Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel

Oprindelig forfatter CRJan
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel, Axel Christian Georg, 12.8.1888-14.7.1964, prins af Danmark. Født i Det gule palæ i Kbh. (Slotsk.), død i Kbh. på Bispebjerg hosp., begravet i Bernstorff slotspark, Gentofte. A. uddannedes som søofficer, blev 1908 sekondløjtnant, 1909 premierløjtnant, 1919 kaptajn, 1922 orlogskaptajn, 1931 kommandørkaptajn, 1935 kommandør, 1939 kontreadmiral, 1945 viceadmiral og 1958 admiral. 1921 tog han et bemærkelsesværdigt skridt idet han trådte i Det Østasiatiske Kompagnis tjeneste, utvivlsomt tilskyndet af H. N. Andersen der var nær ven af prins Valdemar og prinsesse Marie. A. begyndte sin virksomhed inden for ØK som fører af motorskibet Asia og fortsatte derefter på kompagniets hovedkontor i København, afbrudt af et fem måneders ophold i Antwerpen. 1934 fik han sæde i direktionen hvor han sad indtil 1953. Allerede 1927 var han blevet indvalgt i ØKs bestyrelsesråd, og da H. N. Andersen der tidligt havde betragtet ham som sin afløser døde 1938 indtog A. hans plads som formand for styrelsesrådet. I kraft af sin stilling i ØK fik han plads i en række bestyrelser og nævn, bl.a. ØKs engelske datterselskab United Baltic Corporation, i hvis bestyrelse han sad fra 1938 til sin død, samt det som følge af krigsforholdene 1939 oprettede fragtnævn som han var medlem af 1941–45. A.s forhandlingsdygtighed og repræsentative evner var et stort aktiv for kompagniet, og overalt i verden hvor han kom for at varetage ØKs interesser skabte han forbindelser og kontakt. Han var ikke kun en topfigur, men en personlighed der satte sit præg på ØK. og var med til at ændre både dets virke og dets image. Legendarisk var hans fysik og arbejdstempo. Som officiel udsending for Danmark kom hans evner også landet til gode. Bl.a. deltog han i slutningen af 1939 som formand for en udsendt kommission i forhandlinger i London om Danmarks forsyninger efter krigsudbruddet. Umiddelbart før besættelsen fik han til opgave af regeringen at rejse til Berlin og dér søge at få standset de tyske torpederinger af neutrale skibe i Nordsøen. Under hans ophold i Berlin fandt den tyske besættelse af Danmark sted. 1946 blev han udpeget til leder af en dansk handelsdelegation til Sovjetunionen. – Under besættelsen 1940–45 var der ikke tvivl om hans engelskvenlige holdning, og han støttede aktivt modstandsbevægelsen. Som en af alle anerkendt dygtig erhvervsmand og som medlem af kongehuset fik han i disse år en særlig position der medførte at hans aktive medvirken, råd og bistand søgtes fra mange forskellige sider. Et eksempel herpå var A.s inddragelse i den kreds af fremtrædende industri- og handelsfolk der i sommeren og efteråret 1940 samledes omkring ingeniør Knud Højgaard i kritik af den siddende samlingsregering først og fremmest for at være for føjelig over for tyskerne. Kredsens overvejelser mundede i november ud i en henvendelse til kongen om at lade en af partipolitik uafhængige mænd bestående ny regering danne. Højgaardkredsen foreslog det ganske exceptionelle at et medlem af kongehuset, nemlig A., skulle være statsminister idet han efter dens opfattelse både ville blive respekteret af tyskerne og vække tillid i England. Højgaardkredsens virke blev både i 1940 og efter krigen fra politisk side fordømt som antiparlamentarisk; men A.s rolle i den var af en sådan karakter at den ikke svækkede hans position.

Flyvning, automobilisme og sport var A.s store interesser. I sin ungdom var han aktiv flyver, og han fulgte siden nøje civilflyvningens udvikling. 1937 var han med til at reorganisere Det Danske Luftfartselskab hvis repræsentantskab han var medlem af og formand for 1939–1950. 1950 blev han medlem af DDLs bestyrelse og var en kort periode i 1959 formand for denne. I bestyrelsen for SAS sad han 1946–58 og var derefter suppleant indtil 1962 da han også trak sig ud af DDLs bestyrelse. For Kongelig Dansk Automobil Klub var han præsident 1920–1938, derefter æresformand, formand 1955–56 hvorefter han igen blev æresformand. Fra 1957 var han medlem af bestyrelsen for Federation Internationale de l'Automobile. Inden for sportsverdenen var A. især kendt som Den internationale olympiske komités repræsentant i Danmark 1932–1958, og i den periode ledsagede han de fleste af de danske hold til olympiske lege. 1963 modtog han som påskønnelse for sit arbejde for Den int. ol. komité dens æresdiplom. I karakteristikkerne af A. fremhæves hans usnobbede og djærve, men samtidig myndige og værdige væsen. Han var med til at øge kongehusets prestige og popularitet.

Familie

Forældre: admiral prins Valdemar (1858–1939) og Marie Amelie Françoise Helene, prinsesse af Orleans (1865–1909). Gift 22.5.1919 i Stockholm med Margaretha Sofia Lovisa Ingeborg, prinsesse af Sverige, født 25.6.1899 i Stockholm, død 4.1.1977 på Tranemosegård, Kongsted ved Rønnede, d. af Oscar Carl Wilhelm, hertug af Västergötland (1861–1951) og Ingeborg Charlotte Caroline Frederikke Louise, prinsesse af Danmark (1878–1958).

Annonce

Udnævnelser

RE. 1906, DM. 1906, S.Kmd. 1947.

Ikonografi

Portrætteret som barn på gruppemal. af O. Haslund (Amalienborg). Mal. af A. Lincoln Cooper, 1931. Mal. af A. Tørsleff, 1951 (ØK). Mal. af Albert Naur, ca. 1951. Foto.

Bibliografi

Børsen 11.8.57. Nekrologer sst. 15.7.64, Demokraten 15.7.64., Berl.tid. 15.7.64.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. R. Jansen: Axel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286304