H.C. Schumacher

H.C. Schumacher, Heinrich Christian Schumacher, 3.9.1780-28.12.1850, astronom. Født i Bramstedt, død i Altona, begravet sst. Efter faderens død 1790 flyttede moderen til Altona hvor S. kom ind på gymnasiet. 1799–1804 studerede han jura i Kiel og Göttingen, 1804 blev han huslærer i Lifland, 1805 juridisk docent i Dorpat og 1806 dr. jur. in absentia ved universitetet i Göttingen. Allerede som dreng havde han fået interesse for astronomi og matematik gennem bekendtskab med pastor J. F. A. Dörfer som var forfatter af en topografi over Slesvig og Holsten, og med rektor J. Struve ved gymnasiet i Altona (far til den senere berømte astronom F. G. W. Struve). I Dorpat blev denne interesse øget ved bekendtskabet med professor J. W. A. Pfaff. 1807 tog S. til Kbh. da han havde fået udsigt til en ansættelse i rentekammeret, men på grund af de forvirrede forhold som opstod efter englændernes bombardement af byen blev der ikke noget af denne ansættelse. Snart efter fik han et rejsestipendium til videre uddannelse i astronomi og tog 1808 til Göttingen hvor han sluttede sig varmt til J. C. F. Gauss. 1809 drog han til Altona. Han virkede dels som lærer, dels som observator i Hamburg. 1810 udnævntes han til ekstraordinær professor i Kbh., men da hans forhold til professor Thomas Bugge ikke var godt fik han efter ansøgning tilladelse til foreløbig at fortsætte sin virksomhed ved observatoriet i Hamburg. 1813 blev han direktør for observatoriet i Mannheim, men efter Bugges død 1815 blev han kaldet til ordinær professor i astronomi ved Kbh.s universitet. 1816 blev også den danske gradmåling overtaget af ham. Han fik i den anledning Frederik VI til at oprette et observatorium i Altona, og dette blev snart hans stadige opholdssted indtil hans død. Allerede 1821 fritoges han for sine professorpligter.

Med rigelig støtte fra den danske regering gjorde S. observatoriet i Altona til et centralsted for geodætiske målinger. Det blev kendt i vide kredse og blev besøgt af berømtheder som Gauss, H. W. Olbers, F. W. Bessel og Struve. Fra dette sted udgav han også mange for astronomer nyttige tabeller og efemerider og tilvejebragte en righoldig samling instrumenter. 1823 grundlagde han med særlig understøttelse af Frederik VI tidsskriftet Astronomische Nachrichten I-XXXI, 1823–50 som han redigerede til sin død, og som snart blev centralorgan for hele den astronomiske verden. Selve den danske gradmåling fremmede S. med stor kraft. 1817–21 nåede man fra Elben op til Als, og 1820–21 udmåltes den sydlige basis ved Braack i Holsten med benyttelse af et særligt af S. konstrueret apparat. Imidlertid blev S.s opmærksomhed fanget af den geografiske landmåling i Holsten som 1820 var blevet ham overdraget af Videnskabernes selskab. Først 1837 blev der igen for alvor taget fat på den egentlige gradmåling, dog med noget nedsat budget. Forsinkelsen skyldtes først og fremmest S.s tidkrævende arbejde med at udgive Astronomische Nachrichten, men til dels også mange sygdomsperioder. 1819 var S. på en videnskabelig rejse til Frankrig og England, 1824 var han sammen med det engelske Board of longitudes beskæftiget med den vigtige bestemmelse af længdeforskellen mellem Greenwich og Altona, 1826 var han i München i anledning af et instrument man havde bestilt der, 1830 bestemte han sekundpendulets længde på slottet Güldenstein i Holsten af hensyn til planer om ændringer i dansk mål og vægt, 1840 besøgte han det nyoprettede observatorium i Pulkovo, 1842 var han i Wien for at iagttage en total solformørkelse. Alt dette viser hvilken ledende stilling S. havde fået inden for den internationale geodæsi. S.s hele livsværk hvilede på et rundhåndet økonomisk tilskud fra den danske konge, og han udtrykte ofte stor taknemmelighed herover. Men begivenhederne omkring 1848 og især treårskrigen 1848–50 fik en skæbnesvanger indflydelse på hans arbejdsforhold. Enevældens afskaffelse gjorde ham usikker. Den danske regering tøvede desuden med at sende penge til Altona hvor de kunne falde i oprørernes hænder, men S. kæmpede lige til det sidste for at få midler frem til sine medarbejdere og observatoriet. Fra begyndelsen af 1850 så S. dog ingen anden udvej end at modtage økonomisk støtte fra den holstenske regering. S. måtte også argumentere for at undgå at den danske regerings planer om at flytte instrumenterne fra Altona til Kbh. blev realiseret. Alle disse genvordigheder som brød ind over ham i hans sidste leveår knækkede ham og undergravede hans helbred.

S. har udgivet et overordentlig stort antal tabeller og almanakker. Til stor nytte var fx hans Astronomische Hülfstafeln for hvert af årene 1821–29, en forløber for Berliner Astronomisches Jahrbuch. De nautiske tabeller han udgav, dels på dansk, dels på engelsk havde indflydelse på den engelske Nautical Almanac. En mere populær astronomisk publikation var hans Astronomisches Jahrbuch for 1836–41 og 1843–44. Som særlige skrifter kan nævnes De latitudine speculae Manhemiensis (program til universitetets reformationsfest 1816), De latitudine speculae Hauniensis, 1827 (festskrift til statsminister Ove Mallings 50 års-jubilæum), Observationes cometae anni 1585 Uraniburgi habitae a Tychone Brahe, 1845. Carnots Géométrie de position har han oversat til tysk (I-II, 1810). Dels i v. Zachs Monatliche Correspondenz, dels i Astronomische Nachrichten har han offentliggjort en mængde artikler om de forskelligste emner. Ved siden af Astronomische Nachrichten påbegyndte han en række Astronomische Abhandlungen som dog kun oplevede tre årgange (1823–25). Den ledende stilling som S. indtog i den astronomiske verden skyldtes ikke alene hans store kundskaber og arbejdskraft og store evne til at virke samlende. Hans fine dannelse gjorde hans bekendtskab skattet ikke alene blandt datidens ledende astronomer, men også hos den danske konge og dennes regering. Dette førte til en i forhold til landets dårlige finanser betydelig økonomisk støtte. Hans brevveksling med C. F. Gauss er blevet udgivet af C. A. F. Peters (I-VI, 1860–65). Denne viser at vel tyede S. ofte til Gauss om matematisk hjælp, men Gauss høstede også stor nytte af S.s erfaring ved planlægningen af den hannoveranske gradmåling. 1815 blev han medlem af det danske Videnskabernes selskab og siden af en mængde udenlandske akademier. -Breve i det Kgl. bibliotek. – Etatsråd 1828. Konferensråd 1840.