Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans, f. 1825

Oprindelig forfatter PLM
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans, f. 1825, oprindelig Johan, 5.12.1825-7.5.1911, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Født på Gottorp slot, død i Det gule palæ, Kbh., begravet i Roskilde domk. I sin opvækst levede H. næsten udelukkende på familieslottene i hertugdømmerne: Gottorp, Louisenlund, Glüksborg og Kiel; hans opdragelse var helt tysk. Efter Christian VIIIs ønske indtrådte han 1842 som infanteriløjtnant i den preussiske hær. 1844-46 studerede han i Bonn, blev 1847 ansat ved garderdragonerne og deltog 1848-49 som frivillig i den slesvigholstenske hærs kamp mod Danmark. Efter at hans bror, prins Christian, var blevet dansk tronfølger bosatte H. sig 1854 i Kbh.; sin stilling som preussisk officer beholdt han formelt indtil 1864 da han blev dansk oberstløjtnant, 1865 blev han oberst, 1867 generalmajor, men gjorde aldrig aktiv tjeneste. 1894 blev han ordenskansler, og han var kongens repræsentant i bestyrelsen for Rosenborgsamlingen; i øvrigt trådte han aldrig i noget forhold til offentligheden. 1864 optrådte han et par gange som broderens befuldmægtigede under den "Plessenske Episode" (se Otto v. Plessen) maj-juni og kort efter på sendefærd til Leopold I af Belgien for at opnå hans mellemkomst til gunst for Danmark. Marts-nov. 1867 forestod han regentskabet i Grækenland under kong Georgs fraværelse. – Lidet kendt i videre kredse levede H. en privatmands stilfærdige liv. På grund af sin stilling under den slesvig-holstenske konflikt havde han fået sin rigelige andel af den nye kongefamilies upopularitet i borgerskabet, og hans beskedne, taktfulde væsen blev snarest anledning til at fremkalde en overfladisk mening om ham som typen på en indskrænket "Serenissimus". Han sluttede sig imidlertid med oprigtig loyalitet til sit nye fædreland, og efterhånden blev det indtryk han gjorde på dem der virkelig lærte ham at kende, også bestemmende for den almindelige dom over ham, ligesom det er blevet bestemmende for hans eftermæle. Det venskabs- og tillidsforhold hvori han stod ikke blot til sin danske slægt, først og fremmest til Christian IX, men til en række andre fyrstelige personer inden- og udenlands, således til kong Edward VII, dyrkede han med fin og sympatisk menneskeforståelse; han var rådgiver og mellemled under mangfoldige forhold. Uden at eje større original begavelse var han selvstændigt og sundt dømmende, og selv om hans meninger om den historiske udvikling han havde oplevet, i mangt og meget måtte betinges af familiesynspunktet, var han for frisindet og overskuende til at blive ensidig; af provisoriepolitikken var han ingen ven, og endog om Kbh.s befæstning var hans skøn ikke det gængse i hans kreds. Sin historiske interesse plejede han med utrættelig omhu og flid, støttet på en nøjagtig hukommelse.

Han udarbejdede en slægtshistorie, til hvilken skildringen af stamfaderen, hertug Hans den Yngre, danner en udførlig indledning, og han førte sine personlige erindringer ned til 1885. I disse der hviler på delvis tilintetgjorte dagbøger og breve er hovedsagen naturligvis hans værdifulde medviden i sin samtids store hændelser, navnlig alt hvad der drejer sig om Glüksborg-husets stilling. Udgivet er kun uddrag i Hans Majestæt Kong Chr. IXs Forældre, 1918 (genudg. 1943).

Familie

Forældre: hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1785-1831) og Louise Caroline (1789-1867). Ugift. – Bror til Christian IX.

Annonce

Udnævnelser

R.E. 1864.

Ikonografi

To mal. af Carl Goos, 1829 (begge Glüksborg). Afbildet på træsnit af Thyras formæling 1878 og fra universitetsjubilæet 1879, bl.a. efter tegn. af J. T. Hansen. Afbildet på mal. af H. L. Galster, 1883. Klippet silhouet af E. Ljung, 1886 (Fr.borg). Buste af M. Marochetti, 1887 (sst.). Litografi af I. W. Tegner 1891-92 efter foto. Litografi af Öst. Afbildet på H. Brasens mal. 1892 af vildtparade 1889 (Fr.borg.) og på P. Fischers mal. af stortingsdeputationens audiens 1905 (Fr.borg, slottet i Oslo). Mal. af O. Bache, 1905 (Frimurerlogen, Kbh.). Min. af J. W. Rehling Quistgaard, 1911 (Rosenborg).

Bibliografi

L. Bobé i Julebogen X, 1911 145-58 (også som særtryk). Aage Friis i Tilskueren, 1912 11 347-66. N. P. Jensen: Livserindringer II, 1916 52-62. Peter Nansen: Portrætter, 1918 139-45. C. H. Rørdam: Hofliv hos Chr. IX, 1918 = Svundne dage IV. Walburga Paget: Embassies of other days II, London 1923 310. Alex. Thorsøe: Erindringer, 1929 131-33.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Paul Læssøe Müller: Hans, f. 1825 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290579