O.D. Schack, Otto Didrik Schack, 11.1.1882-28.1.1949, lensgreve, amtmand. Født på Schackenborg, død sst., begravet Møgeltønder kgd. S. blev student 1902 fra Katharineum i Lübeck, hørte forelæsninger i München og overtog 1905 grevskabet ved faderens død. Hjemmet var helstatspræget og fik tilført stærke danske impulser af den sjællandske mor men deltog ikke i det nationale liv, og først efterhånden gled S. ind i den sønderjyske nationalitetskamp. Da jordkampen fik en ny skærpelse fra tysk side 1912 oprettedes året efter som ny dansk afværgeforening Landeværnet for at bevare danskejet jord på dansksindedes hænder. S. blev sekretær og kasserer for dette og blev 1914 medlem af vælgerforeningens tilsynsråd, de dansksindede sønderjyders vigtigste politiske organ. Ved første verdenskrigs udbrud 1914 blev han sammen med ca. 300 andre arresteret og interneret i Flensborg. Mens de andre slap fri efter en måneds tid, blev S. tilbageholdt til 1.12., helt uden grund mistænkt for landsforræderi.

Under striden om Flensborg og 3. zone, der 1919 splittede politiske kredse i Danmark og den danske bevægelse i Sønderjylland, valgte S. ikke side, og da han ikke, som han ønskede det, kunne stå med et ben i hver lejr nedlagde han sit mandat i tilsynsrådet og genvandt det ikke ved et nyvalg. Da Flensborg-gruppen havde udskilt sig fra vælgerforeningens tilsynsråd valgte det tilbageblevne flertal aug. 1919 S. til formand. Efter at have forvisset sig om at dette ikke udelukkede ham fra forhandling med de udtrådte, tog han mod valget og dermed mod opgaven atter at samle de to grupper. Den forestående afstemning og arbejderpartiets holdning tvang partierne til at mødes på ny, og efter at der var afholdt valg i henhold til nye vedtægter genoptog tilsynsrådet i fællesskab arbejdet med S. som formand. Han indskrænkede sig imidlertid til upartisk ledelse af de til tider ret stormfulde møder. S. affattede vælgerforeningens fyndige afstemningsopråb der gav et smukt udtryk for de følelser der på dette tidspunkt besjælede den dansksindede sønderjyske befolkning. Ved festen på Dybbøl 11.7.1920 bød han kong Christian X velkommen som Nordslesvigs konge.

Efter genforeningen fik han sæde i flere repræsentantskaber og i hans hjem stiftedes i den nordslesvigske krigstid 1927 det andet landeværn, en endnu bestående kreditforening. S.a. blev han formand for Tønder Landmandsbanks repræsentantskab, var fra 1920 medlem af Nationalbankens repræsentantskab (fra 1936 Danmarks Nationalbank), fra 1923 medlem af hedeselskabets repræsentantskab, medlem af repræsentantskabet for Nordisk Livsforsikrings Aktieselskab af 1897 og for Nordisk Ulykkesforsikrings Aktieselskab af 1898 fra 1924. – Allerede 1905 blev S. valgt'ind i Tønder kredsdag, der svarer til dansk amtsråd, og var derefter til 1919 det ene af kredsdagens to danske medlemmer. I overgangstiden 1919–20 var han, efter at der havde fundet nyvalg sted på et bredere grundlag, ordfører for den større danske gruppe inden for kredsdagen. I krigsårene opnåede han et bedre samarbejde med de tysksindede kredsdagsmedlemmer og et godt forhold til den preussiske landråd, hvilket lettede ham opgaven da han i jan. 1920 af den internationale kommission blev indsat som landråd over hele den daværende Tønder kreds. Som landråd og som formand for afstemningskommissionen for den nordlige del af kredsen med en flere steder i national henseende stærkt blandet befolkning indskrænkede han sig i hovedsagen til at våge over at begge nationaliteter fik samme ret, og at den offentlige ro og orden opretholdtes.

Efter at grænsen var fastlagt, blev han 1.5.1920 konstitueret som amtmand over Tønder amt og fratrådte kort derefter som konstitueret landråd i Sydtønder kreds. 1.11.1920 udnævntes han til amtmand over Tønder amt. På grund af hans tidligere mangeårige virksomhed som kredsdagsmedlem og nøje kendskab til forholdene faldt samarbejdet med de skiftende amtsråd og som formand ham ikke vanskeligt. Som amtmand har han ud fra sin sønderjyske fortid søgt at forstå det tyske mindretals følelser og at imødekomme dets krav om fuldstændig ligestilling inden for den danske stat. Han har i denne henseende sammen med andre søgt at skabe en afspænding af grænselandets modsætninger, navnlig på skolevæsenets område, inden for Tønder amt. Efterkrigstiden bragte S. den skuffelse at den liberale mindretalspolitik fra genforeningens tid brød sammen i efterkrigsårenes opgør med det tyske mindretal uden at han kom til at opleve dens langsomme genopbygning. – Hofjægermester 1908. Kammerherre 1934.

Familie

Forældre: lensgreve, egyptolog Hans S. (1852–1905) og komtesse Henny L. V. Lerche (1858–1930). Gift 15.11.1923 i Vedbæk med Karin Maria Bertha Josephine v. Schack, født 27.11.1889 i St. Goar, død 22.11.1960 i Tønder, d. af greve Christoph Ulrich Rudolf Gustav v. S.-Zülow (1853–1923) og Anna Maria Gertrud Schmitz (1855–1938).

Udnævnelser

K.2 1920. DM. 1930. K.1 1943.

Ikonografi

Buste af G. Hammerich, 1932 (Fr.borg). Mal. af Agnes Schmidt, 1935 (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

O. D. S.: Grænsesind. Optegn, fra årene 1913–49, udg. Hans Schack, 1970 (ty. overs.: Aufzeichnungen des Lehnsgrafen S. zu Schackenborg, Flensb. 1972). – Papirer i Landsark., Åbenrå. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig