Caroline-Mathilde, Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid, 27.4.1912-13.12.1995, prinsesse, senere arveprinsesse af Danmark. Caroline-Mathilde blev 27.1.1933 forlovet med sin fætter og skabte sammen med ham hjemmet på Sorgenfri for børnene Elisabeth (f. 1935), Ingolf (f. 1940) og Christian (1942-2013). Caroline-Mathilde ønskede ikke at spille nogen fremtrædende rolle men ydede gennem mange år en stilfærdig indsats bl.a. for danskheden i Sydslesvig. Hun var protektrice for Sydslesvigs studie- og hjælpefond. Udover protektionen af en række velgørende institutioner kan nævnes at Caroline-Mathilde var ærespræsident for Danmarkssamfundet og formand for Lyngbykredsen af Dansk sømandskirke i fremmede havne.

Familie

Caroline-Mathilde er født på villa Jægersborghus, Gentofte sogn og døde på Sorgenfri slot; begravet i Roskilde domkirke.

Forældre: prins Harald (1876-1949) og Helena (1888-1962). Gift 8.9.1933 på Fredensborg slot med prins, senere arveprins Knud, født 27.7.1900 på Sorgenfri slot, død 14.6.1976 i Gentofte, s. af Christian X (1870-1947) og Alexandrine (1879-1952).

Udnævnelser

R.E. 1960.

Ikonografi

Buste af Asta Lilbæk, udst. 1928. Foto.

Bibliografi

Bo Bramsen: Huset Glücksborg II, 1975 (2. udg. 1976). Sv. Mal. af Otto Christensen udst. 1938.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig