Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agnete Munch-Petersen

Oprindelige forfattere MeHa og RDjur
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Agnete Munch-Petersen, Inger Agnete Munch-Petersen, 8.9.1917-26.9.2004, biokemiker. Født i Sulsted. M.-P. blev student 1935 fra Ålborg katedralskole og 1942 polyteknisk kandidat (kemi) fra Danmarks tekniske højskole (DTH). Indtil 1945 var M.-P. ansat i Sverige, først hos professor Torsten Thunberg, Lund, dernæst 1943-45 ved AB Leo Läkemedelsfabrik, Helsingborg. 1945-46 assistent ved organisk-kemisk laboratorium, Kbh.s univ.s neurofysiologiske institut, 1952-55 videnskabelig medarbejder ved Kbh.s univ.s cytofysiologiske institut, 1955-60 videnskabelig medarbejder ved Fibigerlaboratoriet, 1960-68 amanuensis ved Kbh.s univ.s institut for biologisk kemi, 1968-87 professor i biologisk kemi. Efter opholdet i Sverige de sidste år af anden verdenskrig vendte M.-P. og hendes mand tilbage til Danmark. Hun kom snart ind i arbejdsmiljøet ved meget aktive institutter ved Kbh.s univ., først 1946-52 i det af professor F. Buchthal ledede arbejde der udnyttede moderne metoder til studiet af neurofysiologiske iagttagelser, og derefter 1952-55 i de af H. M. Kalckar inspirerede arbejder på cellefysiologiens område. Disputatsen i 1959 Nukleotid-aktiverede fosforsyreestre. En oversigt, falder ind under sidstnævnte område selv om M.-P. på det tidspunkt var ansat ved Fibigerlaboratoriet. Disputatsen giver et væsentligt bidrag til forståelsen af den pyrophosphorolytiske spaltning af de biosyntetisk vigtige forbindelser uridindiphosphatglucose og guanosin-diphosphatmannose. Fra 1960 var M.-P. knyttet til afdeling B ved Kbh.s univ.s institut for biologisk kemi. Afdelingen betegnes enzymafdelingen og flyttede dec. 1969 ind i nyindrettede lokaler i Sølvtorvs-komplekset. De videnskabelige arbejder omfattede bl.a. undersøgelser af biosynteseveje for pyrimidindeoxyribonucleotider i Ascites celler og E. coli. Enzymologisk teknik er kombineret med undersøgelser af specifikke bakteriemutanter, og derved er de nucleosidned-brydende enzymer, bl.a. de enzymer som den såkaldte deo-operon koder for, karakteriseret. Reguleringen af specificitet og transport af nucleosider over cellemembraner er også blevet studeret. – Mange studierejser og længere ophold i udlandet, bl.a. i Japan, var med til at opbygge et frugtbart forskningsmiljø. I dette deltager mange udenlandske forskere, og det præger også de studerende der passerer de undervisningslaboratorier som er knyttet til enzymafdelingen. Blandt hendes skriftlige værker kan nævnes Lærebog i biokemi, 1-5 , 1964-68, som hun var forfatter og redaktør af, endvidere redigerede hun det omfattende værk Metabolism of Nucleotides, Nucleosides and Nucleobases in Microorganisms, 1983. M.-P. modtog Tagea Brandts rejselegat 1968.

Familie

F: stiftsprovst Peter Frederik Horstmann (1881-1955) og Gerda Petersen (1881-1918). Gift 27.2.1943 med lektor, dr.phil., civilingeniør Jon Palmgren Munch-Petersen, født 29.7.1919 i Gudhjem, død 12.8.1966, s. af professor, civilingeniør J. M.-P. (1873-1939) og lektor, dr.phil. Valfrid Palmgren M.-P. (1877-1967).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Robert Djurtoft: Agnete Munch-Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294538