Rollo

Rollo, Rolf? , d. før 933, vikingehøvding, grundlægger af hertugdømmet Normandiet. Ifølge Joh. Steenstrup skelnede man oprindelig i Vesteuropa ikke mellem de nordiske folk men brugte "Northmanni" om nordboerne. Først i løbet af vikingetiden nævnes både dani, northmanni og sveones, mens Normandiets indbyggere forblev northmanni. Forvekslingen: nordmænd – nordmanner ligger lige for, og norsk-islandske skrifter fra højmiddelalderen anså normannerne for at være af norsk oprindelse. Steenstrups teori er plausibel og kan forklare at man længe har overset et stærkt dansk islæt i det normanniske stednavneforråd. Man kan dog ikke modsat blankt acceptere Dudo af St. Quentins (1015) påstand om at R. kom fra Danmark. Høvdingens herkomst vil altid forblive dunkel -selv om hans datters navn, Gerlaug, er norsk. Ej heller kan der fæstes lid til de divergerende fortællinger om R.s ægteskaber, først med en nordisk kvinde, siden med en datter af den frankiske konge, Karl den Enfoldige. – R. nævnes for første gang i et diplom fra kong Karl 918; her omtales et område fra Rouen til Kanalen som R. og hans vikinger havde påtaget sig at forsvare. Dette kan bestyrke en historie hos Dudo om en aftale mellem R. og den frankiske konge 911 ved St. Clair-sur Epte der nævner dels den omtalte bevogtning, dels R.s dåb. 924 opnåede han ifølge samtidige annaler en udvidelse af sit virkefelt til floden Orne med byen Bayeux og endelig blev den sidste del af Normandiet, Cotentin og Avranches, føjet til 933, men da var det R.s søn, Vilhelm Langsværd der var modtageren, velsagtens fordi R. da var død. Et klagedigt over Vilhelm antyder et uvenskab mellem far og søn i de sidste år, bl.a. på grund af R.s vaklende holdning til kristendommen. Kun Dudos usikre vidnesbyrd støtter en større indsats fra R.s side for genopbyggelsen af det krigshærgede land. Et formelt lensforhold synes først indgået ca. 940. Men i løbet af 900-tallet blev administrationen af det nye hertugdømme ordnet som i det øvrige Frankrig. Kun herskerslægten og de førende lags stamtræer, de nye eller omdøbte bosættelser med nordiske (anglo-skandinaviske, danske og norske) stednavne samt enkelte nordiske låneord vedrørende lovgivning og sømandskab, forklarer hvorfor det nye hertugdømme fik navnet Normandiet.