• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gottfried Schmettau

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Gottfried Schmettau, Gottfried Wilhelm Christian Schmettau, 12.6.1752-25.4.1823, rigsgreve, officer. Født på Trebbau i Mecklenburg, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Ass.). S. fik 1760 kornetpatent, blev 1767 overtallig kornet i livgarden til hest, 1771 sekondløjtnant (kar. premierløjtnant) i infanteriet, 1773 forsat til rytteriet, n.å. efter ansøgningen kar. kaptajn, men vedblivende kun sekondløjtnant, 1776 premierløjtnant, 1778 generaladjudant hos kongen, 1788 sekondmajor (anciennitet fra 1782), 1791 premiermajor og kar. oberstløjtnant, 1803 oberst, 1806 regimentschef og s.å. kommandør for garden til hest. Under Kbh.s belejring 1807 var han kommandør for kavaleribrigaden i Kbh., deltog i E. Peymanns krigsråd, stemte for kapitulationen og fik det hverv derefter at overbringe kronprinsen Peymanns rapport og give yderligere oplysninger om belejringen. Ved forberedelserne til overgang til Skåne 1809 kommanderede han som generalmajor en kombineret brigade. Som divisionskommandør i Norge 1813–14 førte han efter prins Christian Frederiks ønske hemmelige skriftlige og mundtlige forhandlinger med den svenske overgeneral H. H. v. Essen med det formål at få prinsen adopteret af Karl XIII i tilfælde af Karl Johans død. 1814 blev han generalløjtnant og var fra 1813 tillige forstander for den militære manege og veterinærskolen og direktionen for stutterivæsnet.

Familie

Forældre: rigsgreve, kammerherre Leopold S. til Stäketz (1714–77) og Eleonore Friderica v. Bassewitz (1728–1830). Gift 1. gang 6.1.1790 i Hørsholm med Elisabeth Alexandrine van Hemert, født 31.7.1768 i Kbh. (Fr.ref.), død 8.4.1793 i Horsens, d. af premierløjtnant, senere kommandør Gisbert van H. (1739–79) og Marie Elisabeth Ross (1745–1824, gift 2. gang 1782 med kammerherre Ludvig v. Linstow, 1742–93). Gift 2. gang 30.1.1801 i Altona med Margrethe Wilhelmine Stemann, født 5.1.1780 i Kbh. (Fred.ty.), død 12.1.1865 på Vallø, dekanesse på Vallø, d. af deputeret i tyske kancelli, senere statsminister C. L. S. (1730–1813) og Isabelle E. D. v. Schmettau (1750–1818).

Ikonografi

Afbildet på to tegn. af J. H. Senn, 1809 (Brahetrolleborg). – Gravmæle af G. F. Hetsch, 1823.

Annonce

Bibliografi

Medd. fra krigsark., udg. Generalstaben II-IX, 1885–1902. – Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VIII, 1917, Tilføjelser til anmærkn. 39 (geneal.). Fædrenelandsk nekrolog 1821–26, udg. Fr. Thaarup, 1835–44 235–37. Norske vidensk. selsk.s skr. V, Kria. 1865 59–111 (Carl Jacob Vald. v. Schmettaus korrespondance 1813 og 1814). Carl Th. Sørensen: Kampen om Norge 1813 og 1814 II, 1871 154–56 204–06. L. F. Brock i Hist.t. 5.r.III, 1881–82 431. C. C. v. Krogh: Medd. om den kgl. livgarde til hest, 1886 497 521.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Gottfried Schmettau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297077