Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Ahlefeldt-Laurvig

Oprindelige forfattere AChr og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Ahlefeldt-Laurvig, Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, Ahlefeldt-Laurvigen, 31.7.1844-28.8.1917, lensgreve, politiker, landmand. Christian Ahlefeldt-Laurvig viste tidligt interesse for og uddannedes ved landbruget. 1866 overtog han driften af Brolykke under stamhuset Ahlefeldt, og ved faderens død 1889 tiltrådte han besiddelsen af grevskabet Langeland og stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, hvortil 1896 ved køb kom Hjortholm gård og gods på Langeland. Han var nu en af landets største og rigeste jordbesiddere og ledede med levende interesse sin omfattende bedrift.

Den virkelystne, landbrugs- og samfundsinteresserede mand fik tidligt betroet en række tillidshverv. Han var formand for Magleby sogneråd 1869–78, medlem af Svendborg amtsråd 1877–95, landstingsmand for 6. landstingskreds 1883–1910 og medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1902–08. Fra 1874 var han formand for Langelands landøkonomiske forening og 1902–11 formand for De samvirkende landboforeninger i Fyns stift.

Christian Ahlefeldt-Laurvig var en jorddrot og lensmand af den gamle skole der følte at hans fødsel, velstand og sociale position pålagde ham forpligtelser over for samfundet. Med storstilet offervillighed blev der på grevskabets gårde udført en række forsøg som er kommet almenheden til gode vedrørende fodring, kvægracer, lucernedyrkning, ensilering, osteproduktion, fjerkræavl m.m. På Tranekær oprettedes 1914 en fodermesterskole for uddannelse af unge mænd. Alle disse forsøg og selve driften af Tranekær vakte i begyndelsen af århundredet berettiget opmærksomhed i vide kredse.

Annonce

Christian Ahlefeldt-Laurvig var en selvstændig natur der ikke lod sig lede af teorier eller doktriner men bedømte enhver ting fra sit eget praktisk-prægede synspunkt. Dette i forbindelse med en djærv og åben udtryksform kastede et skær af friskhed over hans offentlige optræden. I politik tilhørte han højre, men havde vanskeligt ved at finde sig til rette i partirammerne og hævdede ofte særstandpunkter. 1900 sluttede han sig til de frikonservative, men trådte 1905 atter ind i højre. I landstinget gjorde han sig ofte bemærket ved sine selvstændige meninger og til tider drastiske udtalelser, fx om kvindernes valgret (1904). Han sagde at i Amerika skulle kvindeemancipationen være særlig fremskreden, men han havde hørt at mandfolk derovre så med misundelse på de lande "hvor de putte Kvinderne ind i et Harem", og fortsatte: "Jeg tror ikke, Kvindeemancipationen passer hos os, jeg er overbevist om, at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene bedst, naar Kvinderne vil passe deres Køkken og Hus og lade os Mandfolk, saa vidt det gøres skal, passe de offentlige Sager."

Han havde interesse for sin slægts historie og bekostede udgivelsen af L. Bobés monumentale værk "Slægten Ahlefeldts Historie".

Hofjægermester 1869. Kammerherre 1888. R. 1885. DM. 1893. K.2 1906. K.1 1910. S. K. 1911.

Familie

Christian Ahlefeldt-Laurvig blev født på Lille Mørkegård i Holbæk amt, døde på Tranekær, Langeland, og blev begravet i Tranekær kirke.

Forældre: lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm A.-L. (1817–89) og komtesse Marie Albertine Mathilde Schulin (1820–85). Gift 23.5.1869 i Kbh. (Garn.) med baronesse Johanne Ida Birgitte Augusta Wedell-Wedellsborg, født 11.5.1846 på Hegnetslund, Herfølge sg., Præstø amt, død 16.6.1930 i Kbh., d. af kammerherre baron Ferdinand W.-W. (1792–1862, gift 1. gang 1812 med komtesse Augusta Schack, 1788–1841) og komtesse Eleonore Sophie Bille-Brahe (1817–96). – Far til Frits Ahlefeldt-Laurvig og Preben Ahlefeldt-Laurvig. Bror til William Ahlefeldt-Laurvig.

Ikonografi

Mal. af H. Chr. Jensen (Tranekær). Træsnit, 1887. Karikatur af Axel Nygaard. Foto.

Bibliografi

Louis Bobé: Slægten A., VI, 1897 121. Danm.s adels årbog, 1929 II 196. – N. Bransager og P. Rosenkrantz: Den da. regering og rigsdag, 1901–03 496 502f 510–14. A[sger] K[arstensen] i Nationaltid. 28.8.1917. Ugeskr. f. landm. s.å. Fyns stifts landbrugstid., 1914 og 1917. Tidsskr. f. landøk., 1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anton Christensen, Helge Larsen: Christian Ahlefeldt-Laurvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285798