Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf 1. Hunger

Oprindelig forfatter KHoer

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Oluf 1. Hunger, d. 18.8.1095, konge. Oluf blev konge efter oprøret mod og drabet på Knud den Hellige. Oluf var på dette tidspunkt anbragt i fangenskab eller som gidsel hos kong Knuds svigerfar grev Robert af Flandern hvor nu den yngre bror Niels måtte træde i hans sted. I Olufs regeringstid hjemsøgtes Danmark – sammen med hele Vesteuropa – af en misvækst med hungersnød og pest der varede i flere år. De kredse der arbejdede på at få forgængeren Knud helgenkåret ønskede naturligvis hungersnøden opfattet som Guds retfærdige gengældelse for kongedrabet der synes at være gennemført af de samme kræfter som siden havde sat Oluf på tronen. Roskildekrøniken der er skrevet i anden fjerdedel af 1100-årene omtaler dog ulykkesårene under Oluf samtidig med efterfølgeren Erik Ejegods skændige og uretfærdige lovgivning (der ikke berøvede ham hans tilnavn "den Gode") og tilføjer karakteristisk at ingen af de to fortjente den skæbne de fik. Helgenlitteraturen om Knud den Hellige kom til at farve senere historieskrivnings opfattelse af Oluf . En tabt "Knud Magnussens krønike" (hvis helt har været denne kong Niels' sønnesøn), og som nu kun kendes gennem den engelske krønikeskriver Ralph Niger har således særlig fremhævet hans utaknemmelighed mod kong Niels og tilskrevet hungersnøden det faktum at Oluf ikke udbetalte den løsesum der skulle til for at løse Niels af det flanderske fangenskab. De senere legender tilslører næsten alle Olufs virkelige regeringshandlinger; hans medvirken må det dog tilskrives, at Asser, der tilhørte en af rigets mægtigste slægter, 1089 efterfulgte Ricwald på bispestolen i Lund.

Familie

Forældre: kong Sven Estridsen (ca. 1020-74) og ukendt frille. Gift Ingegerd af Norge, d. af kong Harald Hårderåde (1015-66, gift 2. gang ca. 1048 med Tora Torbergsdatter) og Elisabeth (Ellisif) af Rusland.

Ikonografi

Fantasiportr. fra 1600-tallet i stik og tegn. (Kgl. bibl.). Fremstillet på tegn. af Poul Steffensen.

Annonce

Bibliografi

A. D. Jørgensen: Den nord. kirkes grundlæggelse I-II, 1874-78. Hans Olrik: Konge og præstestand I, 1892. Curt Weibull i Hist.t. för Skåneland VI, Lund 1915-16 109-29. Hal Koch: Den danske kirke i den begyndende højmiddelalder I-II, 1936. Anne K. G. Kristensen i Hist.t. 12.r. III, 1968-69 431 442. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. Aksel E. Christensen i Danm.s hist. I, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby: Oluf 1. Hunger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295349