning for dansk forskning grundede sig på, at han som den første forstod arvebiologiens centrale rolle som en integreret del af lægevidenskaben. Med K. som inspirator og rådgiver udfoldedes således en meget livlig forskningsaktivitet ved det arvebiologiske institut, omfattende et bredt spektrum af emner. Fra perioden 1938–63 stammer således ikke mindre end 40 doktordisputatser der sammen med andre arbejder fra instituttet indgik i serien Opera ex domo biologiae hereditariae Universitatis Hafniensis. Adskillige af disse arbejder var af stor videnskabelig nyhedsværdi og var medvirkende til at give instituttet et fornemt internationalt ry.

Fra 1926 underviste K. de medicinstuderende i human arvebiologi som fra 1938 på hans initiativ blev et obligatorisk fag i det lægevidenskabelige studium. 1942 udgav K. Statistiske Metoder i Medicin og Biologi, 1943 lærebogen Arvelighedslærefor Studerende og Læger, fulgt 1951 af Genetics and disease og 1956 af Arv og kår. 1951 var K. forfatter af Kbh.s univ.s festskrift Arvehygiejne. Iait har han publiceret ca. 130 videnskabelige arbejder i forskellige tidsskrifter. K. var fra 1943 hovedredaktør af Acta pathologica et microbiologica Scandinavica, desuden medarbejder ved flere håndbøger og leksika. K. var præsident for den første internationale kongres for human genetik der på hans initiativ afholdtes i Kbh. 1956, lægekonsulent for socialministeriet fra 1938 og sagkyndig ved Folkeforbundets sociologiske sektion 1936–39, senere ved UNESCO og har herudover deltaget som sagkyndig i adskillige internationale konferencer. Fra 1955 var K. medlem af statens atomenergikommission, indvalgtes 1953 som medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab, udnævntes 1958 til æresdoktor ved universitetet i Utrecht, 1961 til æresborger i Salerno, 1955 til æresmedlem af Norsk medicinsk selskab og 1960 æresmedlem af Finska lakaresallskapet. Tildelt Pfizerprisen 1963.

Familie

Forældre: sognepræst Henrik Nicolaj K. (1851–1904) og Elisabeth Mørck (1869–1935). Gift 28.8.1923 i Tjæreby, Fr.borg amt, med Eva Lange Begtrup, født 9.5.1902 i Hillerød, død 29.3.1971 i Kbh., d. af højskoleforstander, cand.teol. Holger B. (1859–1937) og Johanne Lange (1860–1950). – Bror til Arne K.

Ikonografi

Portrætrelief af Harald Isenstein, 1956 (Kbh.s univ., arvebiologisk inst.). Tegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Acta genetica et statistica medica V, Basel 1956 287–93. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1927 164f. – A. Wahl: Slægten K., 1928. Esther Tuxen: Niels Peter Mørch og hustru Elisabeth, f. Pingel og deres slægt, 1961. K. A. Jensen i Oversigt over vidensk.s selsk.s virksomhed 1963–64 95–101.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig