Thyra

Thyra, Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna, 29.9.1853-26.2.1933, prinsesse af Danmark, hertuginde af Cumberland. Thyra var Christian 9.s yndlingsbarn. Hun var ikke smuk eller usædvanligt begavet, men sød, naturlig, forstandig og varmhjertet.

Hun voksede op i et lykkeligt hjem med en famile og venner hun følte sig stærkt knyttet til. Ifølge Bo Bramsens nedenfor anførte værk havde hun 17 år gammel et kærlighedsforhold til en af de tjenstgørende officerer ved hoffet, blev gravid, rejste med sin mor til Grækenland hvor hendes bror Georg var konge, og fødte i Athen en pige der blev bortadopteret i Danmark. Episoden blev naturligvis så vidt muligt holdt hemmelig og forhindrede ikke at Thyras mor og to ældre gifte søstre, storfyrstinde Dagmar og – navnlig – prinsesse Alexandra af Wales, ihærdigt arbejdede for at skaffe hende en passende ægtefælle. Adskillige kom på tale. Den hun til sidst og da af egen stærk tilbøjelighed valgte, Ernst August, traf hende allerede 1872, forelskede sig og holdt siden fast ved ønsket om at ægte hende. Set fra et nøgternt dansk synspunkt og i betragtning af Danmarks ømtålelige forhold til Tyskland var han ikke en ønskværdig bejler. Hannover deltog på Østrigs side i krigen med Preussen 1866. Det førte til at landet blev indlemmet i Preussen og at kong Georg og hans eneste søn Ernst August blev landflygtige i Østrig og fjender af Preussen med mange tilhængere i Hannover (Welferpartiet). Efter kong Georgs død juni 1878 tog sønnen de to ovenfor anførte titler. Den engelske var arvelig i Hannovers kongefamilie siden Ernst Augusts bedstefar, hertugen af Cumberland, søn af Georg 3. af England, blev konge af Hannover 1837, og den fremhævede Ernst Augusts slægtskab med den engelske kongefamilie. Med den tyske titel markerede han sin arveret til Braunschweig. Dernæst fastholdt han – og opgav aldrig formelt – sin arveret til Hannovers trone, han nægtede at anerkende det tyske kejserrige og fornærmede kejser Wilhelm ved kun at titulere ham konge af Preussen. Bismarck var forbitret og behandlede ham som fjende af riget. Hertugen ønskede efter sin fars død at få frigivet hans formue i Hannover der blev beregnet til 16 mio. Thaler (42 mio. kr.) omtrent det samme som den danske stats udgifter i hele året 1878. På grund af den landflygtige kong Georgs fjendtlige handlinger havde Preussen beslaglagt formuen. Bismarck forhindrede at den ("Welferfondet") blev frigivet.

Og skønt Ernst August var nærmeste arving til Braunschweig blev han forbigået da den regerende hertug 1884 døde. Trods alt led Ernst August ikke nød i 1878. Hans far havde anbragt en betydelig formue i England og sønnen kunne i Gmunden i Østrig holde et lille hof med kongetro hannoveranske hofembedsmænd; blandt dem var Ernst Augusts fortrolige rådgiver, hofråd dr. Maxen, der blev anset for særlig preussiskfjendtlig.

De udenrigspolitiske betænkeligheder som bl.a. blev fremhævet af Alexandras mand, prinsen af Wales, var måske medvirkende til at hertugen blev afvist da han 1874 meldte sig som frier i København. På det tidspunkt syntes Thyra dog ikke at have været stærkt interesseret i ham. "Han har jo ingen næse" skrev hun om hans noget uheldige ydre. Men hans trofasthed, "milde karakter" og hele væsen gjorde efterhånden indtryk på hende. Da prinsesse Alexandra og dronning Louise 22.9.1878 arrangerede et møde mellem de to i Frankfürt blev de straks enige og "var begge inderlig lykkelige", som Thyra skrev til sin søster i Rusland. Hun syntes også at Ernst August havde forskønnet sig. Kong Christian betragtede forlovelsen som et rent familieanliggende og rådførte sig ikke med ministrene da han 11.10.1878 skrev til den tyske kronprinsregent for at sikre sig at forbindelsen ikke blev "mistydet". Svaret indeholdt en ildevarslende bemærkning om at Ernst Augusts fornærmelige brev til kejseren hindrede en tilnærmelse til ham men var i øvrigt venligt. Ministrere gjorde ingen indvendinger og kongen proklamerede officielt forlovelsen på Fredensborg 19.11. Både her og under brylluppet var de tyske diplomater bortrejst efter ordre fra Berlin. Det forhindrede ikke at kongen efter Ernst Augusts ønske indbød tolv "tro hannoveranere" (blandt dem hofråd Maxen) til brylluppet og dekorerede flere af dem med høje ordner – begge dele uden i forvejen at have meddelt det til sine ministre. Da var Bismarck i sin forbitrelse allerede gået videre end til at holde de tyske diplomater borte fra København. 13.11. indledte han en aktion der skulle ramme den danske kongefamilie og Danmark. Han ville offentliggøre den strengt hemmeligholdte tysk-østrigske overenskomt fra april 1878 der ophævede Pragfredens artikel 5, nordslesvigernes håb. Den østrigske udenrigsminister var villig, men ønskede at fremdatere overenskomsten til 11.10.1878, og Bismarck foreslog da en dato efter brylluppet. Det skyldtes vistnok kejser Franz Josefs hensyntagen til hertugen og den danske kongefamilie at datoen 11.10. blev fastholdt. Med denne dato blev den nylavede overenskomst underskrevet 16.1.1879 og offentliggjort 4.2.1879. Det gjorde et stærkt indtryk i Danmark, også i kongefamilien, der frygtede at ophævelsen hang sammen med Thyras bryllup. Oppositionen i rigsdagen gjorde opmærksom på at forlovelsen var kendt før 11.10. og at overenskomstens sammenhæng med den cumberlandske forbindelse var en nærliggende mulighed. Det voldte Thyra og hendes mand varig sorg, siger Aage Friis som kendte dem begge. Da Friis 1921 dokumenterede at artikel 5 blev ophævet længe før forlovelsen "faldt en tung sten fra deres hjerter".

Thyras ægteskab var efter alt at dømme lykkeligt. Hun gav Ernst August det fredelige, hyggelige hjem de begge havde ønsket sig. Han forsvarede sin og sit dynastis ret som han opfattede den, men var ikke stridbar. Han syslede med historie, kunsthistorie og skønlitteratur og skabte i Gmunden et stort bibliotek og et museum hvor hans samlinger af welfiske antikviteter blev opbevaret. "I sit ydre og sin optræden kom han i årenes løb til mere at ligne en distræt lærd end en fyrste", skrev Aage Friis. Da Friis i sommeren 1923 havde samtaler med ham "lagde han, stærkt præget af sygdom, både intelligens, politisk forståelse og sikker viden for dagen". Han arvede 1884 hertugen af Braunschweigs privatformue og efter Bismarcks fald udsonede han sig delvis med Wilhelm 2., så Welferfonden blev frigivet og renterne overladt Ernst August. Han kunne derfor tillade sig at understøtte videnskabsmænd og være meget velgørende.

Thyra fik i sit ægteskab tre døtre og tre sønner. En datter blev gift med prins Max af Baden, tysk rigskansler 1918, en anden med den danske dronning Alexandrines bror, storhertugen af Mecklenburg-Schwerin. To af sønnerne døde som unge. Den tredje blev 1913 gift med en datter af Wilhelm 2. og derefter som Ernst August ønskede det hertug af Braunschweig. Det førte til en fuldkommen forsoning mellem Thyras mand og kejser Wilhelm. 1914 erklærede Ernst August offentligt at han som tysker ønskede det tyske rige sejr over dets fjender.