Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caroline

Oprindelig forfatter NNeer
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Caroline, 28.10.1793-31.3.1881, arveprinsesse. Født på Christiansborg (Slotsk.), død i Kbh., begravet i Roskilde domk. C. blev 1812 forlovet med sin onkel, landgrev Carl af Hessens søn Christian, men han blev sindssyg og døde 1814. Kongen som var lidet tilbøjelig til at samtykke i nogen udenlandsk forbindelse hvorved hans datter ville blive fjernet fra landet, bestemte sig 1829 sluttelig for et ægteskab mellem hende og prins Frederik Ferdinand hvorved også de to linier af kongehuset ville blive knyttet sammen med arvefølgespørgsmålet for øje. Ægteskabet blev barnløst men i det hele lykkeligt. Et inklinationsparti var det fra prinsens side ikke: prinsessens ydre var lidet heldigt og skæmmedes yderligere ved en hende 1830 overgået brandulykke der efterlod vansirende ar, men efterhånden knyttede hendes udmærkede karakteregenskaber den godmodige og elskværdige prins nærmere og nærmere til hende, som omfattede ham med inderlig kærlighed og bar over såvel med hans letsindighed i pengesager, som hun af bedste evne søgte at råde bod på, som med hans små erotiske eskapader. I sine yngre år deltog hun som dristig rytterske i sin mands militære inspektionsrejser; senere levede hun, fra 1863 som enke, både sommer og vinter mere roligt i sin bolig i Kbh., det Bernstorffske palæ i Bredgade (senere kong Georgs), og foretog kun nu og da besøg hos søsteren og hertug Carl af Glücksborg i Kiel eller Dresden. Hertugens deltagelse i den slesvig-holstenske bevægelse var hende en hjertesorg, men den personlige forbindelse ville hun, trods sit udpræget danske sindelag, ikke opgive. I kolerasommeren 1853 var hun og prinsen de eneste af den nærmere hofkreds som blev i hovedstaden for at dele befolkningens kår hvad heller aldrig blev glemt af københavnerne. Hun hang med stor troskab ved traditionerne fra fædrenehjemmet, og det at være en af dem "fra papas tid" var altid den sikreste adkomst til hendes yndest. Med Frederik VII kunne hun ikke sympatisere, og med grevinde Danner ville hun ingen personlig forbindelse have hvad der gav stof til adskillige rivninger. I det hele stod hun fremmed og uforstående over for den nye tid efter 1848, og en stærkt tiltagende tunghørhed bidrog yderligere til at isolere hende. Af karakter var hun sin far meget lig; den samme korte, lidt barske udtryksmåde og det samme gode hjertelag som altid gjorde det let for hende at forsone sig med dem hun i forivrelse havde krænket eller følte sig krænket af. Hun lignede også faderen i sin forening af borgerlig jævnhed med udpræget monarkisk slægtsfølelse. Til Christian IX og hans slægt sluttede hun sig i varm hengivenhed som også gengældtes af både ældre og unge inden for kongefamilien.

Familie

Forældre: Frederik VI (1768-1839) og Marie (1767-1852). Gift 1.8.1829 på Frbg. slot (Slotsk.) med arveprins Ferdinand, født 22.11.1792 i Kbh. (Slotsk.), død 29.6.1863 sst., s. af arveprins Frederik (1753-1805) og Sophie Frederikke (1758-94). - Søster til Vilhelmine (1808-91).

Ikonografi

Radering af C. som spæd 1793. Afbildet på mal. i familiegruppe af Viertel, 1794 (Gunderslevholm). Min. 1798. Afbildet på mal. s.m. moderen af Jens Juel ca. 1799. Mal. af Gröger, 1809 (Rosenborg, Fr.borg), stukket af Flint. Maleri (Fr.borg). Silhouet malet på glas af Fr. VI med familie af W. Weitlandt, 1811 (Fr.borg). Portr. af J. A. Bech udst. 1815. Afbildet på akvareller af Senn s.m. faderen ca. 1812-15 (Rosenborg, Fr. borg), kopi af C. W. Wiehe. Mal. af Eckersberg, kopi af Hans Hansen (Fr.borg). Mal. af Eckersberg, 1819, forarbejde til familiegruppe 1821 (Rosenborg). Buste af Thorvaldsen 1819-20 (Thorvaldsens mus.). Lille maleri (Adolphseck ved Fulda). Tegn. ca. 1820, formentlig af Turretin. Akvareller af L. Grünbaum, formentlig 1829 (Rosenborg, Fr.borg), litograferet af Monies og med ændringer stukket af A. Hansen. Litografi af W. Heuer. Mal. af Aumont, 1830 (Rosenborg, Fr.borg). Min. af L. Fraenkel ca. 1830 (Rosenborg). Litografi af C. Henckel efter tegn. af F. Moller og af H. Fritz, 1833. Min. (Fr.borg). Litografi af Caroline Behrens. Tegn. af C. R. Fiebig udst. 1844. Tegn. af J. V. Gertner, 1846 (Fr.borg) og afbildet på sammes billeder fra kroningen 1840 (Rosenborg). Afbildet på E. Lehmanns mal. fra Det kgl. teater, 1852 (Rosenborg). Mal. af A. Schiøtt 1854 (Rosenborg), litograferet af I. W. Tegner og gengivet i stik. Tegn. af Riebe. Litografi af Fortling efter tegn. af L. A. Smith, andre litografier herefter. Litografi af Tegner efter foto, træsnit bl.a. af H. P. Hansen efter samme. Afbildet på K. Gamborgs tegn. af den kgl. familie sejlende på kanalen i Fr.berg have. Afbildet på Niels Simonsens mal. 1860 af revy ca. 1830 (Adolphseck), tegnet forarbejde (Fr.borg). Medalje af C. A. Muhle udst. 1854. Tegn. af Conrad Weidemann, 1861. Afbildet på mal. af A. H. Hunæus, "St. Bededagsaften", 1862 (Kbh.s bymus.). Min. og pastel af Vantore. Silhouet (Fr.borg). Foto. Min. af Vezus, 1797 (Rosenborg), tegn. af J. Turretin, 1826 (sst.) og min. af W. A. Müller (sst.).

Annonce

Bibliografi

III. tid. 10.4.1881. C. F. Holten: Erindringer, 1899. E. Bodenhoff: Svundne tider, 1912. Samme: Hofliv under trende konger, 1913. Samme: Kongesorger, s.å. Samme: Den gamle general, 1914. Bo Bramsen: Ferdinand og Caroline, 1968 (2. udg. 1969). Samme: Huset Glücksborg. I-II. 1975(2. udg. 1976).

Referér til denne tekst ved at skrive:
N. Neergaard: Caroline i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288142