C.T.F. Lüttichau

C.T.F. Lüttichau, Christian Tønne Frederik Lüttichau, 18.3.1744-20.2.1805, rigsgreve, godsejer. Født på Tjele, død i Pohnstorf, Mecklenburg, begravet sst. L. uddannedes som officer og blev kaptajn ved dragonerne. 1768-69 foretog han en længere udenlandsrejse, under hvilken han blev dr. jur. i Oxford og studerede i Göttingen. 1769-76 ejede han Skovgård i Tørring sogn, 1780-84 godset Engelsholm vest for Vejle, og 1783 overtog han efter svigermoderen godserne Åkær og Dybvad mellem Århus og Horsens med knap 1000 tdr. htk. L. viste sig som en dygtig og effektiv, men også hårdhændet og stridbar godsherre der hyppigt kom i konflikt med sine bønder. En noget hårtrukken fortolkning af Danske lovs bestemmelser fra L.s side overfor en bonde var således den konkrete anledning til forordningen af 16.1.1789 der indskrænkede fortolkningen af lovens 3-13-3 i bondebeskyttende retning. L. havde allerede 1769 i en betænkning ytret sig om landbospørgsmålet og gjorde sig da til talsmand for vidtgående forbedringer i fæsternes stilling. 1773 tog han i Viborg Samler til orde mod de metoder der brugtes ved efterforskning af ulovlig brændevinsbrænding og idømtes en bøde på 1000 rdl. 1776-77 førte han med bl.a. Niels Blicher en heftig debat i samme blad om religiøse spørgsmål. 1778 mulkteredes han ligeledes for skriverier i Ålborg-avisen. Han synes nærmest at have været påtvunget kammerherrenøglen 1780, og en strid han 1784 havde med en huslærer foranledigede ham umiddelbart før det guldbergske styres fald til at rette en åbenmundet kritik mod brugen af kabinetsordrer. Også efter regerings-forandringen var han fremme med kritik, 1786 således atter i Viborg Samler imod C. Martfelt og dennes forslag om at ophæve kornindførselsforbudet til Norge af 1735. Ved denne lejlighed hyldedes han kraftigt af sine jyske standsfæller for sin optræden, der til gengæld af præsten L. Smith i Vejle i breve til Johan Bülow betegnedes som ud over al fornuft.

Det blev L. der 1790 organiserede den stigende misfornøjelse med landbolovgivningen og den voksende frygt for bøndernes opsætsighed og klagelyst, der især var udbredt i Jylland. Ved snapstinget 1790 synes han at have sonderet stemningen for en fælles optræden, og senere på sommeren var han hovedmanden bag udfærdigelsen af de 102 jyske godsejeres "tillidsskrift" der overraktes kronprinsen 16.8.1790 på Louisenlund i Slesvig. Mens andre stod for selve indsamlingen af underskrifter, var det L. der forfattede den oprindelig på tysk udformede klage over de foregående års lovgivning. Da tillidsskriftet senere på året blev kendt ved Chr. Colbiørnsens offentliggørelse af dette og ved nedsættelsen af en undersøgelseskommission til udforskning af dets tilkomst, slog L. igen med beskyldninger mod Colbiørnsens person. L. arbejdede energisk vinteren 1790-91 igennem for at vinde den offentlige stemning for godsejernes synspunkter, rejste hyppigt til Kbh., skrev pjecer og bladartikler og søgte ved audienser hos kronprinsen og A. P. Bernstorff at forklare og forsvare sin sag. I april behandledes den i Colbiørnsen mod L. anlagte sag for ærekrænkende ytringer ved højesteret, og han idømtes en bøde på 1000 rdl. Senere fratog regeringen ham administrativt kammerherrenøglen som udtryk for misbilligelse af hans del i "proprietærfejden". L., der ikke uden en vis tiltalende åbenhed og djærvhed havde kæmpet for sine synspunkter i den offentlige debat, søgte nu i en henvendelse til kronprinsen at undskylde sin optræden. Krænket over udfaldet forlod L. nu landet, solgte 1793 sine godser og slog sig ned i Tyskland. Hertugen af Braunschweig udnævnte ham til gehejmeråd, den tyske kejser ophøjede ham til rigsgreve 1791. 1792 udkæmpedes atter en pennefejde om tillidsskriftet mellem Christian v. Eggers og den eksilerede L. L. står som en udpræget jysk godsejerrepræsentant fra reformtiden, ivrigt forsvarende standens interesser mod, hvad den måtte opfatte som indgreb i lovlige rettigheder. Ligesom de tidligere konflikter viser, så var hans optræden 1790-91 præget af manglende mådehold og forståelse af det politisk-taktisk hensigtsmæssige.