Gnupa

Gnupa, levede 934, konge. Den ældste omtale af denne konge er to næsten enslydende runeindskrifter; den ene er fundet ved Vedelspang syd for halvkredsvolden om Hedeby, den anden i bastionerne omkring Gottorp slot, muligvis ført dertil fra en nedrevet bispegård ved hærvejen; i så fald har begge sten oprindelig stået ved alfarvej. Den udførligste af de to indskrifter lyder: "Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse kumler efter kong Sigtrygg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne". Både far og søn forekommer i Adam af Bremens ærkebispekrønike fra ca. 1075 under navnene Chnob og Sigerich; her tales om et svensk dynasti der kom til Danmark i slutningen af 800-tallet og efter et par generationers regering blev styrtet af en ny kongefamilie, hvoraf den mest fremtrædende var Gorm (den Gamle), af Adam kaldet "den grusomme Wurm". Den tyske konge Henrik I og kort efter den hamborgske ærkebiskop Unni forsøgte 934-35 at indføre kristendommen i Danmark, men de skriftlige kilder er uenige om resultatet. Henriks togt og påstanden om den danske konges dåb omtales i de næsten samtidige Korveiannaler og er derfra optaget i Widukind af Korveis Sakserkrønike fra ca.967, i sidstnævnte tekst kaldes den danske konge Chnuba, mens Adam af Bremen, der var velorienteret om Hamborg-Bremens ærkebisper, hævder at ingen dansk konge før Harald Blåtand modtog dåben. På grund af disse modsigelser er det umuligt at afgøre hvad der er historisk korrekt – senere fremstillinger som Saxos (Enni-Gnup) og sagaen om Olav Trygveson er der ingen grund til at tillægge kildeværdi. Kun har man peget på, at den ene runesten (Haddeby 2) har særsvenske runeformer, således at de svenske konger i Hedeby omkring år 900 ikke helt kan lades ude af betragtning. Omfanget af deres herredømme og deres forbindelse med Sverige er ganske ukendt, bortset fra at den internationale fjernhandel i 800- og 900-tallet gik gennem Østersøen med Birka og Hedeby som de vigtigste handelspladser.