Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Michael Skjelderup

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Michael Skjelderup, Michael (Mikkel) Skjelderup (Schelderup Skielderup, Skelderup), 22.10.1769-16.4.1852, anatom, fysiolog. Født i Hof, Norge, død i Kristiania, begravet sst. S. var som barn svagelig og stammede stærkt hvorfor han fik en ufuldstændig skoleundervisning; 1785 sattes han i apotekerlære i Frederiksstad hvilket ud over kemien ikke interesserede ham der allerede nu stræbte mod lærdom og videnskab. Efter at han havde hørt om det i Kbh. 1785 oprettede kirurgiske akademi hvor undervisning i lægevidenskaben gaves til ustuderede drog han 1789 hertil og begyndte studierne der og på Frederiks hospital; blandt hans lærere var F. C. Winsløw, H. Callisen, J. C. Tode, F. L. Bang og M. Saxtorph. S. var fortrinsvis interesseret i anatomi og fysiologi, lærte sig tysk og latin og gjorde sig med sin flid og sit talent for anatomisk præparation hurtigt bemærket, blev desuden en søgt manuduktør i alle eksamensfagene, allerede inden han tog kirurgisk eksamen 1794. Derefter holdt han privat forelæsninger over anatomi, fysiologi og kirurgi og ansattes 1796 som reservekirug, ɔ: lærer, ved akademiet. Da den aldrende M. Saxtorph ved anatomiprofessoren Magnus Horrebows (1763–96) tidlige død overtog anatomiundervisningen blev S. 1797 prosektor ved universitetets anatomikammer. S., der var en ualmindelig begavet lærer med et klart og livligt foredrag trods talefejlen, praktiserede ikke og bestemte sig nu for den akademiske løbebane og blev 1800 indskrevet som akademisk borger (uden artium). 1799 var han reservekirurg ved Frederiks hospital og fra s.å. indtil 1808 regimentskirurg; 1807 fungerede han som stabskirurg ved landeværnet. 1802, året efter Saxtorphs død, udnævntes S. til adjunkt i anatomi og fysiologi ved det medicinske fakultet, og 1803 disputerede han, efter at være fritaget for medicinsk eksamen, for doktorgraden med en Dissertatio inauguralis medico-practica sistens vim frigoris incitantem (senere udkommet på tysk). Foruden de meget skattede universitetsforelæsninger over anatomi og fysiologi og sin private manuduktion der gav ham livets udkomme holdt S. for at vække interesse for fagene i videre kredse fra 1805, da han udnævntes til ekstraordinær professor, igennem flere vintre, mod betaling for adgangen, populære forelæsninger med demonstrationer af friske anatomiske præparater som han selv udarbejdede. Forelæsningerne udkom under titlen Anatomisk-physiologiske Forelæsninger for Anthropologer I-II, 1807–08 (senere på tysk og svensk). Desværre gik S.s præparatsamling til grunde ved anatomikammerets brand under Kbh.s bombardement. 1808 blev S. medlem af direktionen for det nystiftede Classenske litteraturselskab for læger og en af redaktørerne for selskabets fra 1809 udgivne tidsskrift Bibliothek for Læger. I universitetsprogrammet nov. 1811 publicerede S. en oversigt over anatomiens historie i Danmark (forkortet på dansk i L. Engelstofts universitets- og skole-annaler, 1811, II, s.161–97). I Skandinavisk Litteraturselskabs Skrifter, i Bibliothek for Læger og andetsteds publicerede han forskellige fysiologiske afhandlinger.

På grund af de under krigen 1807–14 tiltagende vanskelige økonomiske forhold ansøgte S., der i øvrigt befandt sig vel i Kbh., nu om forflyttelse til Norges nyoprettede universitet i Kristiania hvor han tiltrådte 1814 som professor i anatomi, fysiologi og retsmedicin; fysiologien docerede han til 1840 da der oprettedes en særlig lærestol deri. I Norge gjorde S. sig, som i Danmark, hurtigt meget elsket både som fremragende akademisk lærer og som menneske og blev af megen betydning for det unge universitets vækst og anseelse; på grund af forholdene i Kristiania måtte han i de første år også praktisere som læge. S.s store evner fandt i det hele megen anvendelse, bl.a. i det norske sundhedskollegium, pharmakopoekommissionen og fødselsstiftelsens direktion; han var bl.a. medstifter 1833 af lægeforeningen i Kristiania, fra 1847 kaldet Det norske medicinske selskab, og af det medicinske tidsskrift Eyr (I-XI, 1826–37) hvori han udfoldede en livlig litterær virksomhed. Først 1849 tog han sin afsked; s.å. indstiftede han et legat hvis renter anvendes til guldmedaljer som belønning for prisafhandlinger om lægevidenskabelige emner. S. var medlem og æresmedlem af forskellige danske, norske og svenske videnskabelige selskaber. xx Pastel af Chr. Horneman ca. 1808. Litografi af L. Fehr. Mal. af J. Gørbitz, 1847 (univ. i Oslo), tegn. af samme forlæg til træsnit s.å., efter dette træsnit 1852 og 1853. Medalje af Schilling, 1849. Litografi efter forlæg af C. v. Plötz (angivelig Vidensk. selskab i Trondhjem). Buste af J. Tostrup (Med. selskab, Oslo). Mal. (sst.).

Familie

Forældre: sognepræst Jacob Worm S. (1723–87) og Barbara Christensdatter Holst (1731–73). Gift 18.9.1801 i Magleby, Stevns hrd., med Marthe Catharina Hoelfeldt,født 20. (kbg. 19.) 9.1776 på Lunde, Vanse præstegæld, Norge, død 21.10.1847 i Kristiania, d. af kaptajnløjtnant, senere oberstløjtnant Christoph Heinrich H. (1736–1801, gift 2. gang 1792 med Margrethe Peders-datter, 1747–1812, gift 1. gang 1766 med trælasthandler, skibsreder, jernværksejer Ellef Thomas Hansen, 1742–86) og Ambrosia Paludan (1750–88).

Annonce

Bibliografi

E. A. Thomle i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 80f. Arthur Skjelderup: Slægtshist. medd. om familien Skjelderup, Kria. 1915 23–31. Norsk slektshist. t. IV, Oslo 1934 92–95 (geneal.). Kbh.ske lærde efterretn., 1804 193–203 (anm. af S.s diss.). F. Holst i Norsk mag. for lægevidensk. 2.r.VII, Kria. 1853 693–752; sst. 746f (bibliografi) 748–52 (stamtvl.). G. Guldberg sst. 4.r.XVI, 1901 799. Edv. Schønberg: Oversigt over den norske medicinske lit. i det 19. årh., Kria. 1897 (særtryk af Henrik Jæger: III. no. lit.hist., 1896) 3f. Jens Skjelderup i Pers. hist. t. 7.r.I, 1916 157 159–62 166 169–72 180–82 184 187 209–11 216. Gordon Norrie: Af medicinsk fakultets hist. II, 1937 115 119; III, 1939. Bernhard Getz: Anatomisk institua, univ. i Oslo 1815–1965, Oslo 1965 9–14. Fr. Djørup: Bidrag til anatomiens hist. i Danm., 1970 18 57f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Michael Skjelderup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297498