Thomas Bugge, 12.10.1740-15.1.1815, astronom. Født i Kbh. (Nic.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). Efter privatundervisning hos justitsråd H. C. Saxtorphblev B. student 1756, tog filosofikum 1758 og teologisk embedseksamen 1759. Samtidig havde han under Christen Hees (1712-82) vejledning studeret ren og anvendt matematik, for hvilket fag han altid havde vist udpræget begavelse. Som medhjælper hos Peder Koefoed (1728-60) deltog han i Videnskabernes selskabs opmåling af Roskilde amt. Samtidig fortsatte han sine matematiske og fysiske studier, blev assistent ved observatoriet på Rundetårn under Christian Horrebow (1718-76) og var 1760 og -61 dekaiius på det kgl. kommunitet. 1761 sendtes han til Trondhjem for at observere Venuspassagen. Resultaterne er publiceret i det franske videnskabsakademis "Mémoires" for 1761. Efter Koefoeds død blev han 1762 af Vidensk. selsk. ansat som geografisk landmåler. Han opmålte årligt ca. 20 km2 af Sjælland og underviste i landmåling. 1765 blev han udnævnt til trigonometrisk observator og chef for landmålingskontoret. Som trigonometrisk observator udførte han en triangulation over det meste af Sjælland og Øresund og bestemte polhøjden af en række trigonometriske stationer. Som landmålingskonduktør opmålte han en række godser og landsbyer på Sjælland. 1768 blev der udarbejdet en ny plan for den økonomiske opmåling og B. blev udnævnt til overlandmåler. Som sådan udarbejdede han instruktioner for arbejdet og uddannede en stab af landmålere. Da B. 1775 blev medlem af Videnskabernes selskab fik han en endnu større indflydelse på dets opmålinger, og fra ca. 1780 til sin død overtog han helt ledelsen. B.s indsats i landmålingen var af overordentlig betydning, og hans virksomhed betød et gennembrud for den økonomiske og geografiske opmåling i Danmark. - Af hans værker om landmåling skal nævnes Beskrivelse over den Opmaalingsmaade, som er brugt ved de danske geographiske Karter, 1779, De første Grunde til Regning, Geometrie, Plan-Trigonometrie og Landmaaling, 1795 og Den oekonomiske og militaire Landmaaling, 1814 samt et stort antal afhandlinger i Videnskabernes selskabs skrifter.

B.s praktiske sans og store, alsidige dygtighed bevirkede at han også blev stærkt benyttet i mange andre retninger. Således udregnede han 1774 sammen med professor C. C. Lous tabeller til Den almindelige enkekasse (efter L. Eulers formler) og var 1765-72 arveprins Frederiks lærer i matematik. Året efter Chr. Horrebows død blev han (1777) professor i astronomi. For at kunne bringe observatoriet på Rundetårn på højde med tiden foretog han snart efter sin ansættelse en studierejse til Tyskland, Holland, Frankrig og England. Et uddrag af en rejsebeskrivelse er trykt i et universitetsprogram fra 1779. Efter hjemkomsten blev observatoriet ombygget, og nye og bedre instrumenter blev anskaffet. Hertil gav kongen 7000 rdl. Gode var observationsforholdene på stedet dog ingenlunde. En beskrivelse af observatoriet samt de tre første års observationer findes i B.s på egen bekostning 1784 udgivne Observationes astron. annis 1781-83. Hans egne og hans elevers iagttagelser findes i protokoller på Kbh.s universitets observatorium. Efter B.s forslag blev der oprettet små observatorier i Norge, Island, Grønland og Tranquebar hvor Piehl, Lievog, Ginge og Engelhart anstillede for den tid gode observationer. Man havde sikkert håbet at B. skulle hæve den danske astronomi til samme høje stade som den stod på i Tyge Brahes og Ole Rømers tid. Adskillige af hans arbejder vidner også om at han var på højde med sin tid, fx hans undersøgelser over Algol (Philosophical Transactions 1783), af Saturns sfæroidiske figur og rotation, undersøgelser over variationen af Ekliptikas skråhed. Når han alligevel ikke fuldt ud indfriede de nærede forhåbninger skyldes dette uden tvivl væsentligt at man trak så store veksler på hans arbejdsevne i andre retninger. Han blev direktør for enkekassen 1782, lektor i matematik ved søetaten og holdt forelæsninger over matematik og vandbygningskunst. 1798 blev han af regeringen sendt til Paris for at deltage i konferencen om metersystemet. Forhandlingerne trak dog så meget i langdrag at han måtte rejse inden de var afsluttede. Han udgav 1800 en beskrivelse af rejsen. Fra 1801 til sin død var han sekretær i Videnskabernes selskab. Han var medlem af brolægningskommissionen og kommissionerne for brand- og havnevæsenet i Kbh. 1773-83 var han præsident for Det kgl. landhusholdningsselskab. Regeringskollegierne og andre offentlige institutioner benyttede hans sagkundskab i alt hvad der afhang af anvendt matematik eller fysik. Ved Kbh.s bombardement 1807 mistede B. en meget stor del af sit 15000 bind store bibliotek og mange af sine instrumenter. Mens hans hus brændte reddede han først originaltegninger og stukne plader til de danske specialkort og de dertil hørende journaler og beregninger. Foruden de ovenfor nævnte publikationer udgav B. flere lærebøger i matematik og astronomi, talrige afhandlinger i Vidsk. selsk. skrifter, Svenska Vetenskapsakad. skrifter og Philosophical Transactions samt adskillige observationer i Astron. Jahrbuch (Bode) og Monatl. Correspondenz (v. Zach). - B. var tre gange universitetets rektor (1789-90, 1801-02, 1810-11). Han var desuden medlem af talrige videnskabsakademier (Petersborg, Pisa, London, Stockholm, Mannheim, Haarlem, Trondhjem) og af Det skandinaviske litteraturselskab i Kbh. - Justitsråd 1784. Etatsråd 1810.

Familie

Forældre: kgl. kælderskriver, senere proviantforvalter Peder B. (1700-73) og Oliva Saur (ca.! 1720-85). Gift 7.1.1771 i Svallerup med Ambrosia (Amborg) Wedseltoft, døbt 22.4.1742 sst., død jan. 1795 i Kbh., d. af sognepræst Simon Simonsen W. (1706-82) og Inger Magdalene From (ca. 1715-78).

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Stik af Chrétien efter tegn. af Fouquet, kopieret i stik af C. Westermayr, 1799, og træsnit af H. P. Hansen, 1886. Maleri (observatoriet, Kbh.), som synes at ligge til grund for mal. af G. E. Wyck (Fr.borg), og litografi efter tegn. af J. M. Haas samt kobberstik.

Bibliografi

T. B.: Science in France in the revolutionary era, ed. Maurice P. Crosland, London 1969 (Rejsedagbog). - P. C. B. Bondesen: Slægten B. i Danm. og Norge, 1891 30-33 2. udg. 1909. Dansk lit. tid. 1815 357-68. Athene, 1815 232-40. J. Collin i Landoeconomisk tid. I, 1815 487-95. Lindenaus Zeitschr. für Astronomie, sept. 1816 245-50. Riises archiv for hist. og geogr. XXIV, 1826 42-47. C. Molbech: Vidensk. selsk.s hist., 1843. N. Nielsen: Matematiken i Danm. 1528-1800, 1912. N. E. Nor-, lund: Danm.s kortlægning, 1942 58-64. Asger Lomholt: Det kgl. da. vidensk. selsk. 1742-1942, 1942 529-38. Einar Andersen: T. B., 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig