Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wilhelm Sponneck, f. 1842

Oprindelige forfattere PEng og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Wilhelm Sponneck, f. 1842, Frederik Wilhelm Sponneck, 24.3.1842-11.6.1921, rigsgreve. Født i Kbh. (Trin.), død på Billesborg, begravet i Gentofte. S. blev student 1861 (Borgerdydskolen, Kbh.) og cand.jur. 1869. Ved den fransk-tyske krigs udbrudjuli 1870 opholdt han sig i Heidelberg, men rejste straks til Frankrig hvor han meldte sig til hæren og ansattes som kaptajn ved 18. armékorps' rytterdivision. Han deltog i kampene ved Loire og i general Bourbakis tilbagetog. Derefter tog han til Paris hvor han overværede kommunens opstand. 1871 vendte han tilbage til Danmark og indtrådte s.å. i udenrigstjenesten. Han sendtes straks som attaché til gesandtskabet i Paris. 1873–76 gjorde han tjeneste i udenrigsministeriet, udnævntes nov. 1876 til fungerende legationssekretær i Paris og forflyttedes sept. 1878 til London. 1883 blev han virkelig legationssekretær og flyttede året efter til St. Petersborg indtil han 1888 blev ministerresident (fra 1890 gesandt) og generalkonsul i Washington. 1893 blev han gesandt i Wien og 1897 i Stockholm. 1892 havde han afslået stillinger! som guvernør over De dansk-vestindiske øer. S. var ikke mindst i de yngre år en ganske effektiv arbejdskraft. Men hans konservatisme der 1901 bragte hans navn frem i højrekredse som et muligt konseilspræsidentemne og 1910 fik ham til at fremsætte tanken om at lede et forretningsministerium efter det radikale ministerium Zahles afgang antog efterhånden reaktionære former. Den udvidelse og modernisering af konsulatsvæsenet der var påbegyndt i slutningen af halvfemserne havde han kun kritik til overs for. Konsulernes medvirken til fremme af dansk eksport anså han for ganske illusorisk. Denne holdning isolerede ham efterhånden i udenrigstjenesten. Erik Scavenius, der i foråret 1903 en kort tid gjorde tjeneste ved gesandtskabet i Stockholm, betragtede S. som ganske uegnet til gesandt. Da S. var fyldt 70 år fik venstreregeringen Klaus Berntsen, hvis udenrigsminister var W. Ahlefeldt-Laurvig, ham til at søge sin afsked i forbindelse med den modernisering og foryngelse af udenrigstjenesten der gennemførtes i årene efter 1908.

Familie

Forældre: finansminister, gehejmekonferensråd, rigsgreve Wilhelm -S. (1815–88) og Annette Sigfride Lowzow (1818–83). Gift 30.4.1886 i Nordrup ved Ringsted med senere dekanesse på Vallø komtesse Anna Sophie Margrethe Immanuella Brockenhuus-Schack, født 20.7.1859 på Giesegård, død 24.11.1932 på Vallø, d. af greve Anthon Ludvig Knud Bille B.-S. (1823–92) og Helene Sophie Caroline Frederikke Lowzow (1832–1917).

Udnævnelser

Hofjægermester 1886. Kammerherre 1897. Gehejmekonferensråd 1912. – R. 1882. DM. 1890. K.2 1892. K.1 1898. S.K. 1906.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Dagmar Kaufmann, 1900, mal. af samme. Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-FIausbøll i Dansk adels bl. XI, 1921 29. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius I, 1973 39 72.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft, Viggo Sjøqvist: Wilhelm Sponneck, f. 1842 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297701