Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bengt Strömgren

Oprindelig forfatter MRudk
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Bengt Strömgren, Bengt Georg Daniel Strömgren, 21.1.1908-4.7.1987, astronom. Født i Goteborg. S. blev student 1925 fra Metropolitanskolen og 1927 mag scient. i astronomi, matematik og fysik og 1926 ansat som assistent ved Kbh.s universitetsobsenatorium. Hans første publicerede videnskabelige arbejde omhandler observationer anstillet på observatoriet allerede 1921–23. S.s produktion i de nærmest følgende år falder helt inden for den klassiske astronomis område, og denne periode afsluttes med doktorafhandlingen Formeln und Tafeln zur Bestimmung parabolischer Bahnen, 1929. Allerede fra 1925 var S. blevet interesseret i teorien om stjernernes indre som i denne periode gennemløb en stærk udvikling på basis af den nye teoretiske atomfysik, og han publicerede fra 1930 en række arbejder inden for dette felt. De er, som S.s hele produktion inden for astrofysikken, karakteriseret ved at forbindelsen mellem matematisk-fysisk teori og observationsdata er baseret på nøjagtig numerisk gennemregning hellere end på anvendelsen af mindre nøjagtige analytiske tilnærmelsesmetoder. S. nåede 1932 samtidig med og uafhængigt af A. S. Eddington på grundlag af atomfysiske beregninger angående stjernestoffets gennemtrængelighed for stråling til erkendelsen af, at brint er en hovedbestanddel af stoffet i det indre af stjernerne. Fordelingen af stjernerne med hensyn til overfladetemperatur og lysstyrke i det såkaldte Hertzsprung-Russell-diagram kunne så tydes som en afspejling af deres fordeling med hensyn til masse og alder. Til stjerneatmosfære-teorien gav S. i 1930erne væsentlige bidrag.

S., der var blevet lektor ved Kbh.s univ. 1932, blev 1936 professor ved University of Chicago med ansættelse ved Yerkes-observatoriet i Wisconsin. Han tydede her nogle ved McDonald-observatoriet i Texas af O. Struve observerede udstrakte svagt lysende områder af Mælkevejen som områder af rummet, i hvilke brinten holdes i ioniseret tilstand af strømmen af ultraviolet lys fra særlig varme stjerner. Det kunne heraf sluttes at Mælkevejssystemet så måtte indeholde brint i store mængder, blot i usynlig neutral form. 1938 blev S. ekstraordinær professor i astronomi ved Kbh.s univ. og efterfulgte sin far som ordinær professor og bestyrer af observatoriet 1940. I festskriftet til Elis Stromgren dette år bidrog S. med en afhandling om grundstofsammensætningen af Solens atmosfære. Det var kort tid i forvejen blevet sandsynliggjort, at negative brintioner, og ikke metalatomer gav det væsentligste bidrag til atmosfærestoffets absorptionskoefficient. S. viste på baggrund heraf at solatmosfærens metalindhold, bestemt ud fra styrken af udvalgte stærke spektrallinjer, er omtrent som det der nylig var fundet for stoffet i stjernernes indre. For dette stofs vedkommende havde S. vist, at teorien for energiudviklingen i stjernerne tillod en bestemmelse af både brint- og heliumindholdet og dermed også af de tungere stoffer som nu fandtes at udgøre nogle få vægtprocent tilsammen. I det følgende årti bidrog S. fortsat væsentligt til udviklingen af en nøjagtig teori for stjerneatmosfærernes struktur og udstråling. Under krigen var han stort set henvist til samarbejde med nogle få danske elever; men meget snart efter krigens ophør knyttedes igen en frugtbar kontakt til udenlandske, især amerikanske kolleger. Han kaldtes til stillingen som direktør for Yerkes- og McDonald-observatorierne 1951 og ansattes som professor ved Institute for Advanced Study, Princeton, N. J. 1957.

I løbet af 1950erne og 1960erne udvikledes astronomiens tekniske hjælpemidler stærkt, især ved indførelse al elektronregnemaskiner og ved forbedring af den fotoelektriske observations-teknik. Regneteknikken gjorde det muligt at følge stjernernes aldersforandringer hvad den indre struktur og atmosfærernes egenskaber angår. De hermed forbundne spektrale forskelle lykkedes det S. at registrere nøjagtigt ved hjælp af et system af fotoelektriske intensitetsmålinger gennem fire forskellige farvefiltre, kombineret med en måling af stvrken af den grønne brintlinje Hbeta. De målte intensitetsforhold i spektrene tillader en elimination af virkningen af det interstellare stof som passeres af stjernelyset, og giver en kombineret bestemmelse af den enkelte stjerne masse, alder og metalindhold. Et interessant resultat heraf blev publiceret 1962. Aldersbestemmelser viste da, sammenholdt med stjernernes bevægelseshastigheder, at grupper af stjerner i Solens nærmere omegn var dannet i to forskellige perioder for nogle hundrede millioner år siden i, som det senere blev nøjere påvist, Mælkevejssystemets såkaldte Perseus-spiralarm. De pågældende fotoelektriske målinger var foretaget af S. i samarbejde med Perry. Stjerneudviklingen behandles numerisk i et fælles arbejde af S. og Kelsall 1965, og beregningen af stjernernes baner i Mælkevejssystemets tyngdefelt af S. og Contopoulos, ligeledes 1965. I de følgende år udførtes et omfattende arbejde, efter de samme principper, med udforskning af Mælkevejssystemets udvikling, specielt med hensyn til alder og oprindelsesområde af grupper af stjerner med forskellig hastighedsfordeling og forskelligt metalindhold. 1967 modtog S. et tilbud om æresbolig på GI. Carlsberg og udnævntes igen til ekstraordinær professor ved Kbh.s univ. 1972 påviste S. ved en nøje analyse af fotoelektriske firefarve-observationer, at det interstellare stof for en stor del er koncentreret i ganske små skyer, hvad der er en væsentlig ny oplysning om dets struktur.

Annonce

S. har bl.a. skrevet: Astronomiske Skitser II (s.m. Elis Stromgren), 1927, Lærebog i Astronomi (s.m. Elis Stromgren), 1931 (tysk udg. 1933), Universets Udforskning 1940 (2. udg. 1955). S. har tidligt opnået international anseelse for sin grundlæggende indsats på så mange af astronomiens felter. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1939 og var dets præsident 1969–75, generalsekretær for den internationale astronomiske union 1948–51, medlem af eksekutivkomiteen for International Council of Scientific Unions 1948 og IAUs præsident 1970–73. S. har modtaget et særdeles stort antal æresbevisninger i form af priser, medaljer og medlemskaber af videnskabelige akademier.

Familie

Forældre: professor Elis S. (1870–1947) og tandlæge Hedvig Lidforss (Hedvig S.) (1877–1967). Gift 31.3.1931 i Tårbæk med Sigrid Kaja Hartz, født 11.10.1903 i Kbh., død 17.11.1991, d. af grosserer vxe Marius H. (1869–1925) og Marian Sophie Schou (1870–1934). – Bror til Erik S.

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1970. K. 1973. K1. 1978.

Ikonografi

Tegn. af Poul Corona, 1941. Buste af Knud Nellemose, 1976 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1930 176–78. -Berl. tid. 17.9.1962.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Rudkjøbing: Bengt Strömgren i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297924