Magnus, d. 1134

Magnus, d. 1134, Magnus Nielsen, tidligst 1106-4.6.1134, kongesøn. Død i slaget ved Fotevig. Om tiden forud for drabet på Knud Lavard ved Haraldsted 7.1.1131 foreligger kun den sikre oplysning om M., at han efter sin morfar kong Inge af Sveriges død omkr. 1125 blev hyldet som konge over vestgoterne. Desuden sporer man bag de stærkt partiprægede og modstridende fremstillinger i århundredets historieskrivning, at drabet på Knud var resultatet af en voksende rivalitet om kongearven mellem M. og dennes ældre fætter, kong Erik Ejegods søn, hvis magt og folkeyndest truede hans egne muligheder. Mens M. i Roskildekrøniken fremtræder med alle fornemme herskeregenskaber og kun ved djævelens tilskyndelse begår sit svigefulde og skæbnesvangre drab, svinder hans dyder i de senere kilder til fordel for Knud, mens M. er forvandlet til en ond og misundelig nidding der kun følger sin onde natur mod den folkekære af Gud udvalgte Knud med den sande kongearv. Da den gamle kong Niels stillede sig solidarisk med sønnen, blev drabet signal til flere årtiers kamp mellem kongehusets linjer. Umiddelbart skal ærkebiskop Asser (død 1137) have påtalt kongens holdning, mens Knuds brødre med støtte af den tyske kong Lothar indledte borgerkrig. Kong Niels og M., der nu synes at have været den virkelige leder af kongestyret, kunne i de første år tilbageslå indfald efter indfald af modkongen Erik Emune, men da kong Lothar nåede frem til Dannevirke måtte M. købe fred på ydmygende betingelser, bl.a. betale ham bod for drabet på Knud der var Lothars vasal i hans vendiske herredømme. Som tysk kejser siden 1133 fremførte Lothar så truende krav om overherredømme over det danske rige og den danske kirke, at M. på rigets vegne måtte hylde Lothar og lade sig krone af ham på et tysk rigsmøde i Halberstadt i påsken 1134. Som protest mod denne kapitulation forenede ærkebiskop Asser sig nu med Erik Emune, og i det blodige slag ved Fotevig (andre: Hammer) syd for Lund blev den kongelige hær 2. pinsedag 1134 besejret. M. faldt selv i slaget, og bl.a. fem biskopper fulgte ham i døden, og da den flygtede kong Niels kort efter blev dræbt i Slesvig by blev Erik Emune enekonge. Drabet på hertug Knud havde forspildt M.s muligheder for at følge sin far på tronen, men hans søn Knud opnåede siden dansk kongeværdighed.