Dorothea Elisabeth

Dorothea Elisabeth, Isabella a Jesus-Maria, 1.9.1629-18.3.1687, vicepriorinde i St. Reinolds augustinerindekloster i Köln. Født på Kronborg, død i Köln, begravet sst. D. E. fødtes på en tid, da forholdet mellem Christian IV og Kirsten Munk var præget af stærk spænding, især på grund af fru Kirstens elskovs-forbindelse med rhingreve Otto Ludwig af Salm. Der er dog ingen vidnesbyrd fra de første måneder efter fødslen om at kongen ikke skulle have anset D.E. for sin datter. Han lod afholde barselsgilde og dåb, og først da det i jan. 1630 kom til et brud mellem ægtefællerne, og Kirsten Munk forlod Fr.borg, sendte han det nyfødte barn efter hende og vægrede sig siden bestandig ved at anerkende det som sit. "Den casserede Frøeken", "Horungen", "Paradisfuglen", "Kramsfuglen" blev hans stående betegnelser for den lille pige. Han støttede sig herved på beregninger over fru Kirstens svangerskabsperiode som dog ikke synes at være afgørende; sin oprindelige påstand om at rhingreven var faderen frafaldt han senere. D.E. opholdt sig nogle år hos bedstemoderen Ellen Marsvin, men da denne indtrængende søgte at overbevise kongen om hendes ægte fødsel, uden dog efter hans opfordring at ville aflægge ed derpå, lod han i sin harme febr. 1637 barnet føre til en købmand i Hamburg. N.å. satte han det i pleje hos en købmand i Köln, som anbragte det i byens augustinerindekloster (St. Reinolds). Her blev D.E. 1645 iklædt ordensdragten og aflagde 6.1.1646 nonneløfte, skønt både kongen, som havde planer om at få hende gift i Köln, hendes mor og søstre søgte at hindre det. Efter Christian IV's død 1648 fik svigersønnepartiet rigsrådet til at afgive en erklæring om hendes ægte byrd, men hun var nu død for verden, selv om hun korresponderede i alt fald med søsteren Leonora Christina. Hendes orden virkede ivrigt, bl.a. ved henvendelser til Frederik III og Karl II af England, for at få udbetalt hendes del af arven efter moderen, men uden held. 1668 valgtes hun til sit klosters vicepriorinde (genvalgt 1671). Hun roses for sin nidkære sygepleje under epidemierne i Köln 1676 og 1687; hun blev selv offer for den sidste.