Rollo, Rolf? , d. før 933, vikingehøvding, grundlægger af hertugdømmet Normandiet. Ifølge Joh. Steenstrup skelnede man oprindelig i Vesteuropa ikke mellem de nordiske folk men brugte "Northmanni" om nordboerne. Først i løbet af vikingetiden nævnes både dani, northmanni og sveones, mens Normandiets indbyggere forblev northmanni. Forvekslingen: nordmænd – nordmanner ligger lige for, og norsk-islandske skrifter fra højmiddelalderen anså normannerne for at være af norsk oprindelse. Steenstrups teori er plausibel og kan forklare at man længe har overset et stærkt dansk islæt i det normanniske stednavneforråd. Man kan dog ikke modsat blankt acceptere Dudo af St. Quentins (1015) påstand om at R. kom fra Danmark. Høvdingens herkomst vil altid forblive dunkel -selv om hans datters navn, Gerlaug, er norsk. Ej heller kan der fæstes lid til de divergerende fortællinger om R.s ægteskaber, først med en nordisk kvinde, siden med en datter af den frankiske konge, Karl den Enfoldige. – R. nævnes for første gang i et diplom fra kong Karl 918; her omtales et område fra Rouen til Kanalen som R. og hans vikinger havde påtaget sig at forsvare. Dette kan bestyrke en historie hos Dudo om en aftale mellem R. og den frankiske konge 911 ved St. Clair-sur Epte der nævner dels den omtalte bevogtning, dels R.s dåb. 924 opnåede han ifølge samtidige annaler en udvidelse af sit virkefelt til floden Orne med byen Bayeux og endelig blev den sidste del af Normandiet, Cotentin og Avranches, føjet til 933, men da var det R.s søn, Vilhelm Langsværd der var modtageren, velsagtens fordi R. da var død. Et klagedigt over Vilhelm antyder et uvenskab mellem far og søn i de sidste år, bl.a. på grund af R.s vaklende holdning til kristendommen. Kun Dudos usikre vidnesbyrd støtter en større indsats fra R.s side for genopbyggelsen af det krigshærgede land. Et formelt lensforhold synes først indgået ca. 940. Men i løbet af 900-tallet blev administrationen af det nye hertugdømme ordnet som i det øvrige Frankrig. Kun herskerslægten og de førende lags stamtræer, de nye eller omdøbte bosættelser med nordiske (anglo-skandinaviske, danske og norske) stednavne samt enkelte nordiske låneord vedrørende lovgivning og sømandskab, forklarer hvorfor det nye hertugdømme fik navnet Normandiet.

Ikonografi

Fantasiportr. i fransk stik fra 1600-tallet.

Bibliografi

Dudo: De moribus et actis primorum Normanniæ ducum, udg. Jules Lair, Caen 1865 = Extrait des mémoires de la Société des antiquaires de Normandie XXIII (da. overs.: Normandiets hist. under de første hertuger, ved Erl. Albrectsen, 1979). Fornaldar-sögur Norðlanda III, Reykjavik 1889 (eng. udg.: Göngu-Hrolfs saga, ed. Herm. Palsson og P. Edwards, 1980). – Johs. Steenstrup: Normannerne I–II, 1876–78 (reproudg. 1972). Samme: Normandiets hist., 1925 = Vidensk. selsk. skr. 7.r. Hist.-filos. afd. V,1. [Gustav Storm:] Nordmænd el. danske i Normandie?, Kria. 1876. Samme: Kritiske bidrag til vikingetidens hist. I, Kria. 1878. Jules Aug. Lair: Le siége de Chartres par les normands, Caen 1902. Walther Vogel: Die Normannen und das Frankische Reich, Heidelberg 1906 = Heidelberger Abh. zur mittleren und neueren Gesch. XIV. Laur. Weibull i Hist. t. for Skåneland IV, Sth. 1912 205–21. D. C. Douglas i English hist. review LVII, London 1942 417–36. J. Adigar des Gautries: Les noms de personnes scandinaves en Normandie de 911 å 1066, Lund 1954 = Nomina Germanica XI. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969 (ny udg. 1977). Lucien Musset i Histoire de la Normandie, udg. B. de Bouard, Toulouse 1970.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig