Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl

Oprindelig forfatter LLaur
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl, 26.10.1680-8.7.1729, prins. Født i Kbh, død på Vemmetofte, begravet i Roskilde domk. I C.s barndom var J. G. Holstein, den senere minister, hans hofmester fra 1693 til 1696 da han afløstes af grev Carl Ahlefeldt; dog havde gehejmeråd Christian Sigfred Plessen også tilsyn med hans opdragelse. Som det var at vente spillede tysk en hovedrolle i undervisningen; først senere kom dansk til, og som tilfældet var med broderen Frederik IV blev tysk hans foretrukne sprog. Da C. allerede som barn var sygelig sendtes han 1695 på en udenlandsrejse til sydligere, varmere egne, opholdt sig længst i Montpellier i Frankrig, men besøgte også de vigtigste byer i Italien. Han skulle dog, som det hed i instruksen for Carl Ahlefeldt der ledede rejsen, så vidt muligt undgå hofferne og hovedstæderne, da opholdet her hverken ville gavne hans studier eller hans religiøsitet. April 1699 vendte han hjem fra rejsen og fik 1703 af Frederik IV Jægerspris gods på livstid; efter moderen arvede han 1714 Vemmetofte og Højstrup på Sjælland samt Charlottenborg i Kbh. og nogle mindre ejendomme. Han ejede også et lyststed, den såkaldte prinsens have uden for Nørreport, det senere Blågård. 1701 blev han valgt til coadjutor i Lübeck stift, men da en del af kapitlets medlemmer havde stemt på den gottorpske prins Christian August satte denne, da biskop August Frederik døde 1705, sig straks i besiddelse af stiftet. Striden endte med at C. 1708 mod en rigelig pengeerstatning af England og Nederlandene gav afkald på stiftet. I statsforretninger tog C. aldrig del, men levede som en stilfærdig, godgørende godsejer der gerne hjalp sine bønder og var ivrig for at fremme undervisningen blandt dem. Han var en godmodig, men lidet betydelig mand og en religiøs natur der synes at have hældet til pietismen. Så længe hans svagelige natur tillod det yndede han jagt og ridning og holdt en kostbar stald. -Da Frederik IV lod Anna Sophie krone til dronning 1721 kom det til et brud mellem brødrene, og C. tog nu sammen med den ugifte søster, prinsesse Sophie Hedevig, fast ophold på Vemmetofte hvor de førte et forholdsvis rigt og kostbart hofliv. Blandt deres ret talrige hofstat var den betydeligste prinsens overkammerherre Carl Adolf v. Plessen der havde stor indflydelse både på prinsen og prinsessen. Senere forsonedes kongen og C. der endog gik ind på at stå fadder til et af kongens børn med Anna Sophie.

Familie

Forældre: Christian V (1646-99) og Charlotte Amalie (1650-1714). Ugift. - Bror til Frederik IV og Sophie Hedevig.

Ikonografi

Barnebilleder: Mal. af D. v. Krafft (Gripsholm), afbildet på mal. med familien af J. d'Agar (Fr.borg, Rosenborg), samt flere typer af d'Agar (Middachten, Fr.borg, Vemmetofte). En min. af Hiller (Rosenborg) gengiver formentlig et mal. af Rigaud fra 1694. Rytterbillede (Valdemars slot). Mal. tillagt J. S. Wahl (Fr.borg). Flere malerier (Gavnø, Saltø, Vemmetofte, Fr.borg) og min. (Rosenborg). Stik af B. Picart, 1733. Afbildet på mal. af C. W. Eckersberg, 1836, Landmilitsen (Chr.borg).

Annonce

Bibliografi

C. F. Wegener: Hist. efterretn. om Abrahamstrup gård, II, 1856 60-86. C. H. Brasch: Vemmetoftes hist. II, 1860 63-165. F. Ahlefeldt Laurvig: Prins C.s rejse, 1925. Jægerspris slot og kong Frederik den syvendes stiftelse, red. Roar Skovmand, 1974 39f 215f 225f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Laursen: Carl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288108