Paul Neergaard

Paul Neergaard, Pierre Paul Ferdinand Mourier de Neergaard, 19.2.1907-13.11.1987, plantepatolog. Efter mellemskoleeksamen på Herlufsholm 1924 og realeksamen fra Østersøgades gymnasium, København 1925 fik Paul Neergaard sin gartneriske uddannelse i Det. kgl. danske haveselskabs have, Frederiksberg 1925-28, hos anlægsgartner V. Holbek, Antibes 1928-29 og i Royers planteskole og handelsgartner Versailles 1929. Han tog hortonomeksamen i København 1932, blev lic.agro. 1935 og dr.agro. 1945. Paul Neergaard var ansat som forsøgsleder ved J. E. Ohlsens Enke 1936-51 og samtidig konsulent for Ferrosan 1943-52. Han virkede som professor ved det amerikanske universitet i Beirut, Libanon 1959-60 og forstander for Frøpatologisk institut for udviklingslandene 1966-82. Hele hans virksomhed drejede sig væsentlig om frøbårne plantesygdomme, især snyltesvampe, om hvilke han publicerede flere hundrede frøsmitte-kombinationer af værtsplanter/sygdomsfremkaldere. Hans hovedværk er en monografi over svampeslægterne Alternaria og Stemphylium (doktorafhandling 1945). Han stod for praktisk bekæmpelse af plantesygdomme ved frøafsvampning og dampbehandling af jord, og siden 1950erne arbejdede han væsentlig med rutinemæssige frøpatologiske laboratoriemetoder af stor betydning for det internationale arbejde på dette felt, og ikke mindst for at opnå en international standardisering af forsøgsmetoderne. Ved frøpatologisk institut specialuddannede han plantepatologer fra mindst 60 lande, bl.a. på grundlag af sin bog Seed Pathology (oversat til persisk, hindi og kinesisk). Hans interesse for sprogproblemer gav sig bl.a. udslag i en afhandling om navngivning af plantesygdomme på dansk (Tidsskr.f.planteavl, LXXXIII), hvor terminologien burde sikre en klar kommunikation mellem fagfæller om emnet.

Paul Neergaard var alle dage en ivrig esperantist og i et ungdomsarbejde (Fremdvortoj en Esperanto, 1935) opstillede han regler for indførelse af nye ord i esperanto. Han skrev i øvrigt en lang række bøger og sprogvidenskabelige afhandlinger på dette sprog og udarbejdede også en botanisk og landbrugsfaglig grundterminologi (publiceret i Plena Illustrita Vortaro de Esperanto, Paris 1970).

Paul Neergaard var en uhyre flittig forsker og skribent som udover de nævnte værker udgav en lang række videnskabelige og også mere populære bøger om frøpatologi, botanik og havebrug. Paul Neergaards vigtigste publikationer er Danish species of Alternaria and Stemphylium, 1945, Grøn er vor jord, 1957 (oversat til svensk, finsk, esperanto, dansk blindeskrift, polsk, serbo-kroatisk og litauisk), Seed Pathology 1977, Seed, a Horse of Hunger or a Source of Life?, 1980, University Teaching of Seed Pathology, 1980 (s.m. S. B. Mathur). I et lille skrift Seed-transmitted Crop Diseases, 1981, skrevet af Paul Neergaard selv på opfordring af Japan Scientific Societies Press og udg. af det frøpatologiske inst. gives en klar oversigt over Paul Neergaards livslange arbejde med frøpatologi og dets betydning, ikke mindst for jordbruget og for bekæmpelse af hungersnød i den 3. verden. Hans alsidighed gav sig også udtryk i bøger om mykologiske emner, i en lærebog i esperanto og arbejdet som hovedredaktør af Politikens Min havebog, i samarbejde med Eigil Kiær og Åge Nicolaisen.