Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C.B. Bendz

Oprindelig forfatter HjF
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.C.B. Bendz, Henrik Carl Bang Bendz, 15.2.1806-8.9.1882, anatom. Født i Odense, død på Frbg., begravet sst. 1824 blev B. student fra Odense og valgte derefter det medicinske studium som han fuldendte 1830 med både kirurgisk og medicinsk eksamen. Han fungerede 1831 som hjælpelæge i Store Heddinge under en tyføs koldfeberepidemi og var i øvrigt 1830(-32) blevet bataljonskirurg ved 2. livregiment i Kbh., indtil han 1.12.1831 blev reservelæge ved Skt. Hans hospital på Bidstrup. I henved seks år virkede han her, dog med en afbrydelse 1833–35 da han med offentlig understøttelse var på en udenlandsrejse. B. havde under hele sit lægevidenskabelige studium følt sig stærkt tiltrukket af naturvidenskaberne og især af anatomien og fysiologien. I sin selvbiografi beretter han hvorledes hans interesse for disse fag og komparativ-anatomiske studier blev vakt ved de lærerige naturvidenskabelige forelæsninger som holdtes af H. C. Ørsted, G. Forchhammer, W. C. Zeise, Joachim Fr.Schouw og J. Reinhardt. Allerede dengang følte han at menneskets anatomi og fysiologi først ret kan forstås ved sammenligning med dyrenes. Han blev elev af den berømte læge og zootom Ludvig Jacobson og udarbejdede 1831 på hans tilskyndelse en anatomisk monografi over den almindelige havesnegl, Helix nemoralis, et arbejde, Videnskabernes selskab 1832 belønnede med sin sølvmedalje. Derefter begyndte han studiet af nervesystemet hos hvirveldyrene og havde senere lejlighed til på sin store udenlandsfærd (1833–35) at supplere sine kundskaber og studere sammenlignende anatomi, navnlig på museerne i Berlin og Paris. For to dygtige anatomiske undersøgelser over nogle hjernenerver hos mennesket og hvirveldyr, Dissertatio de anastomosi Jacobsonii et ganglio Arnoldi og Tractatus de connexu inter nervum vagum et accessorium Willisii, erhvervede B. 24.8.1833 licentiat- og 11.10.1836 doktorgraden.

B. havde således en speciel videnskabelig indsigt på områder der lå veterinærvidenskaben nær, hvilket gør det letforståeligt at Jonas Collin 1.10.1837 kaldte ham til lærer i anatomi og fysiologi ved Den kgl. veterinærskole. 8.1.1845 blev han lektor og 11.8.1848 titulær professor. Vel regnedes dengang dyrlægegerningen ikke særlig højt, og for en læge betragtedes det snarest som en degradering at få ansættelse ved veterinærskolen, men B. må have følt at han havde forudsætningerne for at gøre gavn i sit nye fag, og de 43 år han virkede ved skolen blev af meget stor betydning for den på et tidspunkt da den havde været i kendelig nedgang. B. var en energisk og kundskabsrig mand og et ganske ualmindeligt talent som docent der i klare, velformede, livlige foredrag tog tilhørernes interesse fangen, ikke blot ved ordet, men også med hele den dramatiske mimik han rådede over, og ved de fortrinlige afbildninger han med kridtet henkastede på tavlen. Han bemærkede altid den fysiologiske betydning af enhver given legemsform og fik plads til at fremhæve den nøje forbindelse mellem legemsdelenes form og deres funktion. B. var ikke blot en fortrinlig lærer der gav sine elever gode lærebøger, men han tilstræbte i hele sin gerning en højnelse af undervisningen også uden for sit eget fag. Oprettelsen af det veterinære sundhedsråd 1851 skyldtes B., og Tidsskrift for Veterinairer stiftede han s.å. i forening med professor S. H. Bagge; i begge tilfælde betød det et stærkt fremstød til gavn for dyrlægestandens interesser. B.s indflydelsesrige virke ved veterinærskolen fik også den største betydning i langt videre kredse idet han havde en væsentlig andel i oprettelsen af landbohøjskolen. B.s første tanke som han udviklede i en artikel i Fædrelandet 1852, var en sammenslutning af de forskellige grene af naturvidenskaberne til et fælles naturvidenskabeligt universitet.

B.s planer angående den naturvidenskabelige undervisning var meget omfattende, idet han ville forene en veterinær- og landbohøjskole med det naturvidenskabelige og medicinske fakultet ved universitetet, Polyteknisk læreanstalt, Den militære højskole, navigationsskolen og en farmaceutisk læreanstalt. Da undervisningen i de almindelige naturvidenskaber var fælles for en meget stor del af disse fag mente han at der ved sammenslutning kunne opnås besparelser både ved anvendelsen af lærerkræfterne og især med hensyn til laboratorier, museer m.m. Da tanken ikke vandt tilslutning, fremsatte han året efter i en artikel om foreningen af institutionerne for de anvendte naturvidenskaber en plan om at forene med veterinærskolen, der i høj grad trængte til udvidelse og omdannelse, en undervisningsanstalt for landbrugere, havebrugere, forstmænd og landmålere. Allerede længe havde der været trang til indretning af en højere naturvidenskabelig undervisning for landbrugere idet man hidtil kun havde nøjedes med ansættelse af en docent i landøkonomi ved Polyteknisk læreanstalt, og hvis landbrugsstuderende ønskede yderligere vejledning, fx i alt vedrørende husdyrhold måtte man privat søge undervisning ved veterinærskolen. Disse planer gav stødet til at indenrigsministeriet 1854 nedsatte en kommission med professor C. E. Fenger som formand og med B., F. V. A. Prosch, B. S. Jørgensen og Wegge som medlemmer for at planlægge "Veterinærskolens Udvidelse til en Anstalt hvorved samtlige de Veterinær- og Landbovæsenet vedkommende Discipliner foredrages". Resultatet blev loven af 8.3.1856 om oprettelse af Den kgl. veterinær- og landbohøjskole. B. var en overordentlig flittig mand hvis litterære, videnskabelige produktion var både omfattende og betydelig. Foruden de førnævnte dissertationer udgav han 1846–47 Haandbog i den almindelige Anatomie med særligt Hensyn til Mennesket og Huusdyrene, et værdifuldt skrift hvis praktiske anvendelse dog forringedes ved mangelen på afbildninger. B. var i øvrigt en ypperlig tegner – det kunstneriske anlæg lå til familien – og han forsynede selv den mindre lærebog i anatomi og fysiologi han 1858 udgav til brug for landmænd, med mange smukke tegninger. Denne bog udkom i fire udgaver og blev oversat til tysk. 1850 påbegyndte han udgivelsen af et kostbart, stort anlagt folioværk Icones anatomicæ vulgarium danicorum mammalium domesticorum, kun første hæfte med knoglesystemet udkom, men dette foliobind med de talrige smukke afbildninger der var udarbejdet under vejledning af B. gjorde hans navn kendt i udlandet, og fra Sverige og Rusland tildeltes der ham fortjenstmedaljer. 1853–76 udkom Haandbog i den fysiologiske Anatomi hos alm. danske Huspattedyr i fire bind. Også på anden måde ydedes der B. megen anerkendelse; 1848 blev han professor, 1869–70 og senere 1872 var han konst. direktør for højskolen. Af Videnskabernes selskab blev han allerede 1840 medlem, blev optaget i flere andre inden- og udenlandske selskaber og blev ved universitetets firehundredeårsfest 1879 æresdoktor i det matematisk-natur-videnskabelige fakultet. Ved 25 års-jubilæet 1862 hædrede lærere og elever B. med en gave, og ved hans afgang fra skolen blev hans portrætbuste opstillet i højskolens undervisningssal. For B. var oprettelsen af veterinær- og landbohøjskolen og overflytningen til de nye bygninger på Bülowsvej en overordentlig glæde. B. havde et godt helbred, var glad ved sin gerning og levede et lykkeligt familieliv, han bevarede en sjælden arbejdsevne, indtil han et år før sin død ramtes af en hjerneblødning der svækkede hans åndsevner og berøvede ham synet. –

Annonce

Familie

Forældre: borgmester, senere etatsråd Lauritz Martin B. (1751–1824, gift 1. gang 1777 med Elisabeth Hedevig Aagaard, 1757–93) og Regine Christence Bang (1772–1854). Gift 3.10.1838 i Kbh. (Petri) med Henrise Nicoline Dreboldt, født 3.10.1808 i Kbh. (Petri), død 1.7.1884 på Frbg., d. af malermester, senere toldassistent Hinrich Thomas D. (1768–1847) og Maja Stina (Marie Christine) Krok (1778–1870). – Bror til C. L. B., J. C. B. og Wilhelm B.

Udnævnelser

Etatsråd 1862. Konferensråd 1880. R. 1856. DM. 1873.

Ikonografi

Mal. af W. Bendz, 1824, 1825 og 1826 samt udateret (Hirschsprung). Mal. af D. Monies, 1852, litograferet af Fortling, 1854, kopieret i litografi og træsnit 1873. Tegn. af J. Kayser, 1852 (Fr.borg). Litografi efter foto, 1867. Buste af C. Peters, 1881 (Fr.borg, i marmor på landbohøjskolen).

Bibliografi

Levnedsbeskrivelser af de ved univ.s 400-årsfest pro-mov. doktorer, 1879 7–14. Ill. tid. 24.9.1882. Tidsskr. for veterinærer s.å. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908. B. Bang i Medlemsblad for den da. dyrlægeforen. 1923 71–79.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hj. Friis: H.C.B. Bendz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286724