Niels (kongesøn)

Niels, Hellig Niels, d. .1180, kongesøn. Begravet i Århus (Skt. Clemens k.). N.s liv er næsten ukendt. Han må have været ældre, men måske ikke meget ældre, end broderen den senere biskop Valdemar af Slesvig, idet denne (og efter kilderne han alene) kom til verden efter drabet på faderen ved opgøret mellem de tre medkonger Sven Grathe, Knud og Valdemar den Store, blodgildet i Roskilde 1157. N. må have ejet gods i nærheden af Århus og muligvis opholdt han sig mest her; 6.7.1176 nævnes han dog i et kongebrev udstedt på Skanderborg forrest blandt Valdemar den Stores "elskede og tro mænd". N.s helgenlevned i den overleverede form er sent affattet (omkr. 1300) og vævet sammen med en fremstilling af hans jærtegn. Dødsåret 1180 stammer fra en notits i Rydårbogen, og dødsdagen kendes end ikke. Det er et vidnesbyrd om omfanget af N.s helgendyrkelse i Århus, at biskop Ebbe ved et udstedt dokument gav afkald på bispens del af de offergaver der ydedes til den hellige N. og i stedet forordnede at de skulle deles med ¹/₃ til Århuskannikernes bord og ²/₃ til byggearbejdet på den domkirke der da var under opførelse, en ordning som pave Honorius III stadfæstede 31.1.1217. Om kanonisationsprocessen vides ikke hvornår den er indledt, men 1254 og 1255 befandt den sig (endnu) på det (indledende) stadium hvor pavestolen ved dertil særligt bemyndigede høje gejstlige indkaldte beedigede vidnesbyrd om den hellige mands levned og jærtegn (breve af 25.7.1254 og af 13.12.1255 af hhv. Innocens IV og Alexander IV). Muligvis har det vanskeliggjort processen at pavestolen som den ene af tre kommissionærer udpegede abbeden af Øm kloster der på dette tidspunkt lå i strid med Århuskirken hvis uofficielle kongelige lokalhelgen N. var og – skulle det vise sig – blev. Også fra kongemagtens side kunne interessen for N.s egentlige kanonisation have været svindende i de følgende år under hensyn til bestræbelserne for at få helgenkåret Erik Plovpenning.