Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Blome

Oprindelig forfatter FdeFon
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Otto Blome, 5.3.1770-20.3.1849, lensgreve, 1770–1849, diplomat. Født i Kiel, død i Heiligenstedten, begravet i Probsteierhagen. B. udnævntes allerede 1773 til sekondløjtnant à la suite ved livregimentet Lette dragoner; 1789 tog han sin afsked efter at han året før havde fået anciennitet som premierløjtnant. Han blev 1791 ritmester à la suite hvorefter han vendte sig til den diplomatiske løbebane. 1797–1800 var han attaché i Skt. Petersborg hos sin farbror Otto B. (1735–1803). Han blev 1802 udnævnt til generaladjudant hos kongen og sendtes i okt. s.å. til Stockholm som gesandt. Derfra forflyttedes han 1804 til Skt. Petersborg hvor han med enkelte afbrydelser var den danske regerings repræsentant til okt. 1841. Som hovedpunkter i hans diplomatiske virksomhed i dette for Danmark skæbnesvangre tidsrum kan anføres hans, rigtignok frugtesløse, bestræbelser for at komme til at repræsentere sin regering ved kongressen i Erfurt 1808 og hans indtrængende forsøg på at få Frederik VI til at støtte Rusland under dettes krig med Sverige (1808–09) ved en energisk militær diversion fra Norge. B. mente at Danmark ved en eventuel fred kun kunne gøre regning på at beholde hvad det selv havde taget ved våbenmagt, men ikke kunne vinde lande ved underhandlinger alene. – B. der 1806 var blevet major i kavaleriet udnævntes 1811 til oberstløjtnant men tog i slutningen af 1813 sin afsked. Da krigen mellem Danmark og Rusland 1813–14 var endt ved freden i Hannover ansattes han i okt. 1814 på ny som gesandt ved det russiske hof. Mens han beklædte denne stilling blev han 1815 generalmajor og 1818 kar. generalløjtnant. Jan. 1824 blev han udnævnt til gehejmestatsminister og chef for det udenrigske departement, men efter eget ønske trådte han 17.3. s.å. tilbage fra denne stilling. Han overtog jan. 1826 igen gesandtskabsposten i Skt. Petersborg hvorfra han tilbagekaldtes okt. 1841 og levede derefter tilbagetrukket på sine godser i Holsten uden at tage aktiv del i det holstenske ridderskabs politik, men dog heller ikke uden indflydelse på sine standsfæller. Om det åbne brev af 8.7.1846 sagde han at det var en ulykke for landet at kongen havde udtalt sig, rimeligvis fordi B. på grund af brevets udtalelser om Holsten mente den danske helstat truet. Med stor loyalitet indvirkede han dog på ridderskabet for at bane vej for en forståelse med kongen. – B. var i sine senere år en for sin loyalitet og retsindighed højt anset mand hvis råd ofte indhentedes fra mange sider, bl.a. af Frederik VI og Christian VIII i arvefølge-spørgsmålet. – Lensgreve ved patent af 1.5.1826. – Kammerherre 1797.

Familie

Forældre: gehejmeråd Wulf B. (1728–84) og Cathrine Margrethe v. Hahn (1740–94). Ugift.

Udnævnelser

S.K. 1808. DM. 1812. R.E. 1826.

Annonce

Ikonografi

Mal. som ung. Tegn. til hest ved Kiel fjord. Akvarel af Benner, 1817 (Heiligenstedten), kopi (Fr.borg). Mal. af Joh. Rombauer (Gottorp). Min.

Bibliografi

Otto Hintze: Gesch. des uradeligen Geschlechts der Herren und Grafen Blome, 1929. F. C. Bruun: Til erindring om det da. udenrigsministeriums hundredårige beståen, 1870 49. Hans Jensen: De da. stænderforsaml. hist. 1830–48 r, 1931. Den da. udenrigsjeneste 1770–1970 I, 1970. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay: Otto Blome i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287226