Magdalena Sibylla, 23.12.1617-6.1.1668, prinsesse. Født i Dresden, død i Altenburg, begravet sst. Fra 1630 var der tale om en forbindelse mellem M. S. og prins Christian, Christian IV's ældste og til tronfølger udvalgte søn; foreløbige aftaler blev truffet i foråret 1631, men den officielle forlovelse fejredes først 26.9.1633 i Dresden. Efter brylluppet tog ægtefællerne ophold på Nykøbing slot hvor en fyrstelig hofholdning udfoldede sig. Ægteskabet blev barnløst, og M. S.s liv som dansk prinsesse frembyder intet særlig mærkeligt; hun synes at have været et elskværdigt menneske som roses for sin gavmildhed mod præster og kirker og samlede en bønnebog. Maj 1647 fulgte hun med sin ægtefælle på den rejse hvor han døde 2.6. på slottet Körbitz i Sachsen. Efter hans død ønskede hun at blive boende på Nykøbing slot og fik derfor juli 1647 sit livgedingsbrev forandret således at hun erholdt Lolland og Falster i stedet for nogle jyske len og beholdt dem til sit 2. ægteskab 1652. I dette nye ægteskab fødte hun to sønner og en datter gennem hvilke hun blev stammoder til de senere hertuger af Sachsen-Weissenfeis. Aug. 1662 besøgte hun Danmark i anledning af den foreløbige forlovelse mellem den sachsiske kurprins Johan Georg (III) og den danske prinsesse Anna Sophie. Biskop Jens Bircherod skriver i anledning af hendes død i sin dagbog at hun til sin dødsstund var god dansk.
Magdalena Sibylla
Familie
Forældre: kurfyrst Johan Georg I af Sachsen (1585-1656) og Magdalena Sibylla af Brandenburg (1586-1659). Gift 1. gang 5.10.1634 på Kbh.s slot med prins Christian af Danmark, født 10.4.1603 på Kbh.s slot, død 2.6.1647 på slottet Körbitz i Sachsen, s. af Christian IV (1577-1648) og Anna Cathrine (1575-1612). Gift 2. gang 11.10.1652 i Dresden med hertug Frederik Vilhelm II af Sachsen-Altenburg, født 12.2.1603 i Weimar, død 22.4.1669 i Altenburg (gift 1. gang 1638 med Sophie Elisabeth af Brandenburg, 1616-50), s. af hertug Frederik Vilhelm I af S.-A. (1562-1602, gift 1. gang 1583 med Sophie af Württemberg, 1563-90) og Anna Maria af Pfalz-Neuburg (1575-1643).
Ikonografi
Stik af Simon de Pas formentlig 1635. Mal. fra 1630'erne (Gripsholm). Mal. fra 1630'erne, muligvis af Karel van Mander (Rosenborg), samtidig kopi i brystbillede (Skokloster). Mal. af A. Freyt, 1641 (Eutin), efter dette kopi af Strack, 1861 (sst.). Malet skitse af v. Mander til dobbeltportræt af samme ca. 1643 (Fr.borg), kopi af A. Dorph, 1879 (Valdemarsslot), træsnit 1879. Mal. i samme type i brystbillede 1643 (Rosenborg), efter dette stik af A. Haelwegh ca. 1645, efter dette stik 1648 og stik af Haelwegh. Afbildet i beslægtet type på rytterbillede (forhen Orebygård), ringere variant (Fr.borg). Afbildet på schäferbillede (Valdemarsslot). Mal. (Gavnø). M. S. malet som ældre (Fr.borg). To stik af M. S. som ældre, på det ene desuden som død. Malet som død (slotskirken i Altenburg, Sachsen).
Bibliografi
Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen IV, 1917. – I. C. Sagittarius: Der Menschen Streit ... Ligprædiken over M. S., Altenb. 1668. Karl Aug. Müller: Forsch, auf dem Gebiete der neuern Gesch. I. Johann Georg I, seine Familie und sein Hof, Dresden, Lpz. 1838. Charles Ogier: Det store bilager i Kbh. 1634, 1914 (fot. optr. 1969) = Memoirer og breve XX. H. Hjelholt: Falsters hist. I, 1934 213-309. P. Eller: Kgl. portrætmalere i Danm., 1971.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.