Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sven 1. Tveskæg

Oprindelig forfatter NL

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sven 1. Tveskæg, d. 3.2.1014, konge. Sven 1. kom til magten ved et oprør mod faderen, Harald Blåtand, der flygtede til Jumne blandt venderne og der døde af sine sår. Sven blev i forbindelse hermed taget til fange og måtte løskøbes. Ifølge Adam af Bremen stod Sven i spidsen for en hedensk reaktion i Danmark, men oprørets motiver var snarere politiske. Intet tyder på at Sven var hedning. I hans tid genoptoges vikingetogene mod England, og i 994 træffes Sven selv som leder af et togt sammen med Olav Trygveson. Han deltog imidlertid næppe i det store togt fra 997–1002 og heller ikke i togtet 1009–12. Derimod optrådte han i 1003–04 på et togt der muligvis havde til formål at hævne hans søster Gunhilds og hans svoger Palligs død under Æthelreds massakre på danskere i England 13.11.1002, og i 1013 anførte han et togt der sigtede mod og endte med Englands erobring idet Æthelred, da alle hans undersåtter havde anerkendt Sven, opgav videre modstand og ved juletid 1013 forlod landet. Svens tid som konge af England blev imidlertid kort idet han døde året efter. Han skal først være begravet i York Minster og derfra være ført til Roskilde.

Sven genoptog sin fars krav på herredømmet over Norge og støttede Haakon Jarls sønner Erik og Sven mod Olav Trygveson, der efter Haakons død ca. 995 havde tilkæmpet sig magten i Norge. Efter at have ægtet Erik Sejrsæls enke støttede Sven tillige sin unge stedsøn Olav Skotkonung (994–1022). Summen med disse allierede vandt han omkring 1000 i slaget ved Svold en afgørende sejr over Olav der mistede livet, og havde derefter overherredømmet over Norge.

Om hans regering i Danmark vides stort set intet. Man har betragtet ham som den store organisator af landets leding til Englands erobring og som den fremragende hærfører der uddannede sine folk i uddannelseslejre bygget til formålet og gjorde den danske stridsmagt til tidens mest effektive. Det er imidlertid et åbent spørgsmål om den danske søledingsorganisation eksisterede så tidligt. Sven var ikke den eneste vikingehøvding der kunne samle en flåde og drage på togt, og vikingeflåderne i denne periode var efter alt at dømme privat organiserede som i 800-tallet; man kan ikke lægge vægt på fremstillingen i Encomium Emmæ af Thorkil den Høje som en slags mytterist, der havde lokket en del af rigets krigsmagt på afveje. Med den nu opnåede præcise datering af Trelleborgs opførelse til 980–81 er der tillige ikke noget grundlag for at sætte ringborgene i forbindelse med Englands erobring og dermed heller ikke for at betragte Sven som en hærfører ud over det almindelige. Sven var den første konge der slog mønt med sit navn på i Danmark. Der kendes kun én type, efter angelsaksisk forbillede og præget af en angelsaksisk møntmester. Der kendes intet portræt af Sven. Hvorledes det skæg som gav ham hans tilnavn har set ud vides derfor ikke. Navnet optræder første gang i Roskildekrøniken ca. 1140.

Iflg. Snorre Sturlason havde Sven en datter Gyda der 996 blev gift med den norske Erik Jarl Haakonsen.

Familie

Sven 1. døde i Gainsborough, England, og begravet i Roskilde.
Forældre: Harald Blåtand (død før 988) og Gunhild (ca. 965) eller Tove (ca. 970). Gift Gunhild, død tidligst 1014, d. af hertug Mieszco af Polen. Far til Estrid, Harald (død antagelig 1018) og Knud den Store. Bror til Gunhild (død 1002).

Ikonografi

Tegnede fantasiportr. fra omkr. 1600 (Kgl. bibl.), i stik fra 1600-tallet og i træsnit 1648. Fremstillet på mal. af Nic. Abildgaard, 1778 (kunstakad.) og flere gange af L. Frølich, tegn. 1852 (kobberstiksaml.), efter denne træsnit 1854, af samme tegn. bl.a. 1877 og flere mal. 1883–86 (Fr.borg). Træsnit efter forlæg af samme.

Annonce

Bibliografi

Inge Skovgaard-Petersen i Middelalderstudier, tilegnede Aksel E. Christensen, 1966 1–38. Samme i Danmarks historie I, 1977 179–86. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark, 1969 (2. udg. 1977) 242–59. F.M. Stenton: Anglo-Saxon England, 3. udg. Oxford 1971 = Oxford hist. of England II 375–86. Per Sveaas Andersen: Saml. av Norge og kristningen av landet, Bergen 1977 = Handbok i Norges hist. II 102–09. Olaf Olsen i Skalk, 1980 nr. 3 18–26. Lene Demidorff i Med.scand. XI 1978–79, 1982 30–47.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Lund: Sven 1. Tveskæg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298012