Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Ahlefeldt-Laurvig

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Ahlefeldt-Laurvig, Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, 17.11.1760-8.3.1832, lensgreve, officer, godsejer. Født på Bjørnemose, død på Tranekær slot, begravet i Tovlykke lystskov. A.-L. opdroges fra 1767 hos bedstefaderen på Tranekær og blev undervist af huslærere. Tolv år gammel fik han patent som løjtnant ved det franske regiment Deux ponts i Strasbourg og blev 1772 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, fik 1774 patent som ritmester à la suite i Danske livregiment dragoner, blev major 1788 og stod som sådan ved Smålenske dragonregiment juli 1789 i prins Carl af Hessens stab efter at have taget del i felttoget mod Sverige. Han blev oberstløjtnant 1791 da han ved arv blev en af landets største godsbesiddere, stilledes à la suite 1793 og var 1792–98 intendant ved Carl af Hessens hofteater på Gottorp slot som han drev frem til at være et af Tysklands førende. Som kommandør for Langelandske landeværnsbataljon organiserede han 1801 hele øens væbning og stod direkte under kronprinsen. 1802 blev han generalmajor over landeværnet på Langeland, m.m. Under de spanske troppers ophold på øen lykkedes det ham ved sit mod og sin koldblodighed at undgå kompromitterende sammenstød mellem hans egne og de spanske tropper. Frederik VI der satte stor pris på A.-L. udnævnte ham til generalløjtnant 1813. Fra 1815 var han chef for Fynskeregiments lette dragoner til sin afsked 1830. – A.-L. var en mand med mange interesser; en lidenskabelig passion for den sceniske kunst fulgte ham gennem hele livet; han skrev selv skuespil og oversatte A. Olufsens Gulddaasen til tysk. Som godsejer indlagde han sig fortjeneste ved hoveriets afskaffelse og indførelsen af fast akkord for al tiende, ved ivrigt at fremme udskiftningen på sit bøndergods, ved forsøg med sukkerroedyrkning m.m. Nogen god økonom var han ikke – pragtlysten og rundhåndet som han var. 1805 måtte han søge bevilling til at afhænde grevskabet Laurvig til kongen, og hans godser var ved hans død stærkt behæftede med gæld.

Familie

Forældre: generalmajor, greve Christian A.-L. (1732–91) og Elisabeth Juel (1742–1803). Gift 1. gang 29.7.1785 på Himmelmark med Louise Charlotte Hedemann, født 21.5.1762 på Himmelmark, død 30.3.1812 i Kbh., d. af landråd Johan Christoph Georg H. (1729–82, gift 1. gang 1752 med Anna Sophie Marquardsdatter v. Brömbsen, død 1754) og Davidia Margarethe v. Drieberg (ca. 1735–95). Ægteskabet opløst 1809. Gift 2. gang 17.4.1816 på Ålykkegård med Ida Catharine Leth, født 5.1.1798 på Ålykkegård, død 6.6.1871 på Lille Grundet, d. af etatsråd Frantz Joachim L. (ca. 1753–1836) og Anna Marie Lange (1774–1849). Ægteskabet opløst (hun gift 2. gang 1831 med proprietær Dankvard Neergaard, 1802–81, til Lille Grundet). – Far til Elise A.-L. Bror til Jens A.-L.

Udnævnelser

Hv.R. 1802. DM. 1812.

Annonce

Ikonografi

Mal. og patel af Jens Juel (Tranekær). Mal. (Broløkke). Stik af A. Flint. Buste og relief af A. E. Quittschreiber (Fr.borg).

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten A. VI, 1897 87–93. Fr. Ahlefeldt-Laurvig: Generalen I-VI, 1927–31. Danm.s adels årbog, 1929 II 186. E. Pies: Das Theater in Schleswig 1618–1839, Kiel 1970 63–68. G. Sandfeld: Komedianter og skuespillere, 1971. – Breve i Tranekær arkiv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Frederik Ahlefeldt-Laurvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285802