Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wulff Scheel-Plessen

Oprindelige forfattere AaFrii og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Wulff Scheel-Plessen, Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen, 16.2.1809-7.7.1876, lensgreve, diplomat. Født i Hannover, død i Sierhagen, begravet i Altenkrempe k. Efter studier ved tyske universiteter ansattes S.-P. som attaché ved gesandtskabet i London 1835–36. Derefter forflyttedes han som legationssekretær til Stockholm hvor han blev i 11 år. November 1847 udnævntes han til gesandt i Preussen men opholdet her blev kort da han 28.4.1848 måtte forlade Berlin på grund af krigen. Hans loyalitet over for regeringen i Kbh. var urokkelig og i de følgende fire år anvendtes han i forskellige diplomatiske missioner og vikariater. De vigtigste var hans rejse med prins Christian (IX) okt. 1850 til zar Nikoláj i Warszawa og hans vikariat i Wien april 1851-sept. 1852. Derved kom han til at deltage i forhandlingerne med Østrigs regering om det danske monarkis fremtid der resulterede i den kgl. kundgørelse af 28.1.1852. Dec. 1851 blev han udnævnt til gesandt i Stockholm men tiltrådte som følge af ovennævnte forhandlinger ikke før nov. 1852. Opholdet i den svenske hovedstad og livet ved hoffet samt i det højere selskabsliv tiltalte ham så meget at han ikke ønskede at forlade det og derfor bad sig fritaget i dec. 1854 for at indtræde i ministeriet P. G. Bang som udenrigsminister. Hans tilknytning til Sverige øgedes gennem ægteskabet med grevinde Lewenhaupt. Den politiske skandinavisme lærte han at kende fra den spæde begyndelse i fyrrerne til den nåede sin kulmination i begyndelsen af tresserne. S.-P. var i for høj grad professionel diplomat, aristokrat og holstener til at han evnede at tro på skandinavismens holdbarhed, hvilket han ved flere lejligheder gav udtryk for i sine indberetninger. Hans forhold til den svenske udenrigsminister C. R. L. Manderström blev efterhånden mindre godt, og alt dette var formentlig årsagen til at den danske regering holdt S.-P., der i juli 1863 var rejst på sommerferie til sit holstenske gods Sierhagen, borte fra Stockholm i de afgørende måneder i eftersommeren 1863, skønt han selv bad om at blive sendt tilbage. I et brev af 6.9.1863 til direktør Peter Vedel advarede han regeringen mod at stole på Sveriges uegennytte i denne sag og i det hele taget at fæste lid til den svenske skandinavisme. I en af sine første indberetninger efter tilbagekomsten til Stockholm i slutningen af oktober 1863 måtte han da også meddele, at den svensk-norske regering helst så sig fritaget for formelle traktatforpligtelser. Dermed var den officielle retræte indledt der var medvirkende til Danmarks totale politiske og militære isolation. Efter krigen 1864 forblev S.-P. på sin post selv om hans hjemland Holsten ikke længere hørte sammen med Danmark. Han forlod først sin stilling i foråret 1872 da han på grund af blindhed ikke længere kunne varetage sin embedsgerning. Sammen med broderen Otto Plessen hørte han til den gruppe holstenske diplomater der forblev loyale over for de danske konger og deres regeringer. Men netop fordi S.-P. var holstener og diplomat af profession, foruden at være levemand, havde hans ord kun ringe vægt i ledende nationalliberale kredse. -Kammerherre 1845. Gehejmekonferensråd 1856.

Familie

Forældre: gehejmekonferensråd Mogens Joachim v. Plessen, senere greve S.-P. (1782–1853) og Margrethe Vilhelmine Hedemann (1788–1854). Gift 27.8.1855 på Stockholm slot med grevinde Augusta Aurora Cecilia Lewenhaupt, født 1.1.1830 i Stockholm, død 3.3.1902 i Kiel, d. af overkammerjunker greve Claes Casimir L. (1784–1848) og baronesse Wilhelmina Christina Beck-Friis (1794–1876). – Bror til Otto v. Plessen og Carl Scheel-Plessen.

Udnævnelser

R. 1839. K. 1849. S.K. 1852. DM. 1859. R.E. 1860.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af J. V. Gertner (Fr.borg). Buste af H. Hansen, 1850 (sst.). Mal. af G. U. Troili (Saltø). Mal. (Sierhagen). Litografi af J. Cardon.

Bibliografi

Kilder. Det nordslesv. spørgsmål 1864–79, udg. Aage Friis I-III, 1921–32. Statsrådets forhandl. 1863–79, udg. samme, 1936. Europa, Danm. og Nordslesv., udg. samme og Povl Bagge I-II, 1939–45 (også fransk udg.: L'Europe, le Danemark et le Slesvig du Nord I-II, s.å.). LU. Danm.s adels årbog LI, 1934 148. M. Naumann: Die Plessen, Görlitz 1940 122f. A. F. Krieger: Dagbøger I-V, 1920–23; VIII, 1943. Aage Friis: Den danske regering og Nordslesvigs genforen, med Danm. I-III, 1921–48. Erik Møller: Skandinavisk stræben og svensk politik omkr. 1860, [1948]. Samme: Helstatens fald I-II, 1958 (reproudg. 1974). Viggo Sjøqvist: Peter Vedel I, 1957. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. Emanuel Halicz: Danish neutrality during the Crimean war, 1977 = Odense univ. studies in history and social sciences XLV. Papirer på Sierhagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Friis, Viggo Sjøqvist: Wulff Scheel-Plessen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296991