Mariane

Mariane, Mariane Caroline Charlotte (opr. kaldenavn Caroline), 10.1.1821-1.6.1876, kronprinsesse. Født i Neu Strelitz, død sst., begravet i Mirow. M. voksede op ved et patriarkalsk provinsfyrstehof og blev overraskende som tyveårig udset til brud for den danske kronprins. Han havde da allerede et forlist ægteskab bag sig, og faderen så med voksende bekymring - ikke mindst fordi det på grund af Slesvig-Holsten var nødvendigt at få sikret den mandlige arvefølge - at forholdet til Louise Rasmussen (Danner) fortsat udviklede sig. Han sendte derfor 1841 i fortrolighed Frederik Ditlev Reventlow på en mission til Tyskland for blandt de mange nordtyske fyrstehoffers døtre at søge en passende ægtefælle for sønnen. Valget faldt da på M., brudgommen så hende an og samtykkede, og i hast sendtes Christian Winther, udstyret til lejligheden med en professortitel, til Neu Strelitz for at undervise hende i dansk. Det blev dog til mindre end en time om dagen i de to måneder inden brylluppet, og undervisningen fortsatte bagefter i Odense hvor parret residerede. - Modtagelsen i Kbh. var hjertelig, til festforestillingen i Det kgl. teater havde Henrik Hertz skrevet eventyrspillet Svanehammen. Hverdagen blev dog langtfra lyrisk. Nærtagende og sart, af Winther beskrevet som "den lille, fine, spæde, blegrosenfarvede, kløgtige og graciøse" følte hun sig hurtigt frastødt af ægtemandens joviale og robuste væsen, hun var ingen stærk personlighed og helt uden forståelse for en karakter som hans, havde derfor intet der kunne fastholde ham. Han vendte sig hurtigt til sin Louise, og M. trak sig tilbage.

Da huslæreren i medfølelse med hende overrakte hende digtet "Hun er sød, hun er blød, hun er smal om sit Liv" - ganske vist oprindelig skrevet til en anden - viste hun det straks til sin mand der omgående satte Winther på pension - og på porten. Kronprinsparrets huslige tragedie satte sig, for samtiden tydelige, spor i "Hjortens Flugt". 1844 gav M. op, rejste på ferie til sine forældre, men vendte trods overtalelsesforsøg ikke tilbage. Ægteskabet opløstes, og hun fik tilkendt en årlig apanage på 16 000 rdl. Johanne Luise Heiberg, hvem det lykkedes at forme sin rolle i livet efter sin vilje, og at spille den til ende, skrev, mere foragteligt end forstående, men med en vis sandhed at M. "var en kvinde som hundrede andre, og dette var for lidt til at spille den rolle, historien havde tildelt hende."