Jytte Muus, Jytte Marie Muus, 21.9.1904-29.12.1987, biokemiker. Født i Kbh, død i USA. M. blev student fra Zahles skole 1923 og magister ved Kbh.s univ. 1930. E. Biilmanns arbejder med reduktionspotentialet af thymochinhydron optog hende dengang, men det blev snarere J. N. Brønsteds fysisk-kemiske forelæsninger der blev retningsgivende for senere arbejder. Instruktor-arbejde 1930-36 ved Kbh. univ.s biokemiske institut samt et kort ophold ved Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling for at lære at krystallisere æggehvide bragte den dengang fremvoksende biokemi ind i interesseområdet. Efter Kbh. univ.s guldmedalje 1934 for besvarelsen af en fysisk-kemisk opgave En reaktionskinetisk undersøgelse over mediets, aciditetens og proteolytiske katalysatorers indflydelse på kulsyrefraspaltningen i opløsninger af karbonsyrer og deres salte samt med støtte fra hendes daværende chef ved biokemisk institut, professor R. Ege fik M. 1936 for et år tildelt et Rockefeller fellowship ved Harvard Medical School, Dept. of Biologicai Chemistry. Dette ophold var i den kendte biokemiske forsker A. Baird Hastings afdeling. Efter en kort tid hvor arbejdet med calcium-binding i blodet i relation til blodkoagulation fra Eges afdeling blev fortsat indgik M. i Hastings gruppe der dengang arbejdede med B-vitaminer. Efter opholdet hos Hastings blev M. ansat som research assistant ved Harvard Medical School, Huntington Memorial Hospital, 1937-39 som medarbejder i et kræftforskningsprojekt, og dernæst 1939 som research fellow in medicine ved Harvard Medical School, Thorndike Memorial Hospital hvor M. arbejdede med tyrosinvirkning af ioderede proteiner. Efter en kort orientering i Danmark med henblik på tilknytning til det dengang nye og ekspanderende universitet i Århus foretrak M. alligevel arbejdsforholdene i USA og blev 1940 assistant professor ved Mount Holyoke College, Department of Physiology, Massachusetts. Dette college er en af de såkaldte "syv søstre" – de syv mest kendte kvindekollegier – der på det tidspunkt var det eneste sted hvor kvinder i USA kunne foretage et videregående studium. M. har på dette sted lagt sin livsgerning, hovedsageligt ved undervisning i biokemi, fra 1944 som associate professor, fra 1950 som full professor, og fra 1964 til 1970 med titel af Mary Lyon professor. Hun blev amerikansk statsborger 1943. M. har benyttet det amerikanske undervisningssystems sabbatical years (ca. hvert 7. år frit) til studie- og forskningsarbejder. 1952-53 ved Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling hos professor K. Linderstrøm-Lang på et fellowship fra American Association of University Women, 1958-59 som visiting lecturer (Fulbright) ved University College, Rhodesia, og 1965-66 samme sted som lecturer ansat af universitetet. Efter alle tre perioder er der fremkommet videnskabelige arbejder. Efter de to ophold i Rhodesia hhv. studier af leverbetændelse og studier af tsetsefluens ejendommelige metabolisme (alanins kontakt med citronsyrecyklus). I USA har M. 1963-65 været panel member of National Science Foundation, Science Facilities Program, samt under anden verdenskrig deltaget i et forskningsprojekt vedrørende brandsår ved Harvard School of Public Health. Efter pensionsalderen har M. taget ivrigt del i lokalhistoriske studier i hjembyen Hadley, Mass.

Det var professor Eges tilskyndelse der fik M. til at rejse til USA, men selv om M. 1943 blev amerikansk statsborger har tilknytningen til Danmark stadig været til stede, både familiært og arbejdsmæssigt. Et studium af spytamylase der var et af Eges interesseområder blev fortsat i USA efter indlæring af krystalliseringsteknik hos professor S. P. L. Sørensen, Carlsberg laboratorium. Aminosyreanalyse udført på krystallinsk amylase blev udført af M. på Rockefeller instituttet, N. Y., 1953, og en artikel i et festskrift for K. Linderstrøm-Lang (Archives of Biochemistry and Biophysics LXV, 1956) handler om fortsatte studier på dette område. M. har været med til at bringe kendskabet til dansk videnskab og dens indsats vidt omkring.

Familie

Forældre: overlæge, dr. med. Niels M. (1866-1947) og Agathe Rambusch (1871-1941).

Ikonografi

Tegn. af K. Linderstrøm-Lang (Kgl. bibl.). Portr. af Johan Rohde. Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig