Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Kesja

Oprindelig forfatter AEChr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Harald Kesja, d. 1135, kongesøn. H. er antagelig født i begyndelsen af 1080erne. Tilnavnet Kesja (nordisk ord for spyd) har næppe været uden betydning for hans omdømme. Da Erik Ejegod 1103 drog ud på sin sidste pilgrimsrejse indsattes sønnen H. som rigsstyrer sammen med biskop Asser af Lund, men efter budskabet om faderens død på Cypern foretrak folket hans farbror Niels som konge, ifølge Saxo der er hovedkilden til hans dramatiske liv, på grund af hans voldsregimente som regent. Under kong Niels deltog H. som hans mand i hærtogter mod abodritterne; senere sad han på Haraldsborg ved Roskilde som han voldgæstede. Med sin yngre uægte bror Erik Emune kom han siden i arvestrid, og kun takket være den ægtefødte bror Knud Lavards indgriben fik han sin fædrenearv. Efter drabet på Knud Lavard 1131 trådte han sammen med broderen Erik frem på tinge og krævede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels der holdt hånden over Magnus. Snart gjorde brødrene direkte oprør med Erik som leder; efter dennes nederlag ved Onsild bro udsonede H. sig dog med kong Niels. Erik indtog da 1133 hans stærkt befæstede Haraldsborg (hvor man 1854 fandt 625 ens Eriksmønter) og fordrev H. til Jylland; men samme år besejrede H. i kong Niels' følge Erik Emune ved Værebro og hævnede sig grusomt på Roskilde bys tyske borgere der havde støttet Erik. I slaget ved Fodevig i Skåne 2. pinsedag 1134 hvor Erik og ærkebiskop Asser besejrede kong Niels afgørende, var H. stadig i kongens følge, og han synes under flugten at være blevet gjort til medkonge i stedet for den faldne Magnus Nielsen. Efter Niels' død i Slesvig skal H. have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland, men det hindrede ikke at broderen blev Niels' anerkendte efterfølger. Erik vendte sig straks mod H. som han overrumplede og fangede ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle å?) sammen med alle hans sønner. H. blev straks halshugget, mens sønnerne førtes til Skåne hvor de siden dræbtes. Af H.s 12 sønner var derefter alene Oluf, den senere skånske modkonge, tilbage -

Familie

Forældre: Erik Ejegod (død 1103) og unævnt frille. Gift Ragnhild, d. af kong Magnus Barfod i Norge (1073–1103). – Far til Bjørn Jernside og Oluf (død 1143). Halvbror til Erik Emune og Knud Lavard.

Bibliografi

Kilder. Sakses Danesaga, udg. Jørgen Olrik I-IV, 1908–12 (2. udg. 1925). Svend Aggesens hist. skr., udg. M. Cl. Gertz, 1916–17 (fot. optr. 1967). Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz I, 1917–18 (reproudg. 1970) (Roskildekrøniken). Necrologium Lundense, udg. L. Weibull, Lund 1923.

Annonce

Lit. Hans Olrik: Knud Lavards liv og gerning, 1888. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel E. Christensen: Harald Kesja i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290806