Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

U.A. Holstein

Oprindelige forfattere CBjø og HaJen

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

U.A. Holstein, Ulrik Adolph Holstein, 14.4.1664-23.8.1737, lensgreve, storkansler. U.A. Holstein blev allerede som dreng 1678 page ved Christian 5.s hof hvor han ansattes til "daglig Opvartning" hos kronprinsen, den senere Frederik 4. der dengang var syv år gammel. Han knyttedes nær til prinsen, og det var et tydeligt udtryk for dennes nåde da han optog ham i friherrestanden og skænkede ham det til kronen hjemfaldne Fuirendal som lensbaroni (sept. 1700). 1697–1701 var han amtmand ved den kgl. del af Slesvig domkapitels gods. Da Frederik 4. 1703 forelskede sig i den preussiske statsafsending baron Vierecks datter måtte han for at føje elskerinden der hadede U.A. Holstein fjerne denne fra hoffet. Han blev 1705 amtmand i Flensborg amt og beklædte dette embede til 1725. Samtidig med hans ophøjelse til lensgreve jan. 1708 blev Fuirendal tillige med godset Trolholm, som U.A. Holstein havde købt året før, gjort til et grevskab under navn af Holsteinborg. Da Frederik 4. 1712 bortførte Anna Sophie (Reventlow), en halvsøster til U.A. Holsteins hustru, og lod sig vie til hende ved venstre hånd synes U.A. Holstein at have billiget forbindelsen der på ny bragte ham i nært forhold til kongen. Han var 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende embedsmænd hvis råd Frederik 4. æskede om hvad der ville være den rette politik under øjeblikkets "tvivlsomme og epineuse Konjunkturer", og snart efter sendtes han i et vigtigt ærinde til England for at forsøge at skabe en nærmere sammenslutning imellem kong Georg 1. og Frederik 4. Han optrådte ved denne lejlighed med dygtighed, og hans opfattelse af den politik der i denne tid burde følges faldt sammen med hans slægtning J.G. Holsteins; han mente at Frederik 4. under den splid der dengang var udbrudt imellem zar Peter og Georg 1. burde forene sig med den sidste.

Da kongen efter krigens afslutning kom i et spændt forhold til Rusland syntes tilslutning til England nødvendig, og dette bidrog til at kongen der allerede 1719 havde givet U.A. Holstein sæde i konseilet to år senere gjorde ham til storkansler, således at både danske og tyske kancelli lagdes under ham. S.å. blev han patron for universitetet. Til U.A. Holsteins ophøjelse bidrog formentlig også at kongen i april s.å. havde ladet sig vie ved højre hånd til Anna Sophie og 30.5. havde kronet hende til dronning. U.A. Holstein var blevet hævet så højt som en undersåt kunne blive det, og hævdede denne plads så længe Frederik 4. levede. Men det er et spørgsmål om han fuldt har udøvet en indflydelse der svarede til stillingen. Hvor lidt han dog havde tabt i kongens personlige velvilje, derom var bl.a. det vidnesbyrd at denne bevilgede alle hans ægte descendenter sæde og gang med lensgrever og lensgrevinder. Derimod var det en selvfølge at han mødte en mindre god stemning hos kronprinsen, den senere Christian 6. Dennes uvilje mod sin stedmor Anna Sophie smittede af på hendes nærmeste slægtninge, og altså også på hendes søster grevinde Holstein og selve storkansleren. Han var derfor næppe kommet på tronen før han afskedigede U.A. Holstein fra hans stillinger (okt. 1730). Da han imidlertid ikke med føje kunne sigte ham for nogen brøde, og det desuden ikke havde været U.A. Holstein der i Frederik 4.s sidste regeringsråd havde haft størst indflydelse, gav han ham en anselig pension (4000 rdl.), og han viste ham tillige det hensyn at han lod ham såvel som hans hustru spille en fremtrædende rolle ved hans egen salving. Fra nu af forsvandt U.A. Holstein i privatlivet.

Det er vanskeligt at danne sig en klar forestilling om hvad U.A. Holstein har udrettet. Hans virksomhed som patron ved universitetet var sikkert betydningsløs, og der er træk ved kancellisagernes behandling i hin tid som tyder på at det skortede ham på energi. Han var måske nok smålig og stejl i embedssager, men i personlig omgang behagelig og ærlig. Den omstændighed at hans hustru var en halvsøster til dronning Anna Sophie virkede, som antydet, ubestrideligt til at styrke hans stilling. Men også hendes egne personlige egenskaber havde deres betydning. Foruden som U.A. Holsteins hustru at være lensgrevinde på Holsteinborg bevarede hun efter sin første mands død indtægterne af de med Frijsenborg forenede godser Boller og Møgelkær. Hun indtog en imponerende stilling i det selskabelige liv. Hendes skønhed blev lovprist, hun var godt begavet og øvede indflydelse ikke blot på sin mand, men også på sin halvsøster dronningen. Hendes salon var i Frederik 4.s tid et samlingssted for de fremmede diplomater og den fine verden i Kbh., og hun viste stor interesse for den holbergske scene.

Annonce

Sønnen Frederik Conrad Holstein, født 6.12.1704, død 1.11.1749, blev ritmester 1719, kar. oberst 1728 og generaladjudant hos Frederik 4. 1733 deltog han i en duel i gehejmeråd Iver Rosenkrantz' (1674–1745) hjem med en medbejler til dennes hustrus gunst og blev derfor sendt med et hjælpekorps til tjeneste hos den tyske kejser. Han blev 1739 generalmajor, 1747 fik han afsked. Kammerherre 1728, gehejmeråd 1747. Hv. R. 1727.

Familie

U.A. Holstein blev født på Futterkamp, begravet i Ørslev k., Vester Flakkebjerg hrd. Forældre: Adam Christopher v. Holstein til Netzeband og Buchholtz (1631–91) og Cathrine Christine Reventlow (1647–1704). Gift 24.12.1700 i Kbh. med komtesse Christine Sophie Reventlow, født 30.10.1672 i Haderslev, død 27.6.1757 på Fyrendal (gift 1. gang 1688 med lensgreve Niels Friis til Frijsenborg, 1664–99), d. af overjægermester, senere storkansler grev Conrad Reventlow (1644–1708) og Anna Margrethe Gabel (1651–78). – Bror til Christian v. Holstein.

Udnævnelser

Gehejmeråd 1719. – Hv.R. 1699. Bl.R. 1712.

Ikonografi

Medalje af G. v. Lode, 1725. Maleri (Water Neversdorff), efter dette kopi af H. Frederiksen, 1960. Mal. måske af J.S. Wahl (Altenhof). Dobbeltportræt med hustruen. Afbildet på mal. af A.C. Rüde ca. 1780 (Fredensborg).

Bibliografi

Edv. Holm i Hist. t. 5.r.III, 1881–82 623–26 633f 637–43 653 655 661–70 675 677f 680 682 699. Samme: Danm.-No.s hist. 1720–1814 I, 1891. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Hans Jensen: U.A. Holstein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291501